NEWS: Asyl styrker kvinders position i familien og samfundet
Asyl styrker kvinders position i familien og samfundet · Stor mængde cigaretter og kontanter beslaglagt: To personer anholdt · Nationalmuseet køber syv sjældne mønter fra L. E. Bruuns samling · 175 procent flere lynladere i Danmark · To anholdelser i drabssag fra Frederiksberg · Dagens video: En vild landing
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Asyl styrker kvinders position i familien og samfundet
De kvinder, der efter en familiesammenføring får asyl i Danmark, er bedre økonomisk integrerede, har lavere risiko for at blive ofre for vold – og bliver oftere skilt. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I de fleste lande er det primært mænd, som søger og får asyl, mens kvinder bliver familiesammenført med de mænd, der har opnået asyl. Det betyder, at indvandrerkvinderne er ringere stillet i værtslandet, fordi deres opholdstilladelse er afhængig af deres partner. Hvis parret bliver skilt eller manden dør, vil kvinden miste sin opholdstilladelse.
– Dermed har en kvinde, som er flygtet fra præcis de samme forhold som sin partner, en højere risiko for at blive sendt tilbage til det oprindelsesland, som myndighederne har vurderet så usikkert, at kvindernes mænd har kunnet opnå asyl. Den øgede risiko kan påvirke integrationen af kvinder negativt, påpeger Linea Hasager, adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
I et nyt studie har hun undersøgt effekten af asylret for kvinder ved at bruge et såkaldt ‘Staggered Difference-in-Differences’”-design. Konkret har hun sammenlignet kvinder, der hurtigt får godkendt en ansøgning om asyl, med kvinder, der først får asyl flere kvartaler senere efter ankomsten til værtslandet.
Mindre vold, mere arbejde … Resultatet af undersøgelsen er på flere områder opsigtsvækkende.
– Vi kan se, at skilsmisseraten stiger med 3 procentpoint efter asylanerkendelsen. Risikoen for at blive offer for vold falder med 0,8 procentpoint. Det svarer i antal til alle de familiesammenførte kvinder, som rammes af partnervold, fremhæver Linea Hasager og fortsætter:
– De kvinder, der har fået asyl, kommer også oftere i arbejde. Beskæftigelsesfrekvensen stiger med 53 procent i forhold til beskæftigelsen for sammenlignelige, familiesammenførte kvinder.
Også kvindernes arbejdstid og indkomst stiger efter de er anerkendt asyl – i gennemsnit med 14 timer og 1.900 kr. i kvartalet.
– Det er mere end en fordobling af arbejdstid og indtjening i forhold til perioden før asyl. Interessant nok påvirkes både kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet og risiko for vold markant af tilkendt asyl, uanset om kvinden forbliver gift eller ej, tilføjer hun.
En oplagt forklaring på undersøgelsens resultater er, at kvindens generelle position inden for husstanden højnes, når hendes asylstatus er den samme som mandens.
– En selvstændig asylstatus kan reducere risikoen for at vende tilbage til oprindelseslandet og dermed øger det kvindens forhandlingsstyrke i familien, nævner Linea Hasager.
Hun nævner desuden, at en lavere risiko for at vende tilbage til oprindelseslandet også kan være gavnlig for arbejdsgiverne, fordi den forventede værdi af at finde et job stiger for både jobsøgeren og arbejdsgiveren.
– Samlet set giver undersøgelsen en længe efterspurgt forklaring på, hvorfor kvinder fra lande, der sender flygtninge, halter efter deres mandlige kolleger i økonomisk integration. Desuden viser mit studie, at den nuværende praksis sætter kvinder i fare for at blive ofre for vold, og at den kan fastlåse nogle familiesammenførte kvinder i uønskede ægteskaber, fremhæver hun.
Så vidt hun ved, giver studiet det første bevis på virkningen af flygtningestatus i forhold til familiesammenføringsstatus.
– Virkningerne af de forskellige typer opholdstilladelser er vigtige for beslutningstagere, der er interesserede i at designe immigrationspolitikker, som kan forbedre integrationen af indvandrerkvinder, siger Linea Hasager.
Hvorvidt resultaterne i denne undersøgelse er gyldige for andre grupper af indvandrere, kalder hun et åbent spørgsmål.
– Men nogle af de problemer, der er forbundet med familiesammenføring, rammer muligvis også kvinder, der er familiesammenført med indvandrere eller indfødte, som ikke er flygtninge, afslutter hun.
Studiet, der hedder ‘Does granting refugee status to family-reunified women improve their integration?’, er udgivet i Journal of Public Economics. Det kan læses her.
Fakta: Manglende asylret skaber ulighed
I højindkomstlande er beskæftigelsesgabet mellem flygtninge og indfødte 50 procentpoint ti år efter indvandring, mens flygtninges indkomst svarer til halvdelen af en gennemsnitlig indfødt. Disse forskelle er endnu større for flygtningekvinder.
