NEWS: Danske kartofler bliver dobbelt så dyre, svære at få fat på og nogle vil forsvinde
Danske kartofler bliver dobbelt så dyre, svære at få fat på og nogle vil forsvinde · 12 års fængsel for våben og narkotika · Danmark står over for milliardstort vækstkapitalgab · Batterier vinder frem – både på bygninger og i stor skala · To års fængsel og udvisning for indbrud · Dagens video: Hawaii’s vilde vejr
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danske kartofler bliver dobbelt så dyre, svære at få fat på og nogle vil forsvinde
Lammefjord, Samsø og Vildmose. Tre navne på kartofler de fleste af os kender. Men snart kan det være slut for flere danske kartoffelavlere. Regeringens nye kvælstofregulering truer nemlig både den økologiske og den konventionelle danske kartoffelproduktion.
Mens Den Nationale Grønne Uge satte fokus på dansk frugt og grønt, står kartoflen på sidelinjen. Den er hverken frugt eller grøntsag, men en stivelsesrig knold. Til gengæld er den en af danskernes helt store favoritter, når der skal danske råvarer på middagsbordet. Men den danske kartoffel er under pres.
Den nye kvælstofregulering, som efter planen træder i kraft 1. januar 2027, skaber stor usikkerhed blandt landets kartoffelavlere. For nogle producenter kan konsekvensen blive, at op mod halvdelen af arealet skal lægges brak eller på anden måde friholdes, hvis den nuværende produktion skal fortsætte.
Det skyldes, at kartofler i den nye reguleringsmodel kan udløse et meget stort behov for kompenserende arealer, fordi kartoffelproduktionen beregnes med en høj kvælstofudledning. I praksis kan det betyde, at en kartoffelavler skal bruge store ekstra arealer uden produktion for at kunne fortsætte med at dyrke kartofler.
Det er ikke bare et problem for kartoffelavleren. Færre kartofler på danske marker betyder også færre danske råvarer til industrien, højere produktionsomkostninger og i sidste ende risiko for, at kartoflerne i supermarkedet i højere grad kommer langvejsfra.
– Vi vil selvfølgelig passe på vores vandmiljø. Men det giver ikke meget mening, hvis konsekvensen bliver, at vi gør det så svært at dyrke kartofler i Danmark, at de i stedet importeres fra nabolande, hvor reglerne er lempeligere. Vi kan godt både passe på miljøet og producere kartofler i Danmark. Men det kræver, at reglerne bygger på et ordentligt fagligt grundlag, og at vi får tid til at omstille os, siger Carl Heiselberg, kartoffelavler og formand for Danske Kartoffelavlere.
Allerede nu oplever kartoffelerhvervet, at usikkerheden gør det vanskeligt at planlægge næste års produktion. Og tid er afgørende i et erhverv, hvor marker, sædskifter, maskiner, kontrakter og investeringer skal planlægges langt frem.
– Det er lidt hovedrystende, at vi i en uge, hvor alle taler om mere dansk frugt og grønt, samtidig står med en regulering, der kan gøre det sværere at producere en af danskernes mest populære råvarer. Hvis vi vil have danske kartofler på middagsbordet om fem og ti år, skal vi også sikre, at der er nogen, der kan få en forretning ud af at dyrke dem, siger Carl Heiselberg.
Vil vi som forbrugere fortsat have mulighed for at vælge danske fødevarer – eller accepterer vi, at stadig mere af maden skal produceres andre steder? Det spørgsmål bør stilles, når vi diskuterer den nye kvælstofregulering, mener Carl Heiselberg.
Læs også: Lækker grøn ret med kartofter, spidskål og rabarber
12 års fængsel for våben og narkotika
En 25-årig mand er idømt 12 års fængsel i en større sag om besiddelse af våben og store mængder narkotika.
En 25-årig mand fra Odense er i en tilståelsessag ved Retten i Odense blevet idømt 12 års fængsel for besiddelse af flere skydevåben og store mængder hash og kokain. Sagen er efterforsket og ført af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Den 25-årige erkendte i retten, at han i perioden fra september 2025 til januar 2026 havde besiddet to pistoler, en fuldautomatisk maskinpistol og et halvautomatisk jagtgevær.
