Læs også:

Close
hotel, hoteophold, bestil, par, hotelovernatning, booking

Hoteller er trætte af bookingfirmaer: Vil selv styre bookning af værelser

Nyheder  | 

Bookingselskaber presser hoteller i pris og gebyrer, endda i en sådan grad, at det største firmas metoder er ved at blive undersøgt. Hotellerne er trætte af det og vil have deres booking og ikke mindst kunderne tilbage

Hoteller verden over befinder sig i lidt af en pine. For de er trætte af at skulle betale gebyrer til bookingfirmaer. Omvendt har hotellerne brug for bookingfirmaerne for at få lejet værelserne ud.

Hvorfor er hotellerne trætte af bookingfirmaerne, når de skaffer dem kunder, tænker du nok? Det er de, fordi det er bookingfirmaerne, der får den vigtigste gevinst: Kundekontakten efter besøget.

Læs også: Hvad venter du på? 7 gode grunde til, at du skal rejse ud og se verden

hotel, hoteophold, bestil, par, hotelovernatning, booking
Hoteller vil have dig til at droppe bookingfirmaer, når du skal bestille værelser. (Foto: All Over)

Det handler om kontakt

Når du booker dit hotelværelse gennem et bureau, mister hotellet muligheden for at have direkte kontakt til dig. Det varetager bureauet før dit ophold og måske endda også under.

Det gør det også efter dit hotelbesøg, hvor du modtager emails fra bookingbureauet, hvor de beder dig anmelde hotellet og også kommer med forslag til, hvor dit næste ophold skal være.

Det betyder, at det eneste, hotellet for alvor får, er det ene besøg, du foretager dig. De har ingen anelse om, hvem du er, for de modtager kun din bestilling via bookingbureauet.

Det betyder, at de ikke har dine kontaktoplysninger og heller ikke kender dig og derfor mister muligheden for at invitere dig til at besøge dem igen med rabatter, gode deals og eksklusive fordele eller sende dig lige netop de tilbud, du gerne vil have.

Det betyder måske også, at du aldrig vender tilbage som kunde på hotellet, men kun opholder dig på hotellet den ene gang.

Bliv inspireret: Hotte hoteltrends: Sådan vil vi rejse i 2017

hotel, hoteophold, bestil, par, hotelovernatning, booking
Hotellerne vil gerne have kontakten med kunderne tilbage. (Foto: All Over)

Aggressiv marketing har vundet markedet

Ifølge det digitale marketingfirma Guestcentric har Booking.com sat sig særlig tungt på hotelmarkedet med mere end 900.000 daglige hotelbookinger via dets site.

Især i Europa og nu også i Nordamerika har firmaet trukket kunderne væk fra hotellernes hjemmesider og over på sin egen mellemmandsside med aggressiv markedsføring med tv- og onlinereklamer for deres services med et PR-budget, mange hoteller ville drømme om.

Samtidig har bookingfirmaerne formået at presse hotellerne yderligere ved at trykke priserne for overnatning ned og samtidig skrue op for gebyrerne for hotellerne, der vil med på deres bookingside. Især kampen for at komme på søgeresultaternes side 1 (hvor 80-90 procent af alle købe foretages ifølge Guestcentric) presser hotellerne.

Læs også: Opgrader dit hjem til et luksushotel

hotel, hoteophold, bestil, par, hotelovernatning, booking
Booking.com er blevet undersøgt på grund af deres forretningsmetoder. (Foto: All Over)

Lokker med fordele og ekstra indhold

Det handler derfor ikke kun om at få kunderne til at vende tilbage til flere overnatninger på hotellerne. Det handler også om at spare penge, for bookingbureauerne tager gebyrer for deres service. Helt op til mellem 15-30 procent af prisen.

Hos Booking.com, er det heller ikke tilladt for hotellerne at underbyde søgemaskinerne og tilbyde værelser, der er billigere end dem, der sælges på bookingsiderne. Sker det, vil hotellerne i yderste konsekvens blive nægtet at sælge deres værelser gennem Booking.com. Det er en metode, der senere er blevet undersøgt af Competition and Consumer Protection Commission og efterfølgende er blevet ændret af Booking.com.

Har du set: Kender du dine rettigheder, hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket?

hotel, hoteophold, bestil, par, hotelovernatning, booking
Krav fra bookingfirmaerne gør, at hotellerne må tilbyde ting som rabatter på mad og ekstra oplevelser for at tiltrække kunderne selv. (Foto: All Over)

Til gengæld kan bookingsiderne ikke forhindre hotellerne i at give kunderne ekstra fordele og goder, når de booker deres ophold direkte hos hotellet.

Goder som rabat på mad, vinsmagninger, koncertbilletter eller andet, der kan forsøde kundens ophold, spare hotellet for bookinggebyrer og give hotellerne mulighed for at kontakte kunden selv efter opholdet.

Så næste gang, du skal booke et hotel til din ferie, kan det ikke kun betale sig at tjekke flere forskellige bookingsider. Det kan også betale sig at tjekke hotellets egen side.

 

Kilder: Skift, Politiken, KHM Travel, Guestcentric, The New York Times, Competition and Consumer Protection Commission.  

· Mere fra samme kategori ·