I nordiske lande viser det sig, at traditionelle tiltag, såsom aktivering og nedsættelse af velfærdsydelser, har meget begrænset effekt i forhold til at få kvindelige flygtninge i arbejde. Til gengæld giver investeringer i deres humankapital som f.eks. sprogkundskaber og uddannelse betydelige afkast.
Familiesammenførte kvinder har dobbelt så stor risiko for at blive udsat for partnervold, sammenlignet med andre flygtningekvinder. Den forhøjede risiko kan afspejle den store afhængighed af manden, da familiesammenførte kvinder kun må blive i værtslandet, så længe de er gift.
Læs også: Indvandrere trækker en stor del af jobfremgangen
Stor mængde cigaretter og kontanter beslaglagt: To personer anholdt
Østjyllands Politi reagerede sidste uge på et tip og kørte ud til en adresse i Odder-området, hvor der skulle være en del ulovlige cigaretter.
Det viste sig, at der var hold i tippet, for på adressen fandt politiet knap 200.000 cigaretter samt et større kontantbeløb. Politiet mistænker, at der ikke er betalt told og afgift, og at det var planen, at cigaretterne skulle sælges videre. Både cigaretter og penge blev derfor beslaglagt.
To mænd på henholdsvis 54 og 33 år blev anholdt på stedet og sigtet efter afgiftsloven. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.
Læs også: Fængselsstraf for ulovlig cigaretfabrik
Nationalmuseet køber syv sjældne mønter fra L. E. Bruuns samling
Med penge fra støtteforening har Nationalmuseet anvendt en forkøbsret til at erhverve syv yderst sjældne mønter fra Lars Emil Bruuns møntsamling, inden denne sælges på auktion.
Nationalmuseet har netop modtaget en meget fornem gave.
Museet har udnyttet en forkøbsret til at erhverve syv unikke mønter fra smørgrossisten Lars Emil Bruuns møntsamling, inden denne sælges på auktion.
Det er sket med generøs støtte fra Selskabet Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings Venner, der blev stiftet i 1945 med netop det formål; at træde økonomisk til, når Bruuns samling blev frigivet til salg. Mønternes samlede pris på 7,7 millioner kroner er således doneret af Selskabet til Nationalmuseet.
Der er tale om seks guldmønter og en sølvmønt, alle præget i 15-1600-tallets dansk-norske monarki. To af mønterne er således præget i Christiania, nutidens Oslo.
To af guldmønterne er præget i Haderslev for den endnu umyndige Christian 4 af hans mor, Sophie af Mecklenburg. De har sandsynligvis været anvendt som skuemønter med politisk indhold. I hvert fald førte møntmotivernes indhold til sammenstød mellem rigsrådet og enkedronningen. Begge mønter har monteringsspor, formentlig fra øskener, så de kunne bæres som smykker eller medaljoner.
– Alle syv mønter er unikke på hver sin måde og meget velholdte. Vi har nøje udvalgt dem, så de på bedste vis supplerer den møntsamling, vi har på Nationalmuseet. Mønterne kommer fra ældre samlinger, men vi kan kun følge deres præcise købs- og salgshistorik tilbage til 1800-tallet, siger Helle Horsnæs, seniorforsker og ansvarlig for den Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.
Alle guldmønter er unikke i den forstand, at der kun findes et eksemplar af netop denne type. Det vil sige, der kan være mønter med samme værdi og år, men præget af andre stempelsæt. Eller mønter der er præget med samme stempelsæt, men i andre værdier.
Sølvmønten – den tredobbelte norske speciedaler i sølv – blev tidligere anset for at være unik, men i i 1970’erne blev endnu et eksemplar handlet og er i dag i privat samling.
Forkøbsret til udvalgte mønter … Bruuns møntsamling har i 100 år tjent som reserve for den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet, såfremt denne skulle gå tabt i brand eller ved tyveri. Da dette ikke er sket, sættes samlingen nu til salg på auktion, jævnfør Bruuns testamente.
Bruuns møntsamling består reelt af flere samlinger, og Nationalmuseet har forkøbsret til en række nærmere beskrevne mønter fra en af disse samlinger – den, som Lars Emil Bruun købte i 1922, et år før sin død, af den danske greve Preben Bille-Brahe, og som i datiden blev beskrevet som ‘den betydeligste Samling af danske og norske Mønter’.
Ifølge købskontrakten forpligtede Bruun sig til at give Den kgl. Mønt- og Medaillesamling forkøbsret til typer af mønter fra Bille-Brahe samlingen, som ikke i forvejen fandtes i Nationalmuseet. Det er altså syv mønter herfra, som Nationalmuseet har erhvervet.
Der er foreløbigt ingen planer om at udstille de nyerhvervede mønter.