Samtidig har den dømte erkendt, at han har været i besiddelse af ca. 300 kg hash og 22,4 kg kokain sammen med flere forskellige medgerningsmænd på forskellige adresser i og omkring Odense.
Dommen er en del af et større sagskompleks om facilitering af omfattende kriminalitet. Den dømte blev sammen med flere andre anholdt ved en koordineret aktion i marts 2026. Otte personer har tidligere tilstået deres andel af overtrædelserne i sagskomplekset.
Specialanklager hos NSK Rasmus Gyldenløve udtaler:
– Jeg er tilfreds med dommen, der hviler på en grundig og langvarig efterforskning. Det er meget alvorlig kriminalitet, den dømte har erkendt, og det afspejler rettens afgørelse.
Læs også: Nordmand indsmuglede amfetaminolie
Danmark står over for milliardstort vækstkapitalgab
Danske vækstvirksomheder kan mangle op mod 69 milliarder kroner i kapital frem mod 2035, viser ny analyse fra EIFO, der har styrket indsatsen for at forankre flere virksomheder i Danmark.
Danmark har de seneste årtier opbygget et stærkt økosystem for iværksættere og ventureinvesteringer.
Men når virksomhederne vokser sig større og har brug for betydelige mængder kapital til skalering, er der fortsat for få investorer med tilstrækkelig størrelse og risikovillighed i det danske marked.
En fremskrivning fra EIFO viser, at danske vækstvirksomheder risikerer at mangle op til 69 milliarder kroner i kapital frem mod 2035. Efterspørgslen efter vækstkapital kan vokse til mellem 47 og 93 milliarder kroner, mens den forventede tilgængelige kapital er lige knap 24 milliarder kroner.
– Danmark har været dygtig til at skabe nye virksomheder og opbygge et stærkt venturemiljø. Men når virksomhederne når de senere vækstfaser, bliver det langt sværere at finde kapital i Danmark. Hvis vi ikke sætter ind, vil finansieringsgabet kun vokse sig større. Det er præcis den udfordring, vi nu arbejder målrettet på at løse, forklarer Mads Lacoppidan, Managing Director og ansvarlig for growth-investeringer i EIFO.
Fremskrivningen er en del af EIFOs nye Growth-analyse, som kortlægger markedet for vækstkapital og undersøger finansieringen af danske virksomheder i de senere vækstfaser, hvor kapitalbehovet typisk er størst.
EIFO har det seneste år markant styrket indsatsen målrettet vækstvirksomheder og investeringsmiljøet omkring dem.
EIFO har blandt andet investeret 1,5 mia. kr. i Scaleup Europe Fund, hvilket er EIFOs hidtil største enkeltstående fondsinvestering. Derudover har EIFO etableret et dedikeret Growth-team med ti investeringsansvarlige, der arbejder målrettet med finansiering af danske vækstvirksomheder.
– Vi ser et klart behov for at styrke kapitalgrundlaget for danske vækstvirksomheder. Derfor investerer vi både direkte og gennem fonde for at mobilisere mere kapital til området. Scaleup Europe Fund er et vigtigt skridt, men analysen viser også, at opgaven er større og kræver en bred indsats, hvor EIFO kan spille en vigtig rolle som løftestang for mobilisering af mere kapital, forklarer Mads Lacoppidan.
Kapitalens oprindelse påvirker virksomhedernes fremtid … EIFOs analyse peger på en tydelig sammenhæng mellem, hvor danske vækstvirksomheder henter deres kapital, og hvor de ender ved exit. Ingen af de observerede growth-stage exits i analysen er endt på danske hænder, og virksomheder, der bliver opkøbt af udenlandske købere, har gennemgående rejst markant mere udenlandsk kapital undervejs. Resultaterne peger på, at kapitalens oprindelse kan have stor betydning for virksomhedernes fremtidige ejerskab og forankring.
