Læs også:

Close
police, politi, crime, mord, murder

NEWS: 20-årig rapper skudt og dræbt

Nyheder  | 

20-årig rapper skudt og dræbt · EU-flertal vil fjerne dansk særregel om dagpenge · Audis administrerende direktør anholdt · Vi ryger mere, men drikker mindre

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

20-årig rapper skudt og dræbt

Den 20-årige, amerikanske rapper XXXTentacion blev i går skudt og dræbt på åben gade i det sydlige Florida. Det skriver DR.

Det skriver Broward County Sheriff’s Office på Twitter. Her skriver politiet ifølge Ritzau, at Jahseh Onfroy, som er rapperens borgerlige navn, blev skudt, og at han ikke var til at redde på hospitalet.

Han blev skudt lige uden for en motorcykelforretning.

XXXTentacion er især kendt for hittet ‘Sad!’.

mood

A post shared by XXXTENTACION (@tentacionxfree) on

Læs også: Jay-Z anklages for fusk i antallet af Beyoncé- og Kanye-afspilninger på Tidal

EU-flertal vil fjerne dansk særregel om dagpenge

Tyskere og polakkere vil fremover få lettere adgang til de danske dagpenge, hvilket er helt imod de danske politikeres ønske. Et EU-kompromis vil give adgang til danske dagpenge efter en måned i Danmark. Det skriver Ritzau.

EU-Kommissionen havde foreslået at blåstemple en dansk særregel, om at EU-borgere skal arbejde tre måneder i Danmark, før de kan få adgang til dagpenge. Men det krav vil et flertal af landene nu lempe til én måneds beskæftigelse. Det skriver Jyllands-Posten.

EU, europa, brexit, bruxelles
EU-flertal vil fjerne dansk særregel om dagpenge. (Foto: Pexels)

Læs også: Klumme: Hvem har ansvaret for at få nyuddannede i job?

Audis administrerende direktør anholdt

Bilgiganten Audis administrerende direktør, Rupert Stadler, er mandag morgen blevet anholdt. Det skriver Ekstra Bladet.

Det er endnu ikke bekræftet, hvorfor han er blevet anholdt, men i løbet af den seneste tid har de tyske myndigheder efterforsket bilkoncernen, der er en del af Volkswagen.

I sidste uge kom det frem, at han var en af hovedpersonerne i den store globale skandale, der har ramt bilkoncernen. Skandalen drejer sig om, 11 millioner biler som var udstyret med software, så bilerne fremstod mere miljøvenlige, end de reelt var.

Audi, bil, biler, diesel, transport
Bilgiganten Audis administrerende direktør, Rupert Stadler, er mandag morgen blevet anholdt. (Foto: Pexels)

Læs også: Volkswagen testede diesel-os på mennesker og aber

Vi ryger mere, men drikker mindre

Mens der bliver solgt mindre alkohol, så stiger salget af cigaretter i Danmark. Sidste år blev der solgt 1.065 cigaretter per borger i Danmark, en stigning på 5,6 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Ritzau.

Sidste år blev der solgt 1.065 cigaretter per borger i Danmark. (Foto: Polfoto)

Læs også: Flere mænd dropper smøgerne – kvinder puffer videre

· Mere fra samme kategori ·

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk