
Claus Holm: Kålsalat med kikærter
Kålsalat med kikærter er super nem og lækker sommermad til en dag, hvor du ikke er så sulten
Vi har været så heldige at få fat i Claus Holms opskrift på kålsalat med kikærter fra hans nye bog Holms Salater.
Opskriften er til 2 personer

Det skal du bruge
Ingredienser1 dåse kogte kikærter
1 deciliter sojasauce
¼ hvidkål
¼ rødkål
100 gram grønkål
2 gulerødder
2 spiseskeer sesamfrø
1 deciliter yoghurt
Sådan gør du
Sigt væden fra kikærterne og kom dem på panden med ¾ dl. sojasauce.
Kog det stille og roligt ind, til sojasaucen er fordampet, og kikærterne glaseret.
Tag af panden og stil til afkøling. Snit hvidkål og rødkål fint.
Skyl og pluk grønkålen i mindre stykker. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver, eventuelt på et mandolinjern.
Bland kål og gulerødder med de let afkølede kikærter.
Rist sesamfrøene, til de er let gyldne, og bland dem med resten af sojasaucen og yoghurt.
Server dressingen ved siden af.
Tip
Salaten er superlækker til frokost dagen efter. Så her er en nem måde lave madpakke på.
Hvis du har lyst til kød, så server lidt kylling eller bacon til.
Velbekomme …
Bogen ser således ud, hvis du kunne tænke dig flere opskrifter:
Læs også: Anti-inflammatorisk kost