NEWS: Brug for massive investeringer i digitale motorveje
Brug for massive investeringer i digitale motorveje · Menneskeskelet fundet i Bukkemose Skov · Geopolitik spænder ben for grøn omstilling af den internationale skibsfart · Aalborg Universitet investerer 530 millioner kroner i nyt kraftcenter for rumteknologi · Gudrun, Ruth og Jette blev snydt · Dagens billede: En af kiwiens gode egenskaber
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Brug for massive investeringer i digitale motorveje
Europa befinder sig i en kritisk situation i den globale magtkamp om fremtidens teknologier. En ny analyse fra Dansk Industri og Boston Consulting Group(BCG) viser, at det europæiske investeringsgab i telekommunikation er alarmerende: Vi mangler investeringer for hele 270 milliarder euro frem mod 2040, hvis regionen skal matche tempoet og ambitionsniveauet i den digitale globale konkurrence.
Ifølge Dansk Industri risikerer Europa at miste både konkurrenceevne og digital handlefrihed, hvis der ikke for alvor skrues op for investeringerne i telesektoren – det i et marked præget af høj fragmentering, tunge reguleringsbyrder og utidssvarende regulering. Seneste økonomiske nøgletal for telebranchen i Danmark viser derudover et fald i investeringer på 12 procent fra 2023.
– Europa risikerer at blive hægtet af den digitale udvikling, hvis ikke vi handler nu. Det nytter ikke noget, at vi har huller i vores digitale landevej, når USA og Kina bygger femsporede motorveje og lægger fundamentet for fremtidens digitale økonomi. Vi er udfordret af et fragmenteret marked og en lang række sektorspecifikke regler, der i praksis hæmmer investeringerne, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for tech i Dansk Industri.
Senest har formanden for Danmarks største telekoncern, TDC, Susanne Juhl, meldt ud, at virksomheden gerne vil foretage nye, store milliardinvesteringer i it-sikkerhed, fiber- og mobilnet, hvis ellers barrierer som uhensigtsmæssig regulering ryddes af vejen.
Danmark har nogle af Europas bedste digitale netværk, fordi de private virksomheder løbende har investeret stort.
– Det er dog en fejltagelse at tro, at opgaven dermed er løst. Nye teknologier som AI-, cloud-, 6G- og kvanteteknologi samt stigende krav til sikkerhed, kapacitet og robusthed medfører, at der løbende skal investeres og innoveres for at bevare førertrøjen, siger Andreas Holbak Espersen.
Hvor USA og Kina typisk har tre til fire mobiloperatører, har EU hele 34. I telesektoren er stordriftsfordele afgørende for at drive netværk effektivt og bæredygtigt.
– Rammevilkårene skal følge med tiden og vores digitale ambitioner. Der er hårdt brug for regelforenkling. Et voksende antal administrative byrder er en alvorlig hæmsko for udviklingen i telesektoren. Samtidig er det nødvendigt, at vi reducerer fragmenteringen i det indre marked og skaber bedre muligheder for konsolidering.
– Det kræver blandt andet, at EU-Kommissionens igangværende revision af fusionsretningslinjerne fører til, at reglerne bliver mindre fastlåste og mere tidssvarende, så de i højere grad anerkender betydningen af øgede investeringer, innovation og sikkerhed i forbindelse med fusioner. Gennem disse tiltag kan vi styrke investeringskraften, innovationen og udbygningen, som er helt afgørende for, at Danmark og EU kan klare sig i den globale konkurrence, siger Andreas Holbak Espersen.
Det handler ikke kun om økonomisk vækst. Antallet af sikkerhedshændelser i den europæiske telesektor er steget med 20 procent årligt, og truslen forventes at tredobles inden 2040. Cyberangreb, hybridtrusler, naturkatastrofer og kabelsabotage truer ikke kun teleoperatørerne, men hele samfundet.
Mange teleoperatører har allerede indarbejdet avancerede sikkerheds- og robusthedstiltag i deres daglige drift. Men i takt med at truslerne udvikler sig, og forventningerne stiger, vil der være behov for yderligere investeringer i de kommende år. Det bekræftes af konkrete eksempler – alene i andet kvartal af 2025 blokerede TDC Erhvervs internetfilter over 5,5 millioner forsøg på at tilgå ondsindede domæner, en stigning på mere end en halv million fra kvartalet før. Det viser, hvor hurtigt trusselsniveauet vokser, og behovet for at styrke robustheden i infrastrukturen.
– Netværkene er ikke kun vores digitale fundament – de udgør også rygraden under energi, sundhedsvæsen, transport, finansiel infrastruktur og i virkeligheden hele samfundets funktion. Telesektoren – i tæt samspil med datacentre – er samfundets digitale rygrad, og uden en robust digital infrastruktur risikerer vi ikke bare at tabe vækst, men også at udsætte os for langt større sikkerhedsproblemer, forklarer Andreas Holbak Espersen
Ifølge BCG og DI kan det koste EU op mod 60 milliarder euro i tabt BNP, hvis sektoren ikke har den nødvendige investeringskapacitet til at opgradere netværkene og fortsat sikre høj cyber- og fysisk beskyttelse.