Nationalmuseets møntsamling:
Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet er landets førende samling af betalingsmidler, medaljer og andre genstande relateret til betalingsmidler fra hele verden. Samlingen blev oprettet, da det i 1780 blev besluttet at overføre Det kongelige Kunstkammers samling af mønter og medaljer til nyindrettede lokaler på Rosenborg Slot. Ved Grundlovens indførelse i 1849 blev samlingen offentlig ejendom, og i 1867 blev den overflyttet til Prinsens Palais, hvor den blev en del af Nationalmuseet i 1892.
Samlingen indeholder i dag over 700.000 genstande, hvoraf næsten 300.000 er danske mønter og medaljer.
Et mindre udvalg af mønter, sedler og andre genstande fra samlingen kan ses i Nationalmuseets udstilling KA-CHING. Læs mere her.
Læs også: Maj måneds kulturguide
175 procent flere lynladere i Danmark
Det seneste år har budt på knap 10.000 nye ladepunkter i Danmark og en vækst i antallet af lynladepunkter på hele 175 procent. Men der mangler fortsat konkurrence på lademarkedet.
I slutning af april 2023 fandtes der 11.748 ladepunkter i Danmark, og ved udgangen af april 2024 var antallet 21.743. Det er knap 10.000 nye ladepunkter indenfor det sidste år, hvilket er en stigning på 85 procent. Antallet af lynladepunkter er steget med markante 175 procent i perioden. Det betyder, at opladningsmulighederne i Danmark er blevet markant bedre.
– Det er glædeligt, at der stadig bliver flere og flere ladepunkter til danskerne. Det er særligt positivt, at antallet af lynladepunkter vokser så markant, hvilket sikrer elbilejerne adgang til hurtig opladning på farten og bidrager til, at det er muligt at køre længere ture i elbil, siger Allan Skytte Christensen, Chefkonsulent i De Danske Bilimportører.
I april nåede antallet af elbiler i Danmark op på 234.861, hvilket er 78 procent flere sammenlignet med april sidste år. Der er større vækst i antallet af ladestandere, hvilket betyder, at der nu er færre elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt, og at opladning dermed er blevet mere tilgængelig. Men foruden en tilgængelig ladeinfrastruktur er konkurrencen på lademarkedet også vigtig:
– Der er akut behov for bedre konkurrence på lademarkedet, hvilket Konkurrencerådets nylige rapport og anbefalinger også understreger. Vi bakker op om initiativer, der kan sikre bedre konkurrence, og anbefalinger blandt andet et midlertidigt forbud mod bundling, fortsætter Allan Skytte Christensen, Chefkonsulent i De Danske Bilimportører.
De Danske Bilimportører har fremsat et politisk forslag om et midlertidigt forbud mod bundling. Forbuddet vil betyde, at forbrugerne stadig kan have frit-forbrugs abonnementer på hhv. ude- eller hjemmeopladning, men ikke et samlet abonnement for begge. Forslaget vil skabe bedre konkurrence på markedet, fordi forbrugeren ikke er låst til én udbyder, og vil sikre bedre og billigere ladeløsninger.
Læs mere om forslaget her.
Læs også: Antallet af offentlige ladestandere er fordoblet på et år
To anholdelser i drabssag fra Frederiksberg
Københavns Politi har tirsdag anholdt to personer, som sigtes for drabet på en 25-årig mand. En tredje mistænkt er efterlyst. Den 25-årige blev den 31. marts fundet dræbt af skud i en bil parkeret i et parkeringsanlæg under en ejendom på Frederiksberg.
På baggrund af en omfattende efterforskning slog Københavns Politi i dag til på flere adresser i København og på Frederiksberg og foretog anholdelse af to mænd på 25 og 26 år. Den 25-årige er sigtet for at have udført drabet på en anden 25-årig mand, der den 31. marts blev fundet dræbt af skud i en bil, der holdt i et parkeringsanlæg under en ejendom på Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg.
Den nu anholdte 26-årige er sigtet for medvirken til drabet, der ifølge politiets efterforskning fandt sted sent lørdag aften den 30. marts. De to mænd blev i går fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.
Derudover er en tredje mand på 26 år efterlyst i sagen. Han vil blive fremstillet in absentia i morgen med henblik på fængsling og international efterlysning, idet han formodes at opholde sig i udlandet.
– Vi har haft en bred efterforskning af drabet, og vi fortsætter naturligvis vores arbejde, så vi også kan få anholdt den 26-årige mand, som vi mistænker for at have en rolle i forbindelse med drabet. Vi formoder, at han opholder sig et sted i udlandet, udtaler vicepolitiinspektør Brian Belling, der er leder af Københavns Politis Afdeling for personfarlig kriminalitet.
Umiddelbart tyder det ikke på, at drabet er banderelateret. Af hensyn til sagens fortsatte efterforskning vil der blive begæret lukkede døre under onsdagens grundlovsforhør.
Læs også: Frederiksberg Kommune får elløbehjul
