Læs også:

Close

10 spørgsmål og svar: Det skal du vide, inden du får Botox

Annonce  | 

Spørgsmålene er mange, når man overvejer at få Botox. Vi har fået en kosmetisk sygeplejerske til at svare på de spørgsmål, hun får hver dag

Ninna Hjardemaal er kosmetisk sygeplejerske på Aleris-Hamlet Hospitaler i Aalborg og har i mange år rådgivet i og behandlet kvinder og mænd med Botox.

Ligesom ved andre indgreb er der mange spørgsmål, når det kommer til at få Botox. Vi har fået Ninna Hjardemaal til at samle og svare på de spørgsmål, hun får hver dag.

– Jeg oplever en stigning i antal mænd og kvinder, som har lyst til at blive behandlet med Botox. Folk er ikke længere bekymrede for at få en rynkebehandling, og kunderne har sat sig rigtig godt ind i sagerne, når de træder ind af døren. Det betyder samtidig, at jeg får mange relevante spørgsmål, siger Ninna Hjardemaal.

– Det er kun positivt, at kunden stiller spørgsmål, for det er vigtigt at være velinformeret, selv om det er en behandling med en midlertidig effekt, siger hun.

Læs også: Fra 18 til 70-årige: Læbeforstørrelser hitter i alle aldersgrupper

botox, sprøjter, plastikkirurgi
Vi giver dig svarene på de spørgsmål, du har om Botox. (Foto: All Over)
Flere spørgsmål?
Ninna Hjardemaal svarer på sprøgsmål om anti-aging live den 16. marts 2017. Læs mere og find link sidst i artiklen.

Får man rynker?

Et af de spørgsmål, Ninna oftest får, er, om rynkerne bliver værre, hvis man stopper med at blive behandlet.

– Jeg kan sagtens forstå, at det er en tanke, man kan få, men det er heldigvis ikke sådan, man reagerer på en endt behandling, siger hun.

Botox bruges oftest til at mindske panderynker, bekymringsrynker eller smilerynker ved øjnene, men kan også anvendes ved mundvigen for at løfte nedadhængende mundvige, der kan give et surt eller strengt udtryk.

– Efterhånden som resultatet af behandlingen forvinder, vender huden langsomt tilbage til status quo. Hudens aldring er jo ikke stoppet i den periode, man er blevet behandlet i. Huden bliver derfor ikke mere rynket, end den ville have været under alle omstændigheder, forklarer Ninna.

Læs også: Det skal du vide, inden du får en brystforstørrelse

botox, sprøjter, plastikkirurgi
Behandlingerne er forskellige fra patient til patient og afhænger af den enkeltes behov, ønsker og muligheder. (Foto: All Over)

De oftest stillede spørgsmål

Her får du Ninna Hjardemaals svar på de spørgsmål, hun ofte får.

Gør det ondt?

– I forbindelse med behandlingen kan man mærke et lille stik, og det strammer lidt, når produktet bliver lagt. Hvis man ønsker det, kan man før behandlingen smøre en bedøvende creme på det område, der skal behandles. Man kan eventuelt også få en injektion med lokalbedøvelse.

Bliver min pande tung, når jeg får Botox?

– Nej. Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme en bivirkning, hvor man oplever en midlertidig sænkning af øjenbryn eller øjenlåg.  Dette sker i under en procent af tilfældene.

Hvor mange stik skal du lave?

– Jeg lover aldrig noget i forhold til antal stik, det vigtigste er, at behandlingen er udført bedst muligt, og betyder det nogle flere stik, end først antaget, så gør jeg det efter aftale med kunden.

Får jeg blå mærker?

– Det kan godt ske, hvis behandleren rammer en blodåre. Vi oplever det sjældent. Man mindsker risikoen for hævelse, blå mærker og blødninger på injektionsstederne ved at undgå visse former for smertestillende håndkøbsmedicin, fiskeolie og naturpræparater, der nedsætter blodets evne til at størkne. De områder, hvor der er mange kar, er sandsynligheden størst.

Læs også: Et stigende antal kvinder vælger mere naturlig metode til brystforstørrelse

botox, sprøjter, plastikkirurgi
Overvejer du at få lavet Botox? (Foto: All Over)

Jeg vil gerne bevare bevægelse i ansigtet – kan man det?

– Behandling med Botox giver ikke et mimikløst ansigt, når man er i professionelle hænder. Følesansen i det behandlede område er også uændret. Det er vigtigt at blive behandlet et professionelt sted, som kan sørge for, at ansigtet både fremstår naturligt, levende og aldersløst efter behandlingen.

Hvor hurtigt virker behandlingen?

– Man kan se effekten af Botox efter en til to dage, og den fulde effekt ses efter 14 dage.

Hvor længe holder resultatet?

– Virkningen af behandlingen kan ses i op til tre til fire måneder efter behandlingen. Er det første gang, man behandles, forventes effekten at være kortere. Behandlinger hver 12 uge vil med tiden forlænge varigheden af resultatet.

Hvordan virker Botox på rynkerne?

– Botox har en hæmmende effekt på nerveimpulserne i de dynamiske/mimiske muskler. Det betyder, at Botox hæmmer sammentrækningen af musklen, som gør, at musklen og dermed huden udglattes.

Hvor lang tid tager en behandling?

– Behandlingen tager cirka en halv time. Alt i alt.

Er der bivirkninger?

– Der kan i tilfælde på mindre end en procent forekomme bivirkninger.

Du kan læse mere på Aleris-Hamlets hjemmeside eller stille spørgsmål til Ninna Hjardemaal, når hun går live i aften torsdag den 16. marts fra klokken 20.

Læs også: Lena gik fra B til D-skål: Sådan var min brystoperation

VI SENDER LIVE D. 16. MARTS KL. 20.00 PÅ SIDEN: FACEBOOK.COM/MYLOOKS.DKVi sender live sammen med kosmetisk…

Geplaatst door Aleris-Hamlet plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger op donderdag 9 maart 2017

· Mere fra samme kategori ·