– Katrine er en fed, ulækker og billig luder

Som 14-årig begyndte et mangeårigt mareridt for Katrine, der blev slut shamet af sine klassekammerater

Katrine var 14, da hun første gang oplevede det. I skolens frikvarter sad hun, som oftest, alene og forsøgte at spise, da hun bemærkede, at det meste af klassen var samlet omkring pauserummets computer.

Hun vidste ikke, hvorfor de alle stod der og hviskede og grinede, men hun kunne mærke i maven, at det omhandlede hende, for det var hende, de kiggede efter, da de alle vendte tilbage til timen.

Da hun senere beklagede sig over mave- og hovedpine til skolesygeplejersken, fik hun lov at tage tidligt hjem. Der gik hun direkte ind på sin fars kontor og tændte for hans computer. Det var der, hun fik det. Stemplet, der ikke ville vaskes af. Det 21. århundredes svar på et brændende, rødglødende Scarlett Letter.

En falsk profil

Nogen havde opsat en falsk profil på det dengang meget aktive og populære sociale medie Arto, der i starten af 00’erne fungerede som en frontløber til Facebook. På profilen stod der hendes fulde navn, adresse og det telefonnummer, hun havde fået til den mobiltelefon, hun fik i 13-års fødselsdagsgave.

Der blev tilskyndet til, at man sendte en sms eller gav et opkald for at fortælle, hvor klam og billig hun var.

I galleriet var der billeder af hende. Mange billeder, som hun aldrig havde ønsket, at andre skulle ske. Nogle af dem havde hun selv taget og var stjålet fra hendes rigtige Arto-profil, men der var også andre langt mere skumle og ydmygende billeder, som hun ikke vidste, hvor kom fra.

En fed, ulækker og billig luder

De var fra omklædningsrummet, hvor hun stod afklædt og foroverbøjet over en bænk. Intet undertøj, intet håndklæde. Nøgen og eksponeret. Der var fra gymnastik, taget bagfra så man kunne se op i hendes shorts, se hendes krop, hendes ansigt, der ikke vidste, hvad der var ved at ske. På stranden, hvor hendes mave foldede fordi hun sad og læste eller var ved at rejse sig.

I titlen var der nævnt, at ikke bare var hun en luder, men hun var en fed luder. Ulækker. Billig.

– Man kan ikke gå nogen steder uden at møde en, som Katrine har kneppet, stod inde på forsiden af profilen.

I kommentarsporet var der sendt smileyer, der simulerede at kaste op, og kommentarer om, hvor klam og ulækker hun var, hvordan hendes krop var deform, at hun var ubarberet, og ”det var klamt”.

Under et af billederne, hvor hun var nøgen, var der en, der havde stillet spørgsmålstegn ved, om det alligevel ikke var lidt over grænsen. Katrine husker, at hun var glad for, at der var en, der ikke brød sig om det, men at profilskaberen (eller skaberne) havde svaret:

– Nej, alle har alligevel set hende nøgen, der er intet nyt i det.

Resten af profilen indeholdt en liste over drenge, eller nok nærmere mænd, for de fleste var 18+,  som hun angiveligt havde kysset på eller haft sex med, på trods af at hun var 14, og hendes seksuelle debut havde været en omtåget, fuld engangsaffære med en alt for gammel fyr, som burde have vidst bedre.

Udover det, så havde hun ikke været sammen med nogen, og hun forstod ikke, hvor de navne kom fra, eller hvorfor.

– Jeg var vel det nemmeste offer, fordi jeg ikke havde så mange venner og ofte var alene. Jeg sagde ikke så meget, og ville bare gå hjem og græde når nogen havde sagt noget til mig. Jeg ved stadig ikke, hvorfor de gjorde det, siger hun i dag, når hun taler om den episode, som ændrede hendes liv.

“Men er det rigtigt?”

Desværre var der ikke meget hjælp at hente på skolen eller hos Katrines egne forældre, og det var svært at finde nogen, der ville lytte til hende. Selv om hun klagede til Arto og bad dem få siden nedlagt, så gik der flere uger, før det skete, og i mellemtiden havde størstedelen af byen set både tekst og billeder.

I skolen blev der råbt efter hende, at hun skulle tage sit eget liv ,og at hun var klam og ulækker, og hun fik tilsendt både perverse, men også krænkende sms’er og emails på alle tidspunkter af døgnet. Katrine stoppede med at komme i skole og begyndte at pjække så snart, det var muligt.

– Da jeg ikke havde været i skole i to måneder, kontaktede min klasselærer mine forældre for at høre, hvor jeg blev af.  De indkaldte derefter til et møde, hvor to piger fra min klasse, som var nogle af de groveste, også var med. Inde til mødet blev der spurgt, hvad der foregik, og de svarede, at de intet havde gjort.