– Når vi investerer i teleinfrastruktur, investerer vi ikke kun i branchens vækst, men i hele samfundets robusthed og digitale udvikling. Derfor haster det med at sikre skala, skabe bedre rammevilkår både nationalt og europæisk til at sikre nødvendige investeringer– ellers taber vi det digitale kapløb. Det håber jeg, at ministeren og teleforligskredsen tager højde for i arbejdet med at undersøge investeringsbehovet i teleinfrastruktur, siger Andreas Holbak Espersen.
Temaerne investeringer, robusthed og digital handlefrihed sættes også til debat på årets TELE 2025 mandag den 20. oktober, hvor bl.a. minister Caroline Stage Olsen og centrale profiler fra branchen diskuterer fremtidens telepolitiske rammer, geopolitik og behovet for en stærk, konkurrencedygtig infrastruktur. Konferencen arrangeres af DI Digital, Teleindustrien, IDA Connect, IT Branche og Dansk Erhverv
Fakta:
Behov for investeringer på 270 milliarder € frem mod 2040
30 mia. € investeringsgab alene på subsea-kabler.
20% årlig stigning i sikkerhedshændelser – forventes at tredobles.
60 milliarder € BNP kan gå tabt ved manglende robusthed.
Læs også: Dansk Industri vil stoppe ulovlige og farlige produkter fra Temu
Menneskeskelet fundet i Bukkemose Skov
Søndag eftermiddag blev et skelet fundet i Bukkemose Skov på Als. Der er tale om et skelet af et menneske. Syd- & Sønderjyllands Politi var til stede omkring findestedet, ligesom der i den forbindelse er afspærret et område omkring, hvor politiets undersøgelser foregår.
Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, samt retsmedicinere bistår med undersøgelserne, og arbejdet fortsætte på stedet resten af søndagen.
Identifikation af personen samt efterforskningen af omstændighederne omkring personens død er nu i gang.
I den type sager undersøger politiet, om der kan være tale om en person, der er efterlyst af enten Syd- & Sønderjyllands Politi eller øvrige politikredse.
Nær det menneskeskelettet fandt politiet søndag aften en pung tilhørende den 58-årige Claus Henrik Dethlefsen fra Sønderborg. Han blev 25. juni i år meldt savnet og har siden været efterlyst. Syd- & Sønderjyllands Politi har flere gange søgt efter ham, ligesom en efterforskning af sagen er fortsat for at finde ham. Politiet formoder ud fra de foreløbige undersøgelser og den fundne pung indeholdende identifikation, at der er tale om Claus Henrik Dethlefsen, som er fundet i skoven. Hans pårørende er derfor underrettet om sagens omstændigheder.
Den endelige identifikation skal nu ske via de retsmedicinske undersøgelser. Syd- & Sønderjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår en endelig identifikation foreligger. Efterforskningen fortsætter sideløbende og skal sammen med de retsmedicinske undersøgelser afklare omstændighederne omkring personens død.
Af hensyn til det tidlige stadie i efterforskningen har Syd- & Sønderjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
Læs også: Fundet død på vej
Geopolitik spænder ben for grøn omstilling af den internationale skibsfart
Forhandlingerne om den første globale klimaaftale for et helt erhverv er netop sparket til hjørne i London. Danske Rederier kalder det ‘en stor skuffelse’.
– Det var ikke det, vi kom efter. Vi kom for endelig at lukke en afgørende klimaaftale for den internationale skibsfart. Det har vi i Danmark arbejdet benhårdt for i lang tid, så det er en stor skuffelse.
Så klar er konklusionen fra Danske Rederiers administrerende direktør Anne H. Steffensen oven på dramatiske begivenheder i FN’s søfartsorganisation International Maritime Organization (IMO) sidste uge.
Medlemsstaterne har i sidste uge været samlet i London for endeligt at vedtage den Net Zero Framework-aftale, der faldt på plads tilbage i april. Aftalen skal bringe den internationale skibsfarts udledninger mod nul inden 2050. Og indtil for ganske nylig, stod den aftale til troende. Men efter to dages forhalinger i forhandlingslokalet, har IMO valgt at udskyde afstemningen om aftalen.
– Der er sket meget i verden siden 2023, hvor rammerne for strategien blev vedtaget. Det betyder desværre, at der har været alle mulige andre agendaer i forhandlingsrummet end klima. Geopolitiske spændinger og en ny verdensorden har gjort sit indtog. Også i IMO, siger Anne H. Steffensen.
Aftalen ville have haft en positiv effekt på prisforskellen mellem fossile brændstoffer og alternative brændstoffer, der er essentielle for omstillingen af skibsfarten. I dag er alternative brændstoffer tre til fire gange dyrere end fossile, og produktionen er på et meget lavt niveau i blandt andet Europa.
