NEWS: Hver tredje dansker har ikke taget stilling til organdonation

Hver tredje dansker har ikke taget stilling til organdonation · Nyt dansk millionbidrag til afholdelse af lokalvalg i Libyen · Færre får kejsersnit – men det er stadig for mange · Ny Pigepris går til to piger, der har taget verden med storm · Dagens billede: Endnu et britisk royalt bryllup

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Hver tredje dansker har ikke taget stilling til organdonation

De seneste tal fra Donorregistret viser, at hver tredje dansker ikke har taget stilling til organdonation. Det er særligt mændene og de unge mellem 18 og 24 år, som ikke har registreret sin holdning i Donorregistret.

Én af de vigtigste årsager til, at hver tredje dansker ikke har taget stilling til organdonation, er tvivl. Det viser Dansk Center for Organdonations seneste befolkningsundersøgelse fra 2018. Derfor opfordrer Dansk Center for Organdonation danskerne til at snakke om organdonation.

Der er tre måder at tage stilling til organdonation. Du kan enten tage stilling i Donorregistret via sundhed.dk, eller du kan tilkendegive din holdning på et donorkort, som du skal bære på dig. Du kan også tage stilling ved mundtligt at informere dine pårørende om din beslutning. Alle tre måder er lige juridisk gyldige.

Per 1. oktober 2018 var 1.061.641 danskere registreret i Donorregistret. Ud af de registrerede donorer udgør mænd 42 procent og kvinder 58 procent. Det skriver Sundhed.dk i en pressemeddelelse.

Læs også: Borgerforslag om automatisk organdonation møder modstand fra flere partier

Nyt dansk millionbidrag til afholdelse af lokalvalg i Libyen

Regeringen har besluttet at bidrage med 6,5 millioner til afholdelse af lokalvalg i Libyen i 2018 og 2019. Det nye danske bidrag vil gå til at fremme opbakning til og deltagelse i valgprocessen blandt den libyske befolkning. Derudover skal støtten øge befolkningens kendskab til lokalvalg og sikre større inddragelse af kvinder i valgprocessen. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

– Den langvarige konflikt i Libyen har medført, at sikkerhedssituationen i landet er ekstremt skrøbelig. Terrorgrupper som ISIL har en tilstedeværelse i Libyen og landet er blevet et transitområde for migranter, der søger mod Europa. Derfor er vi nødt til at sætte ind for at stabilisere situationen og skabe en sikker tilværelse for lokalbefolkningen, fortæller udenrigsminister Anders Samuelsen.

Læs også: Robotter og udenrigsministeren mødes til årets eksportdag

Færre får kejsersnit – men det er stadig for mange

Antallet af kejsersnit i Danmark er i de seneste årtier steget voldsomt. I 1974 fik 5 procent af de fødende kejsersnit, mens tallet fra 2017 er 20 procent. Det viser en undersøgelse foretaget af Startpakke.com med tal fra Det Medicinske Fødselsregister.

Der kan være mange årsager til, at en kvinde får foretaget kejsersnit. Mange mødre ender med at føde ved kejsersnit af medicinske årsager. Det vil sige, at kejsersnittet foretages af hensyn til mor og barns ve og vel. Men der er en andel af de fødende for hvem kejsersnittet er et aktivt valg fremfor en vaginal fødsel. Og det kan blive et problem grundet de livslange mén for mor og barn.

Både mor og barn udsættes for betydelige risici ved udførelsen af et kejsersnit. Arvæv i livmoderen kan gøre det sværere for kvinden at føde naturligt ved fremtidige fødsler. Derudover kan der opstå problemer med etableringen af amningen.

Derudover har børn født ved kejsersnit stor risiko for lavere immunforsvar, da de ikke udsættes for moderens mælkesyrebakterier i fødekanalen. Det giver risiko for problemer med tarme og udvikling af allergi. Barnets nervesystem er også mere umodent efter et kejsersnit, end efter en vaginal fødsel.

Læs også: Kejsersnit roder ved evolutionen

Ny Pigepris går til to piger, der har taget verden med storm

Det var nogle tydeligt berørte piger, der i torsdags modtog PlanBørnefondens nystiftede ’Pigeprisen 2018’. Prisen blev uddelt på spillestedet Vega i København på FN’s Internationale Pigedag og gik til de to stærke og modige piger, 19-årige Faridah og 17-årige Zaharah, som sætter alt på spil i kampen for at skabe et bedre liv for piger i Kampalas slum.

Faridah og Zaharah løb med prisen for deres utrættelige kamp for piger i Kampalas slum, hvor de bor, og for at have delt deres personlige historier om seksuelle overgreb, fattigdom og en hverdag uden forældre. Det har de gjort både over for verdensledere som Storbritanniens premierminister Theresa May, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Canadas premierminister Justin Trudeau ved FNs Generalforsamling i september og nu i Danmark med titlen som udviklingsministre for en dag.

Piger er den gruppe, som er mest udsat for diskrimination verden over. Blot fordi de ikke er drenge. Konsekvensen er, at de ikke gennemfører deres skolegang, bliver giftet bort, udsættes for overgreb og bliver gravide, mens de stadig er børn.

Pigeprisen gives til en person eller organisation, som gør noget ekstraordinært for piger. Det skriver PlanBørnefonden i en pressemeddelelse.

Læs også: ZENZ giver unge mødre i Kampalas slum sikkerhed og fremtidsmuligheder

Dagens billede: Endnu et britisk royalt bryllup

I fredags blev dronning Elizabeths barnebarn prinsesse Eugenie Victoria Helena gift med Jack Brooksbank. Vielsen foregik i St. George’s Chapel på slottet i Windsor, hvor også prins Harry og Meghan Markle tidligere på året sagde ja til hinanden.

Læs også: Vores favoritøjeblikke fra weekendens royale bryllup