– Da jeg fortalte om profilen og de grimme ting, de havde skrevet om og til mig, så spurgte min klasselærer: “Jamen, er det rigtigt da?” Det var efter der, at jeg vidste, at jeg ikke kunne komme tilbage til den klasse. Selv min egen lærer mente, at jeg måtte have en del af skylden for det.

Efter mødet blev Katrine sygemeldt de næste par måneder og blev til sidst flyttet til en anden skole i nabobyen, men rygterne om hende var startet i klassen, før hun var. Hendes forældre var uforstående over for, hvad der var foregået, og Katrine skammede sig for meget over det, der blev sagt, til at hun ville indvie dem i hele forløbet.

Voksenskam

Heldigvis gik de alligevel med til at flytte hende til en anden skole, men det hjalp ikke meget. En af de første kommentarer, en af de nye klassekammerater havde kommet med, var:

– Ej, du er er jo slet ikke fed!

Det var ment som et kompliment, men for Katrine var det nedslående, for det betød, at hendes nye klassekammerater også havde set profilen. Nu skulle hun igen til at forsvare sig og bevise, at hun ikke var, som der var blevet skrevet, og det virkede som et umuligt projekt.

Den dag i dag er Katrine stadig præget af de ting, som hun blev udsat for som teenager. Overalt, hvor hun gik, vidste folk, hvem hun var, og øgenavnet de havde givet hende hang stadig ved flere år efter, hun var flyttet fra byen.

– Jeg har stadig en stor trang til at forsvare mig og fortælle, at jeg ikke var en billig luder, som de sagde, men jeg ved også godt, at det vel er det, der er problemet: Jeg fokuserer, selv som voksen kvinde, stadig mere på det aspekt, at det ikke passede, end på det reelle problem, som var, at jeg jo blev chikaneret, mobbet og truet med både vold og voldtægt.

– Det, de gjorde mod mig, var både ulovligt, men også så moralsk forkasteligt, som noget kan være. Det er desværre så indgroet i mig, at billig er det værste, man kan sige om en ung pige, så jeg ønsker, at folk ved, at det ikke passer, i stedet for bare at sige: “Fuck, det her skete for mig, og det bør aldrig ske for nogen”. Sådan bør det ikke være. Jeg vil ikke gå rundt og skamme mig over noget, som ikke var min skyld, men det er svært at lade være.

Slut shaming kan ske for alle

Katrines historie er chokerende, men desværre ikke enestående. Stærke personer som danske Emma Holten er stået frem og har fortalt offentligt om de store konsekvenser, der var ved at få delt private nøgenbilleder på nettet, og det er de færreste, der ikke kan fortælle en anekdote eller to om lignende oplevelser fra deres eget liv.

Slut shaming er ikke et nyt fænomen, men et forholdsvist nyt begreb. Kort forklaret er det en udskamning af mennesker og deres seksuelle liv, fremtoning eller oplevelser, eller ideen om, hvordan dette forholder sig.

Det kan ske for alle, uanset køn, seksuelle orientering og opførsel. Slut shamingen varierer i metode og fremførsel, men Katrines historie er et meget klassisk eksempel på, hvordan det kan foregå. Igennem Arto-profilen blev hendes formodede seksuelle liv og hendes fremtoning, krop og opførsel kritiseret og anklaget for at være ”billig”, og dermed forkert.

Arto-profilen er den tidlige millenniumversion af at skrive ”Katrine er en luder” med sprittusch på et banegårdstoilet, og med hjælp fra internettet spredte det sig til hele byen og de omkringliggende landsbyer, og der var ingen hjælp at hente nogen steder.

For Katrine endte det med en depression, to skole- og et navneskift, talrige terapiforløb og et seksuelt og romantisk liv, der blev forskubbet med næsten et årti, fordi hun var bange for, hvad der ville ske, hvis hun gav sig hen og udforskede det, som andre mennesker tager for givet at have ret til: Retten til at udforske og udleve egen seksualitet som man ønsker.

Slut shaming anno 2016

Slut shaming foregår nu blandt andet i grupper på sociale medier såsom Facebook, hvor folk fra alle aldersgrupper og landsdele deler nøgenbilleder, videoer og erfaringer af andre mennesker, i bytte for likes og en kortvarig berømmelse på nettet.

Det sker mod ofrenes ønsker og protester, og det rammer bredt og er svært at stoppe. Ofrene vil opleve at udskamningen kan foregå gennem ubehagelige beskeder, opkald, breve, trusler og i værste tilfælde, overgreb og vold, og det vil følge dem og deres online fodspor uanset, hvordan de har det med det.

På lørdag går Dansk Kvindesamfund Odense en slut walk mod slut shaming. Kom med og støt op. Læs mere om det her: #Slutwalk og #slutshaming – vi giver dig overblikket

Læs også: Fem fortællinger om slutshaming