Klumme: Jeg keder mig – på den fede måde
Det er faktisk ufattelig sjældent, at man ‘får lov til’ at kede sig. Sådan total rastløshed – og som da jeg var barn virkelig havde kedelige tidspunkter. Jeg forsøger faktisk at genfinde de øjeblikke – at kede mig – på den fede måde
Det lyder måske mærkeligt. Men på en eller anden måde, er livet alt for travlt og ‘fyldt’. Og som om der ikke var nok at se til, så stjæler de sociale medier også ufattelig meget tid og opmærksomhed – og for mig er de også en totalt overspringshandling, når man for eksempel ikke lige gider at skrive en artikel færdig – gå ned med affaldet eller få ryddet op i stakken på bordet.
Ja, om man er 20 – 40 eller så gammel som jeg er – så keder vi os altså sjældent. Men lad mig gå tilbage til dengang, jeg var barn. Ja, ja rolig nu – der kommer ingen ‘da jeg var barn’-pegefingre, blot et lille vindue til en tid, der bare ikke er mere. For der kedede man sig faktisk – men man tænkte det aldrig sådan …
Det simple er også ofte ukompliceret
Kender du det – at tømme dit hovedet for tanker – gøremål og ‘ting man skal nå’. Vi gør det så sjældent. Personligt er der to ting, der kan få mig en en ‘tomt hoved’-tilstand – og det er puslespil og sudoku. De gør noget godt for mig. De sætter hjernen på pause. Og der kan jeg nemt ‘forsvinde’ 3 – 4 timer, uden jeg lægger mærke til det.
En af mine store passioner er også at læse – men det kan ikke få mig til at tømme hovedet – det fyldes det med tanker – men på en god måde. Jeg lever mig ind i bogen – jeg tænker – reflekterer og føler jeg lever. Men nu handler den her klumme om at kede sig – og man kan sige, at jeg hverken keder mig med puslespil, sudoku eller bøger. Men jeg er i en anden tilstand end normalt – en tilstand, hvor jeg er tilstede i det jeg laver.
Det sjove er, at det simple ofte også er ukompliceret. Og jeg tror, vores stakkels hjerne har brug for at blive slukket. Den er jo nærmest på overarbejde hver dag. Så det vi måske lidt med hån tænker ‘ej det er kedeligt eller simpelt’ er måske netop det helt rigtige at gøre eller foretage sig.
Min barndom
Okay – for at være korrekt – så skal vi faktisk tilbage til 60’erne og 70’erne. Ja, jeg ved godt, det er længe siden – men for mig føles det ikke sådan. Men når jeg fortæller om den tid, så kan man faktisk godt bare lidt forstå, at der er gigantisk forskel på dengang og nu.
For nej, der var ikke computere eller mobiltelefoner. Og forældrenes rolle var på en eller anden måde anderledes. Børn var meget mere overladt til dem selv og deres eget selskab – ja, man måtte selv lege og opfinde lege. Man kunne nemt være ladt alene i timer – ja timevis, uden at blive afbrudt. Og det krævede jo noget – for eksempel at man kunne finde på noget at lave. Jeg læste meget. Jeg havde ikke dyrt legetøj – og den der til venstre på billedet kunne jeg bruge meget tid på – at forsøge at få kuglen i. DET ville aldrig ske i dag.
Jeg tegnede også meget – ikke at jeg var god til det. Men jeg elskede det. Man kunne også sende tegninger til den lokale avis. Og det gjorde min mor med den på billedet. Det var jeg så stolt over. Det var en vinter, derfor har halstørklædet på højre tegning også liiige fået lidt mæslinger.
Jeg husker aldrig at jeg kedede mig, men når jeg tænker på de år, hvor jeg reelt legede alene, tænker jeg tit, at jeg må da have kedet mig. Men jeg tror bare, jeg hyggede mig, og havde det dejligt i den ‘boble’.
Når jeg ser tilbage på min barndom og opvækst, kan jeg godt lide det nærmest monokrome livsbillede. Vi higede ikke efter store ting – en søndagstur kunne nemt være til en rasteplads, hvor mine forældre tog campingbordet frem og drak kaffe fra termokanden. Men DET at vi ikke blev hjulpet eller guidet – ‘tvang’ os jo til selv at handle. Jeg tror faktisk, at man dengang faktisk kedede sig på den fede måde. Og jeg ville rigtig gerne tilbage til at kede mig – på den der måde. Jeg tror faktisk, jeg har brug for det. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har kedet mig.
Ro får en til at åbne øjnene
Når jeg er i sommerhuset og sidder på badebroen og kigger udover vandet, så er der ro – og tiden flyver. Det er nærmest som om, jeg ikke trækker vejret – eller er det omvendt – måske trækker jeg netop vejret her. Jeg får øje på små ting – lyde – dufte – jeg tænker ikke på, hvad jeg skal nå eller lave. Jeg tror, at meditation er sundt – jeg har aldrig selv på den måde gjort det fast. Men har du nogensinde prøvet bare at sidde med lukkede øjne og trække vejret dybt ned i lungerne og maven … Det er nærmest som om alle organer i kroppen sitrer og ‘er med’.
Sådan et silent retreat tror jeg kunne være godt for mange – også jeg. Vi har brug for at huske, hvem vi er – hvor vi er – og hvad vi vil med livet. Jeg tror det at finde ting, der kan få os til at kede os – bare lade dagen og weekenden måske flyve afsted uden du bagefter kan lave en blæret liste med ‘alt det du nåede’. Det tror jeg faktisk er ret sundt.
At være alle mulige andre steder end man skal være
Måske du også kender til det. Man glemmer at være i nuet – man dvæler ved fortiden eller tænker på fremtiden. Det kan faktisk være svært at være i nuet. Det lyder skørt, men er måske det, der er vores problem. Nu har jeg tænkt over det her længe – og det er udmønstret sig i en klumme – at jeg vil kede mig – på den fede måde. Bare kede mig, nå dertil, at jeg faktisk synes, der skal ske noget. Den del er jo ret meget modsat af min hverdag nu. Hvor jeg mere, ‘prøver at følge med’.
Jeg vil forsøge at fordybe mig – stoppe op – tage al den tid jeg vil på at glo ud over vandet eller se på fuglene i haven. Ikke kigge på uret – eller lave to-do-lister i hovedet mens man allerede ER i gang med at udføre ting, der skal nås. Jeg tror faktisk, det at kede sig helt elementært kan gøre en forskel. Måske det endda kan få mig til at stoppe op eller drosle ned på ting.
For ærligt, der er jo masser af de ting, jeg foretager mig, jeg slet ikke behøver – jeg kan nævne Candy Crush. Som stadig er mig uforståelig, at jeg stadig spiller det efter alle de år. Jeg vil egentlig gerne lade være. men jeg kan ikke. DUMT må man sige. Og her keder man sig reelt på den ufede måde – og jeg spilder reelt tiden og er irriteret (fordi jeg ikke kan klare baner), og har galopperende hjerte, fordi banerne stresser mig. Så ja, jeg har ikke kedet mig, mens jeg skrev denne klumme. Men der skal mere ind af kedsomhed i mit liv. Så jeg selv kan skrue op og ned – og selv styre, hvad jeg bruger min tid på …
Læs også:
