Læs også:

Close

MORNING NEWS: Flertal foretrækker papir

Nyheder  | 

Flertallet foretrækker papir · Mand anholdt for angreb på klub i Istanbul nytårsaften · Orlando-gerningsmandens kone er anholdt · Britterne fremlægger Brexit-plan · Danmark vandt over Sverige i håndbold

Så er det igen tid til MORNING NEWS. Det er, som altid, nyhedsredaktør Camilla Falkenberg, der har valgt morgenens største overskrifter ud til dig.

 

Flertal foretrækker papir

Mens den digitale bølge gør, at gymnasier fjerner trykte bøger, og det offentlige dropper fysiske breve til fordel for elektroniske, så foretrækker flere og flere at læse på papir. Det skriver Politiken.

En ny undersøgelse viser, at 77 procent af danskerne foretrækker at læse lange tekster som romaner, artikler eller fagbøger, på papir.

Den unge generation, der ofte kaldes den digitalt indfødte, foretrækker især den analoge læseform. Hele 83 procent af de 18-29-årige foretrækker at læse lange tekster på papir. Til gengæld er de 60-69-årige den gruppe, hvor færrest foretrækker papiret, her er det nemlig kun 73 procent.

– Snart sagt alle undersøgelser viser, at det er lettere for hjernen at arbejde med tekst på papir, og at man får mere ud af at læse tekst på papir. Derfor skal vi naturligvis ikke afskrive det digitale fuldstændig, men jeg er stor fortaler for, at man i fremskridtsbegejstringens navn ikke sætter alt ind på digitalisering – det har der været en tendens til i rigtig mange offentlige tiltag, siger Asger Boe Wille, tovholder for digitalisering og digital dannelse i Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse.

Flertal foretrækker papir. Især unge er vilde med det. (Foto: Polfoto)

Mand anholdt for angreb på klub i Istanbul nytårsaften

Ifølge tyrkisk avis, er den formodede gerningsmand bag angrebet på natklubben Reina i Istanbul, der kostede 39 mennesker livet, blevet anholdt. Det skriver Reuters.

Efter angrebet lykkedes det gerningsmanden at slippe væk og han har været jagtet af politiet lige siden.

IS hævder, at de stod bag angrebet og kaldte det hævn for Tyrkiets indblanding i krigen i Syrien.

Der er endnu ingen oplysninger om den anholdtes identitet.

Læs mere her: Mindst 39 dræbt på natklub i Istanbul og 65 sårede: Det ved vi indtil nu

Læs også: To ud af tre dræbte i Istanbul er udlændinge

Mand anholdt for angreb på klub i Istanbul nytårsaften. (Foto: Polfoto)

Orlando-gerningsmandens kone er anholdt

Noor Salman, der var gift med Omar Mateen, der gik ind på homoklubben klubben Pulse, hvor han skød 49 mennesker, er blevet anholdt. Det skriver Reuters.

Salman blev anholdt for at forhindre opklaringen, og for at hjælpe, tilskynde og skaffe materiel til angrebet for sin mand.

Læs også: #OrlandoSkyderierne: Flere springer ud efter angrebet – og andre udviklinger i sagen

Læs også: #OrlandoSkyderierne: Forstå sagen på 1 minut

Omar Mateens kone er naholdt for terrorangrebet hendes mand begik mod klubben Pulse i Florida. (Foto: Polfoto)

Britterne fremlægger Brexit-plan

Ved en tale tirsdag vil den britiske premierminister, Theresa May, slå fast i en tale, at Storbrittanien ønsker et Brexit, og vil forlade EU helt, i stedet for at være halvt inde og halvt ude.

Det forventes at May fremlægger en 12-punkts plan for skilsmissen, og at Storbritannien fortsat ønsker samarbejde med de europæiske lande og blandt andet ønsker at fastholde sin frihandelsaftale med de europæiske lande og resten af verden, uden at have en formel tilknytning til EU.

Det skriver BBC.

– Vi søger et nyt og ligeværdigt partnerskab – mellem et uafhængigt, selvstyrende, globalt Storbritannien og vores venner og allierede i EU. Ikke et delvist medlemskab af Den Europæiske Union, ikke associeret medlemskab af Den Europæiske Union eller noget andet, der efterlader os halvt inde, halvt ude. Vi vil ikke forsøge at overtage en model, som andre lande allerede har fundet, passer til dem. Vi vil ikke forsøge at holde fast i dele af medlemskabet, når vi forlader det, skrives der i dele af premierministerens tale.

Britterne fremlægger Brexit-plan. (Foto: Polfoto)

Danmark vandt over Sverige i håndbold

Håndboldkampen mellem Danmark og Sverige endte med dansk sejr, da den danske fløjspiller Hans Lindberg afgjorde kampen 27-25 i de sidste sekunder. Det skriver TV2.

Billeder af målet har efterfølgende vist med tydelighed, at Lindberg klart stod i feltet, inden han fik sendt den afsluttende bold afsted, alligevel blev målet talt med.

Danmark vandt over Sverige i håndbold. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·