Læs også:

Close
Hash giver søvnproblemer

MY EVENING NEWS: Politiet rydder kæmpe jointfabrik og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Politiet rydder kæmpe jointfabrik

Københavns Politis Task Force Pusherstreet har i dag lukket en jointfabrik på Christiania. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

En længerevarende efterforskning har gjort det muligt at kortlægge en række personer, der har produceret over 140.000 joints den seneste halvanden måned. Produktionen var styret af folk fra Hell’s Angels.

– Dagens aktion bekræfter blot, at det er organiserede kriminelle, der står bag hashsalget i Pusherstreet og i dette tilfælde forsyner sælgerne i Pusherstreet med færdigrullede joints, siger leder af Task Force Pusherstreet, Dannie Rise.

Politiet rydder kæmpe jointfabrik
Kæmpe jointfabrik på Christiania er blevet ryddet. (Foto: All Over)

Danskerne er de næstbedste til engelsk

Hvis man ser bort fra dem, som har engelsk som modersmål, er danskerne næstbedst til at tale engelsk. Det skriver Ritzau.

Vi bliver kun slået af hollænderne, når det kommer til at jonglere med de engelske gloser, viser en ny undersøgelser foretaget af Education First. Dette er en plads højere end sidste år.

Danskerne er de næstbedste til engelsk
Kun hollænderne er bedre til at tale engelsk, hvis man ser bort fra dem, der har sproget som modersmål. (Foto: All Over)

Den britiske regering har ikke en samlet Brexit-plan

Et lækket notat afslører, at Theresa May og resten af regeringen ikke har en Brexit-plan. Det skriver DR.

Der er uenighed omkring strategien ministrene imellem, hvilket har ført til, at der endnu ikke er en samlet plan i forhold til briternes udtrædelse af EU. Ministerierne har på nuværende tidspunkt en plan hver især til en nødssituation, men det er ikke i nærheden af at være en en regeringsplan for Brexit.

Premiereminister Theresa May har tidligere udtalt, at forhandlingerne omkring udtrædelsen skulle gå i gang i marts, men ifølge notatet er regeringen først klar om et halvt år.

Den britiske regering har ikke en samlet Brexit-plan
Ifølge lækket notat har den britiske regering ingen plan for #brexit endnu. (Foto: All Over)

Trump har haft lang samtale med Putin

Donald Trump har haft en længerevarende telefonsamtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som han har snakket positivt om flere gange. Det skriver TV 2.

Putin udtalte på et pressemøde i forbindelse med Trumps valgsejr, at han var klar til at genoprette forholdet i mellem landene.

– Kinas præsident har også ringet, men tilsyneladende har samtalen med Putin varet meget længere. De har især talt om kampen mod terrorisme, siger TV 2’s korrespondent i Washington Jesper Steinmetz.

Hvad der kommer til at ske i mellem Rusland og USA, når Trump officielt træder til i præsidentembedet, må tiden vise.

Trump har haft lang samtale med Putin
Den kommende præsident har haft en telefonsamtale med Putin om blandt andet terrorbekæmpelse. (Foto: All Over)

Trumps chefstrateg anklages for nynazisme og antisemetisme

Donald Trump udnævnte i går den stærkt højreorienterede Stephen Bannon som sin nye chefstrateg, hvilket er blevet kritiseret af både Demokraterne og Republikanerne selv. Det skriver Ritzau.

Bannon blev allerede hyret ind i forbindelse med valgkampagnen fra sit job hos højreradikale Breitbart News, som er kendt for at fremme hvid nationalisme.

– Det racistiske og fascistiske ekstreme højre er repræsenteret kun få skridt fra Det Ovale Kontor. Vær årvågen Amerika, skriver John Weaver, der var kampagneleder for den republikanske guvernør, John Kasic, på Twitter.

Trumps chefstrateg anklages for nynazisme og antisemetisme
Donald Trumps nye chefstrateg er tidligere ansat hos det stærkt højreradikale Breitbart News. (Foto: All Over)

Tre syriske hospitaler ramt af luftangreb inden for 24 timer

Mandag blev et hospital i den oprørsstyrede landsby Awaijel i Syrien ramt af et luftangreb, blot en dag efter to andre hospitaler var blevet angrebet. Det skriver Huffington Post.

Mindst en blev dræbt i forbindelse med angrebet, og både personale og patienter blev såret. Nogle af dem var endda blevet overflyttet fra de to hospitaler, der var blevet angrebet dagen forinden.

Tre syriske hospitaler ramt af luftangreb inden for 24 timer
En dreng modtager behandling på et hospital i Ghouta, en forstad til Damaskus. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·