Læs også:

Close
Såødan sparer du penge på dine indkøb i supermarkedet

Spar penge ved at undgå supermarkedet

Økonomi  | 

Du kan spare masser af dough, hvis du stopper med at købe visse varer i supermarkedet

Bruger du lige lovlig mange penge på indkøb hver måned, og kunne du godt tænke dig at reducere beløbet betragteligt? Så er du kommet til det rigtige sted. I denne guide sætter vi nemlig fokus på de varer, som du bruger forholdsvis mange penge på, når du besøger det lokale supermarked.

Du kan selvfølgelig helt droppe en bestemt vare eller udskifte den med et billigere alternativ, men der er også visse varer, som fylder meget i budgettet, uden du måske har tænkt over det.

Buketter

Du er på vej til din venindes klikemiddag og vil lige gribe en buket blomster på vejen – men stop engang! De buketter, der står klar i supermarkederne er ofte lavet så lang tid i forvejen, at de er visne allerede i morgen tidlig. Og hvad vigtigere er i denne henseende: Du og din veninde får også usandsynligt lidt for pengene.

Læs også: Sådan finder du den billigste bank

Hvis du absolut vil have blomster, så vælg en buket uden grønt fyld, men med for eksempel udelukkende roser (der endnu ikke er sprunget helt ud).

Ellers så køb en værtindegave i stedet. Det kan være en lækker sæbe eller et andet beautyprodukt, som hun vil få glæde af i længere tid – og som samtidig vil være billigere end en buket til 150 kr., der forgår i morgen.

Roser
Smukke og dyre! Det er lidt konceptet med blomster. (Foto: Polfoto)

 

Flaskevand

Ja, det kommer nok næppe som en overraskelse for dig, at det er dyrere at købe vand på flaske end bare at tappe noget direkte fra hanen derhjemme. Ifølge KCCI er det cirka tusind gange dyrere!

Derudover er der selvfølgelig også hele miljøspørgsmålet, hvorfor det kan være en god ide at købe en drikkedunk i stål eller lignende, så du altid kan have vand med dig.

Læs også: Ingen grund til at vælge de dyre allergipiller

Salatdressing

Hvis du blander din egen dressing ud af olie, eddike, krydderier og måske lidt citronsaft, sparer du både på pengene og sukkerindtaget, hvis du går op i sådan noget. Salatdressing på tuber og flasker er ofte dyre og optager også enormt meget plads i køleskabslågen, indtil de bliver for gamle, og du smider dem ud, selv om de stadig er halvfulde.

Fødselsdagskort

Eller humørkort, som de også kaldes (muligvis mest af den lidt ældre generation, but who are we to judge?). De koster kassen – ja, eller i hvert fald cirka 30 kroner stykket, og det er ret meget for et stykke pap med en hundehvalp, en lagkage og ordet “tillykke”.

Læs også: På røven? Sådan vender du underskud til overskud

Køb i stedet et vred kort på eBay eller stock up på de mange gratis postkort, der hænger i stakkevis på diverse caféer landet over. Du kan også gå all in på kreativiteten og lave et kort selv. Det luner lige lidt ekstra hos modtageren – og i budgettet.

fødselsdagskort
Vickis veninde havde lige fået en ny samling Word-art på pc’en … (Foto: Polfoto)

 

Krydderier fra store brands

Krydderier er møgdyre, og det bliver bestemt ikke billigere for dig, når du vælger at gå ned i supermarkedet og købe dem fra reklamerne. Medmindre du er aspirerende gourmetkok, lover vi dig, at du ikke kan smage forskel.

Til gengæld kan du spare en masse ved at købe dem på markeder eller bazarer eller i store poser i for eksempel kiosker, helsebutikker eller Flying Tiger.

Læs også: Fem ting, de fleste glemmer, når de lægger budget

Festartikler

Paptallerkener, flagranker, plastikkrus og ikke mindst: Shotglas. Det kan være virkelig dyrt at købe ind til en festlig aften – især hvis du gør det der, hvor du også køber mad. Tag i stedet en tur i en 10 kroners-butik. De har alt, hvad hjertet begærer inden for festartikler, og før du har set dig om, ligner din lejlighed nytår 2000, uden du har brugt mere end en hundredelap.

Færdigretter

Sandwicher og færdigblandede salater er helt sikkert praktisk (selv om der sjældent følger en gaffel med salaten – er vi dyr eller hvad?), men som du helt sikkert ved, fordi din mor har prædiket det utallige gange, så er det meget, meget billigere, hvis du gør det ekstra arbejde og selv køber og sammensætter ingredienserne.

Nej, nogle gange kan man ikke være doven og sparsommelige på samme tid.

 

mydailyspace-facebook-logo

Kilde: KCCI

· Mere fra samme kategori ·