Klumme: Min titel som nyuddannet gjorde mig angst

Efter specialeafleveringen fulgte liv og glade dage. Men der gik ikke lang tid, før min nye titel som nyuddannet gjorde mig angst. Så fulgte tvivlen på mine egne evner og bekymring for fremtiden

Som studerende kan man ikke vente til den dag, man endelig er færdig med studiet og kan kalde sig nyuddannet. Man ser drømmescenariet for sig: Eksamensskriveriet til langt ud på natten, frustrationerne og alle de uforløste drømme erstattes af håb og forventning om et fremtidigt liv, hvor alle muligheder bare venter i horisonten, og drømmejobbet er lige om hjørnet. Vi er – har været – eller vil alle sammen være der på et tidspunkt.

Virkeligheden lever desværre bare ikke nødvendigvis op til vores forventninger. Eller måske gør den? På et tidspunkt? Det skal jeg ikke kunne sige. Det er kun en måned siden, jeg afleverede mit speciale, så drømmescenariet kan sagtens stadig nå at udspille sig. Men på den måned har jeg alligevel gået igennem så mange uforventede følelser, at jeg tænker, at jeg umuligt kan være den eneste. Hvem ved. Måske har du haft det på samme måde?

Læs også: Kæmper du med lavt selvværd? Brug disse redskaber til at forbedre det

Hvad så nu?

Efter glædesrusen havde lagt sig, begyndte jeg hurtigt at mærke en knude i maven. Jeg kunne ikke rigtig forklare, hvordan jeg havde det til nogen, men jeg kunne mærke, at bekymringerne meldte sig på banen. Bekymringerne omkring min fremtid, mit fremtidige job og min økonomiske situation. I virkeligheden mit eksistentielle ståsted.

Hele min verden (som jeg kendte den) var pludselig blevet vendt på hovedet. Mit sikkerhedsnet og min dagligdag på studiet var pludselig et afsluttet kapitel, hvilket selvfølgelig også gjorde sig gældende for min økonomiske støtte gennem su’en. Selvom man er forberedt på situationen, når specialet er afleveret, så er man det alligevel ikke. Jeg følte mig pludselig tom, magtesløs og stillede mig selv spørgsmålet: Hvad så nu?

Læs også: Dårlige vaner, der nedbryder dit selvværd – og hvad du kan erstatte dem med

Forventningerne og angsten for at skuffe

Jeg har et utroligt behov for kontrol, og følelsen af at jeg lige nu ikke vidste, hvad der skulle ske, gjorde mig utryg. Jeg tror, min angst var todelt. Jeg var bange for at skuffe min familie og min omgangskreds, hvis jeg ikke fandt et job med det samme. Men jeg var også bange for at få et arbejde, der passede til min uddannelse, og så ikke kunne leve op til jobbeskrivelsen eller de forventninger, der fulgte med.

Når jeg mærkede efter, kunne jeg også mærke, at jeg havde ondt i maven over hele den ukendte trummerum med a-kasse og dagpengesystemet. En proces, de nyuddannede af politikerne anklages for at hygge sig med. Men bare tanken om det gjorde mig ubehageligt til mode. Der er mange basale ting, der ændrer sig, når man er færdiguddannet. Men den største ændring (som man ikke er forberedt på eller hører så meget om) kan være med en selv.

Læs også: Klumme: Hvem har ansvaret for at få nyuddannede i job?

Jobopslagenes demotiverende magt

Efter afleveringen af specialet blev jeg nødt til at byde min nye realitet velkommen. En realitet, der indebar et farvel til livet på skolebænken og et velkommen til jobsøgningen. Men efter flere timers intens søgen på diverse jobportaler, dukkede min angst op igen. Jeg følte ikke længere, at min nye tilværelse som nyuddannet var fuld af muligheder. Det eneste, jeg så i jobopslagene, var begrænsninger.

Den ene efter den anden stilling (inden for mit felt) krævede flere års erfaring, egen kundeportfolio eller kendskab til et utal af programmer, som jeg ikke tidligere har hørt om. Opslag efter opslag tog et stykke af min selvtillid, og da jeg sad og skrev mit CV, kunne jeg pludselig ikke engang opliste mine kompetencer. For hvad havde jeg egentlig lært? Og hvad ville jeg kunne tilbyde en potentiel arbejdsgiver?

Læs også: Klumme: Arbejdsløs med en “superspændende profil”

Fra teori til praksis

Det er netop, når man sidder og læser de her jobopslag, at man skal minde sig selv om, at arbejdsgiveren beskriver den idéelle kandidat til jobbet. Selvom man måske ikke kan nikke ja til alle de opremsede krav, betyder det ikke, at man ikke er egnet til stillingen. Jeg måtte høre det fra flere omkring mig, før jeg indså, at de havde ret. Selvom jeg måske ikke kan det hele, bliver jeg nødt til at tro på mig selv, mine kompetencer og alt den viden, jeg har tilegnet mig på mit studie.

I den forbindelse er det også vigtigt at sige til sig selv, at man kommer direkte fra studiet. Som nyuddannede må vi huske os selv på, at vi har al teorien med i rygsækken, og det først er nu, vi skal afprøve alt det, vi har lært, i praksis. Selvfølgelig er der mange ting, vi endnu ikke ved og skal lære. Men vi har et godt udgangspunkt, og det er virkelig vigtigt at huske. Så lad dig ikke skræmme af jobopslagene, og hvis det alligevel sker, så se din angst i øjnene. Det hjælper!

Læs også: Klumme: Sådan brugte jeg de sociale medier til at få et job som nyuddannet

Vælg det, der føles rigtig for dig

Det tog mig omkring fjorten dage at få styr på, hvorfor jeg pludselig var ramt af en ekstrem mindreværdsfølelse. Usikkerheden omkring min fremtid, min nuværende situation og mit faldende selvværd blev for grim en cocktail, og kulminerede i et angstanfald. Og det var okay. Det fik mig til at mærke efter og hjalp mig med at håndtere, hvordan jeg kom videre. Jeg fik også at vide flere steder fra, at det er fuldstændig normalt at føle sig tvivlsom og usikker, når man er nyuddannet.

Så hvis du lige nu står i samme situation som mig, måske er ved at skrive dit speciale, eller er jobsøgende og fortvivlet, så skal du bare vide, at det er helt normalt, ikke noget at skamme sig over – og frem for alt, at du ikke er alene! Hvad skal du så gøre herfra? Det kan jeg ikke fortælle dig, men jeg kan kun opfordre dig til at mærke efter og tro på dig selv. Drømmejobbet er derude, det skal nok komme en dag. Og du er god nok, som du er.

Læs også: Derfor skal du melde dig ind i a-kasse som studerende