Samtidig viser analysen, at investorlandskabet i de senere vækstfaser fortsat er præget af få og overvejende udenlandske investorer. Antallet af aktive ventureinvestorer på det danske marked er mere end fordoblet siden 2018, samtidig er andelen af investorer, som er aktive i growth-stadiet faldet fra 35 til 24 procent, hvilket peget på at investeringskapaciteten i stadiet ikke har holdt trit med det øvrige marked. Udenlandske investorer står fortsat for omkring 72 procent af den samlede vækstkapital i danske growth-stage virksomheder, og udgør i dag flertallet af de aktører, der er aktive i segmentet, med USA som den hurtigst voksende kapitalkilde.
Danske investorer spiller fortsat en vigtig rolle. De deltager i 71 procent af alle vækstrunder og står for 28 procent af den samlede vækstkapital, selvom de kun udgør 14 procent af de aktive growth-investorer. Det vidner om en stærk dansk tilstedeværelse, men også om et marked, hvor den samlede danske kapitalbase fortsat er begrænset.
– Udenlandsk kapital er afgørende for danske vækstvirksomheder, og det skal den også være i fremtiden. Men analysen viser samtidig, at den danske investorbase er for smal. Danske investorer bidrager allerede med mere kapital, end deres antal tilsiger, men vi mangler flere investorer med kapacitet til at deltage i de største vækstrunder. Skal flere danske virksomheder have mulighed for at vokse globalt med afsæt i Danmark, kræver det en større og stærkere hjemlig kapitalbase, afrunder Mads Lacoppidan.
Læs også: EIFO fordobler overskud og øger samfundseffekten
Batterier vinder frem – både på bygninger og i stor skala
Nye tal fra Energistyrelsen viser vækst i batterier hos danske boligejere og virksomheder – og store batterianlæg. Dansk Solcelleforening ser batterier som en central brik i fremtidens energisystem og efterlyser regulatoriske rammer, der belønner fleksibilitet og gør bedre brug af det eksisterende elnet.
Batterier er for alvor på vej ind i det danske energisystem. I løbet af de seneste fire kvartaler er der nettilsluttet 191 MW ny batterieffekt fordelt på 4.479 installationer.
Blandt private er antallet af nye batteriinstallationer steget fra 546 i tredje kvartal 2025 til 1.403 i andet kvartal 2026. På det kommercielle marked er den installerede effekt steget fra 2,6 MW til 14,8 MW på et år. Ser man bort fra de store batterianlæg, steg installationen af batterieffekt i bygningskategorierne med 56 procent alene fra første til andet kvartal 2026.
– Det er en superflot stigning, og den viser, at batterierne for alvor er ved at finde vej ud til danske boligejere og virksomheder. Vi kommer fra et lavt udgangspunkt, men potentialet er enormt. Vi ser allerede et skift fra enkeltstående teknologier til integrerede løsninger, hvor solceller, batterier og intelligent styring tænkes sammen. Det kan både styrke økonomien i solceller og hjælpe med at løse nogle af de udfordringer, vi har i elnettet, forklarer Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
For boligejere og virksomheder gør batteriet det muligt at bruge langt mere af den strøm, de selv producerer. Hvor egenudnyttelsen uden batteri f.eks. kan ligge omkring 40 procent, kan den med et korrekt dimensioneret batteri komme op omkring 80-85 procent, afhængigt af blandt andet forbrug og anlægsstørrelse.
De store batterianlæg spiller samtidig en større rolle målt på effekt. Af de 191 MW, der er registreret over de seneste fire kvartaler, udgør storskalaanlæg 112,4 MW – knap 60 procent af den samlede effekt.
– Væksten viser, at energilagring er ved at blive en reel del af vores energiinfrastruktur. Store batterier kan understøtte integrationen af mere sol og vind og levere den fleksibilitet, som et mere elektrificeret energisystem kræver. Men tallene viser samtidig, at udviklingen sker i et mere gradvist tempo end den batteritsunami, man nogle gange kan få indtryk af er på vej« siger Mathias Aarup Berg fra European Energy, medlem af Dansk Solcelleforening.
Fleksibilitet skal belønnes … Potentialet er imidlertid større end markedet i dag får mulighed for at realisere. Med de rette rammevilkår kan solceller, batterier og intelligent styring både reducere kundernes behov for strøm fra nettet i belastede timer og bidrage med fleksibilitet til det samlede elsystem.
Men boligejere og virksomheder belønnes i dag ikke tilstrækkeligt for at producere, lagre og bruge strøm, når der er plads i nettet. Dansk Solcelleforening efterlyser derfor fleksible netprodukter og en tarif- og afgiftsstruktur, der i langt højere grad afspejler den værdi, fleksible kunder kan skabe.
– Reguleringen er bygget til gårsdagens elsystem. Et batteri er ikke bare forbrug eller produktion. Det kan flytte strøm fra de timer, hvor nettet er presset, til de timer, hvor der er ledig kapacitet. Når en kunde hjælper med at aflaste nettet, skal det også kunne mærkes på regningen. Ellers risikerer vi at spænde ben for netop den fleksibilitet, som energisystemet har brug for, fortsætter han.
De europæiske erfaringer peger i samme retning. SolarPower Europe fremhæver, at decentral lagring kan øge egetforbruget, reducere afhængigheden af elnettet og understøtte fleksibiliteten på forbrugssiden.
Med de rette rammevilkår ser Dansk Solcelleforening et stort potentiale for at udbrede batterier sammen med solceller hos både private og virksomheder.
– Vi kan ikke bygge os ud af alle udfordringer med mere kobber og flere kabler. Vi skal også bruge det net, vi allerede har, langt smartere. Der er et kæmpe potentiale for flere batterier sammen med solceller, men vi har brug for, at de regulatoriske rammer gøres mere attraktive. Mere strøm skal kunne produceres, lagres og bruges lokalt, og fleksible kunder skal belønnes for at aflaste elnettet, afrunder formanden.
Dansk Solcelleforening efterlyser blandt andet bedre muligheder for fleksibel nettilslutning og nye netprodukter, hvor kunder eksempelvis kan opnå bedre vilkår mod at acceptere begrænsninger i deres effekttræk eller flytte forbrug og produktion væk fra belastede timer.
Fakta:
Danmark har 5,4 GW nettilsluttet solkapacitet. I første halvår 2026 blev der installeret 337 MW ny solkraft. Over de seneste fire kvartaler er der samtidig registreret 191 MW ny batterieffekt fordelt på 4.479 installationer.
Læs også: EUDP uddeler 286 millioner kroner til ny energiteknologi
To års fængsel og udvisning for indbrud
En 34-årig mand fra Litauen blev sidste onsdag ved retten i Nykøbing idømt to års fængsel, og han fik et indrejseforbud, der gælder for bestandig og blev udvist fra Danmark. Han var tiltalt for i alt 16 forhold, hvor de 14 af dem vedrørte indbrud i privat beboelse.
Den dømte begik et indbrud i Vordingborg i december 2025, og på baggrund af spor fra gerningsstedet og via det internationale politisamarbejde PRÜM kom der et match på den nu dømte 34-årige.
Efterforskningen, som Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretog, knyttede den dømte sammen med flere indbrud og forsøg på indbrud. Indbruddene er begået i perioden fra december 2021 til december 2025 i Skovlunde, Rødovre, Roskilde, Greve, Smørum, Allerød, Kvistgård, Græsted, Skælskør, Næstved og Vordingborg, og der er stjålet blandt andet pc’er, elektronik, racercykler, bildæk, kontanter og smykker. I et tilfælde er der også stjålet et våbenskab med tre skarpladte skydevåben. Det skete i Kvistgård.
Den dømte blev anholdt i marts 2026, da han rejste ind i Danmark, og i et grundlovsforhør den 4. marts blev han varetægtsfængslet og har været fængslet under sagen. Den 34-årige blev ikke blot dømt for indbrud og forsøg på indbrud, men også for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben, efter at have stjålet skydevåbnene i Kvistgård. Den dømte er fortsat fængslet.
Sagen har været efterforsket af Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst), der er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og som består af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster og har et tæt samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser.
Læs også: Dømt for indbrud og udvist
