Læs også:

Close
Elefant dyr safari afrika

NEWS: Kina tillader igen salg af produkter lavet af truede næsehorn og tigre

Nyheder  | 

Kina tillader igen salg af produkter lavet af truede næsehorn og tigre · Mand skudt i Brøndby Strand · To ud af tre kan ikke se fodgængere, når det er mørkt · Flere unge flytter hjem til mor og far · Dagens billede: Indiens hovedstad indhyldet i smog

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Kina tillader igen salg af produkter lavet af truede næsehorn og tigre

Siden 1993 har det været forbudt at handle med produkter lavet af truede tigre og næsehorn i Kina, men nu annullerer landet deres forbud, så det nu igen bliver lovligt. Det skriver Ritzau.

I Kina bliver horn fra næsehorn og knogler fra tigre brugt til traditionel medicin, selvom der er manglende bevis for den sundhedsmæssige effekt og virkning.

I landet er der ligeledes stor efterspørgsel på elfenben, hvilket er kritiseret for at være skyld i en stor del af jagten på afrikanske elefanter, selv om elfenbenssalget blev forbudt i Kina i starten af 2018.

Organisationen Humane Society International kritiserer Kinas beslutning:

– Med denne beslutning udsteder Kinas regering en dødsdom til truede næsehorn og tigre, som allerede er udsat for alverdens trusler mod deres overlevelse, siger seniorspecialist hos organisationen, Iris Ho.

Elefant dyr safari afrika
Kina tillader igen salg af produkter lavet af truede næsehorn og tigre. (Foto: Pexels)

Læs også: Næsehornshorn kan nu købes på nettet

Mand skudt i Brøndby Strand

Mandag aften blev en 29-årig mand ramt af flere skud i maven og i brystet i Brøndby Strand. Hans tilstand er stabil. Politiet mener ikke, at skyderiet er banderelateret eller har relation til den anden skudepisode i Brøndby sidste uge. Det skriver Ritzau og TV 2.

Vidneforklaringerne til politiet har været sparsomme, men der arbejdes ud fra teorien om, at der er tale om to gerningsmænd. I dag tirsdag skal politiet indsamle alle oplysningerne.

Motivet til skudepisoden kan politiet ikke fortælle noget om. Intet tyder dog på, at det er banderelateret.

– Der er umiddelbart ikke noget i vores nuværende efterforskning, som peger på, at det skulle være tilfældet, siger politiets vagtchef til TV 2.

Politi, ulykke, blå blink, kriminel, drab, ulykke, 112
Mand skudt i Brøndby Strand. (Foto: Pexels)

Læs også: 20-årig rapper skudt og dræbt

To ud af tre kan ikke se fodgængere, når det er mørkt

Hvert år kommer mere end 1.000 fodgængere til skade i trafikken, og to ud af tre danskere har svært at se fodgængere, når det er mørkt. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

Hvis en fodgænger bruger reflekser, får bilister fem gange så meget tid til at reagere, i forhold til hvis man ikke har reflekser på. Heldigvis ved de fleste, at det er vigtigt at bære noget pangfarvet eller selvlysende for at blive set – især i efterårsmørket. Men færre er bekendt med, at reflekser faktisk har en udløbsdato. Men det er let at tjekke, om de stadig er gode nok.

– Find alle nye og gamle reflekser frem og hæng dem i et mørkt rum. Brug en lommelygte til at finde ud af hvilke reflekser, der fortsat fungerer, og hvilke der må udskiftes. Ved at lave denne lille praktiske øvelse, kan alle få en forståelse for, hvor vigtigt det er at have fungerende reflekser på, når det er mørkt, siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.

Mørk mørke gade lys by aften
To ud af tre kan ikke se fodgængere, når det er mørkt. (Foto: Pexels)

Læs også: Fodgænger slynget 15 meter væk af motorcykel

Flere unge flytter hjem til mor og far

På ni år er antallet af unge danskere, som flytter tilbage til deres mor og/eller far efter at have boet ude steget med 12 procent. Udviklingen er især drevet frem af mænd og af unge midt i tyverne.

Et stigende antal danske unge flyver fra reden, for derefter senere at vende hjem igen. I 2017 var der 31.000 flytninger blandt 15-29-årige, som gik hjem til forældrene. Denne type tilbageflytning er steget med 12 procent siden 2009, hvor statistikken starter.

Flere unge mænd end kvinder flytter hjemmefra og flere vender også hjem til forældrene igen. Hvor 47.000 mænd flyttede hjemmefra i 2017, gjorde knap 43.000 kvinder det. 17.500 mænd flyttede hjem til forældrene igen i 2017, mens 13.450 kvinder gjorde det samme.

Flytte flytte hjemmefra flytter unge
Flere unge flytter hjem til mor og far. (Foto: Pexels)

Læs også: Klar til at flytte hjemmefra?

Dagens billede: Indiens hovedstad indhyldet i smog

I disse dage er New Delhi indhyldet i smog.

Læs også: Jordens ressourcer for 2018 er opbrugt

· Mere fra samme kategori ·