
Hyggetid: Bedstefars skæg-kage
Brødrene Anton og Jonas Dahl Grue har lavet den fineste lille kagebog, der hedder ‘Kager lille mormor’. Vi har fået lov til at give jer opskriften på den legendariske bedstefars skæg-kage
Opskriften er til cirka 8 personer …

Det skal du bruge
Ingredienser dejen
150 g blødt smør
225 g sukker
200 g æg (4 stk.)
320 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. fnt salt
200 g sødmælk
1 bageform eller bradepande (cirka 20 x 30 cm)
Ingredienser jordbær/rabarber-kompot
200 g jordbær (friske eller fra frost)200 g rabarber (friske eller fra
frost)200 g sukker2 økologiske lime
25 g majsstivelse
50 g koldt vand
Ingredienser marengs
4 æggehvider
1 tsk. limesaft (eller eddike)
200 g sukker
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180° varmluft. Pisk smør og sukker sammen i en røreskål eller med en håndmikser med piskeris, til det er lyst og luftigt. Det tager et par minutter. Husk at skrabe siderne undervejs, da sukkermassen godt kan sætte sig fast.
Del æggene i blommer og hvider, og bland én æggeblomme i sukkermassen ad gangen.
Rør mel, bagepulver og salt sammen i en anden skål, og rør det i sukkermassen sammen med mælken.
Smør formen, eller læg et stykke bagepapir i bunden.
Hæld dejen i formen, og bag den i ovnen i ca. 35 minutter, til den er gylden og gennembagt.
Marengs: Hæld æggehvider og limesaft i en røreskål, og pisk det skummende.
Tilsæt sukker lidt ad gangen, og pisk ved maksimum hastighed, til skummet er fast.
Samling: Hæld kompotten på den forbagte kage, og fordel den jævnt.
Læg marengsen henover, og fordel den med en spatel. Sæt kagen tilbage i ovnen, og bag den i yderligere cirka 15 minutter, til marengsen er let gylden.
Lad kagen afkøle i formen, og nyd.
TIPS: Du kan sagtens erstatte jordbær/rabarberkompotten med andre frugter. Klassikeren er med æble, men du kan også bruge en lækkerblomme, pære eller kvædekompot. Du kan også bruge andre sommerfrugter og bær, for eksempel solbær, ribs og hindbær. Her bruger du også 400 gram, men sukkerindholdet kan variere, alt efter hvilken frugt du bruger, så vi anbefaler derfor, at du smager på kompotten og justerer sukkerniveauet.
Det er meget vigtigt, at du bruger en ren skål uden opvaskemiddelrester, når du laver marengsen, da du ellers ikke kan piske den stiv. Sørg også for at undgå æggeblomme ved hviderne.
Sådan ser bogen ud:

Læs også:




