Læs også:

Close
plakat_afskaaret-croppet

19-årige Sarah fik delt en sexvideo – men mareridtet var først lige begyndt

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 5

Så kort kan Danmarks første fiktionsfilm om hævnporno beskrives. I “Afskåret” står det nemlig hurtigt klart, at hemmeligheder er noget af det farligste for os mennesker

En ødegård langt ude i intetheden uden mobildækning og kontakt til omverdenen kan for mange lyde som en ekstremt traumatisk oplevelse. Forestil dig så, at du står der i skoven ved det isolerede hus og opdager, at nogen har delt en sexvideo af dig på nettet. Sådan begynder filmen “Afskåret”, som er den første danske fiktionsfilm, der berører emnet hævnporno.

Læs også: Nøgenbilleder: Piger er lige så slemme til at dele, som drenge er

19-årige Sarah er på ferie dybt i de svenske skove med sine forældre, og uden forbindelse til telefon- eller internet er det svært for hende at forhindre videoen i at sprede sig. Sarahs verden falder langsomt fra hinanden, men hvad der virker som hendes livs værste krise bliver dog i løbet af ferien overskygget af et endnu værre mareridt.

“Afskåret” er Anders Fløes debutfilm som instruktør.

Et mareridt, der udspringer af en hemmelighed, der til sidst er så altomfavnende og overskyggende for sin ærekære ejer, at vedkommende ud af skam og forfængelighed tager nogle destruktive valg i de ellers rolige, idylliske og naturskønne omgivelser, hvor familien får besøg af flere medlemmer.

Det får fatale konsekvenser for alle.

pix5-afskaaret-emilie-kruse-sarah
Sarah forsøger febrilsk at få signal i denne afgørende scene. (Foto: Afskåret)
Afskåret
Lad dig ikke narre af den fred, billedet her udstråler. (Foto: Afskåret)

Sexvideoer og præstationspres

Unge, der deler nøgenbilleder og sexvideoer med hinanden og mod de medvirkendes vilje, er en stigende tendens, og derfor er “Afskåret”s handling mere aktuel end nogensinde. Den belyser den store krænkelse af pigernes privatliv, når den viser Sarahs kamp mod spredningen af en video, som hun blev presset til at lave til en fest, hvor hun var blevet meget fuld.

Samtidig sætter filmen fokus på et andet omdiskuteret samfundsproblem: Nemlig præstationspres og forskruede forventninger, som både kommer ude fra, men som vi i høj grad også skaber i vores egne hoveder.

Udover at sætte tanker i gang om vores færden på nettet og udstilling af privatliv, viser forventningspresset til os selv nemlig at være et endnu større issue, som “Afskåret” skrider frem.

Secluded (Afskåret) Trailer from Anders Fløe on Vimeo.

Læs også: Hvorfor slutshamer kvinder hinanden?

Filmen er inspireret af virkelige begivenheder i samfundet, når familier bliver ofre for en bestemt rædselsvækkende begivenhed. Filmen afspejler nogle moderne problemer, når familier glider længere og længere væk fra hinanden, og traditionelle familieværdier går tabt. Men generelt skildrer “Afskåret”, hvordan forfængelighed og skam ofte bliver den udløsende faktor i en destruktiv adfærd.

En tankevækkende film.

Læs også: – Katrine er en fed, ulækker og billig luder

plakat_afskaaret afskåret film hævnporno sexvideo
Emilie Kruse spiller den overbevisende rolle som Sarah, der optræder på en sexvideo, som pludselig bliver spredt hurtigt på nettet. (Foto: Afskåret)
“Afskåret” har verdenspremiere på CPH PIX fredag den 4. november kl. 22.30 i Empire.
Anden visning på CPH PIX er mandag den 7. november kl. 21.15 i Gloria.

Facts om “Afskåret”:

Hovedrollen Sarah spilles af Emilie Kruuse, som du måske kender som Dictes datter, Rose, i krimiserien “Dicte”.

Filmens titelsang er skrevet og sunget af den tidligere X Factor-vinder Ida Maria Østergaard Madsen.

Skuespillerne fik udleveret manuskriptet uden slutningen, fordi instruktør Anders Fløe kun ville have, at de vidste det samme, som de roller, de spillede. Derfor blev filmen også optaget kronologisk.

Læs også: Fem fortællinger om slutshaming

Julie Christiansen spiller rollen som Sarahs unge tante. Her sammen med farbror Kenneth, spillet af Thomas Magnussen. (Foto: Afskåret)
Julie Christiansen spiller rollen som Sarahs unge tante, der arbejder som model. Her sammen med den succesfulde farbror Kenneth, spillet af Thomas Magnussen. (Foto: Afskåret)
Morten Deurell spiller Sarahs far, som hun er bange for vil skamme sig over den lækkede sexvideo. (Foto: Afskåret)
Morten Deurell spiller Sarahs far, som hun er bange for vil skamme sig over den lækkede sexvideo. (Foto: Afskåret)

· Mere fra samme kategori ·