– Skibsfarten har fortsat hårdt brug for global regulering og dermed sikkerhed for planen for den grønne omstilling. Det er nødvendigt for at understøtte investeringer i nye grønne skibe og de grønne brændstoffer, vi skal sejle på. Desværre var der ikke den politiske vilje i rummet til at gøre arbejdet færdigt i denne uge. Men hvor der er liv, er der håb. Arbejdet for skibsfartens grønne omstilling fortsætter, siger Anne H. Steffensen.
IMO’s Net Zero Framework:
Aftalen indeholder blandt andet et krav om gradvis reduktion af drivhusgasintensiteten i det brændstof, skibene sejler på. Skibe, der udleder mere end kravene tillader, skal betale, mens de mest energieffektive skibe kan optjene og handle overskydende enheder samt få belønning for brug af grønne brændstoffer. Det bliver dyrere at udlede drivhusgasser, og det kan betale sig at reducere.
Læs også: Grøn omstilling styrker konkurrenceevnen
Aalborg Universitet investerer 530 millioner kroner i nyt kraftcenter for rumteknologi
Aalborg Universitet bygger nogle af Europas mest moderne faciliteter til forskning og uddannelser indenfor rumteknologier.
I Danmark har vi ingen affyringsramper til store raketter. Vi laver ikke bemandede missioner til Månen. Men Danmark leverer noget af verdens bedste forskning indenfor rumteknologi og satellitter.
Nu vil Aalborg Universitetet (AAU) investere 530 millioner kroner i nye faciliteter, der skal fastholde den danske position i de næste årtier.
– Det er en meget stor investering. Vi gør det for at sikre, at den rumteknologiske forskning i Danmark fortsætter med at være i verdensklasse, forklarer Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet.
I 2026 tager universitetet første spadestik til Tech Lab, der er et nyt byggeri til 80 millioner kroner. Her får forskere og studerende moderne værksteder, kontorer og laboratorier. Samtidig begynder renovering og ombygning af de bygninger, der i dag bruges til især uddannelser og forskning i rumteknologier. Tilsammen bliver de 19.000 kvadratmeter til et inspirerende forsknings- og undervisningsmiljø, der er blandt det mest moderne i Europa.
Byggeriet af det nye Tech Lab ventes at stå færdigt i 2028. Ud over områder dedikeret til rumteknologi vil der også være faciliteter til nært beslægtede områder som for eksempel robotter samt en flyvergård til droner. Renoveringen af de eksisterende bygninger afsluttes efter planen i 2029. Projekterne er delvist finansierede af blandt andre AAU, UNILAB Midler og Bygningsstyrelsen.
På AAU begyndte rumforskningen for alvor i 1990erne, og da studerende sendte en nanosatellit i kredsløb i 2003. Siden da har universitetet fået nogle af verdens mest citerede forskere inden for eksempel satellitter. Flere virksomheder er udsprunget fra Aalborg Universitet, og en ny rapport fra IRIS Group viser, at den nordjyske rumindustri i dag udgør en klynge af cirka 40 rumteknologiske virksomheder, der beskæftiger mere end 1.100 ansatte.
Det sker på et tidspunkt, hvor den globale efterspørgsel efter rumteknologi ventes at vokse enormt i de kommende år. En analyse, der er lavet i 2024 af McKinsey for World Economic Forum, spår, at industrierne omkring rumfartsteknologi i 2035 vil have en størrelse på astronomiske USD 1,8 billioner. I dag er det samme tal 630 milliarder USD.
– AAU arbejder tæt sammen med danske og internationale partnere og rumagenturer som ESA. Og med klyngen af rumvirksomheder er Nordjylland på vej til at blive en europæisk hub for især nano- og mikrosatellitter. Det er den position, vi gerne vil styrke med det nye byggeri, fortæller Per Michael Johansen.
Samtidig styrker AAU også forskningen i rumteknologier i Space Tech Center. I det nye Space Tech Center samler universitetet flere områder og eksperter inden for satellit-, robotteknologi- og rumkommunikationsteknologier. Det sker for at lave mere målrettet uddannelse, forskning og innovation på området, der modsvarer den store og voksende globale interesse for rumteknologi.
Space Tech Center åbner i 2026.
Fakta: Fra antenner til rumforskning:
Brugen af mobiltelefoner eksploderede i 1990erne og begyndelsen af 00erne. Nordjylland og Aalborg Universitet blev et globalt kraftcenter for antenneforskning, der tiltrak tech-giganter som Motorola, Samsung og Intel. Antennerne blev begyndelsen til et stærkt fokus på rumteknologisk forskning, så studerende på AAU som de første i Danmark i 2003 sendte en nanosatellit i kredsløb.
I dag har Aalborg Universitet nogle af Europas mest citerede forskere på rumteknologi som satellitter, og der er opstået en klynge af cirka 40 virksomheder, som beskæftiger mere end 1.100 medarbejdere. Nordjylland er ved at udvikle sig til et europæisk knudepunkt for rumteknologi, hvor fokus især er på forskning, innovation, produktion og eksport indenfor mikro- og nanosatellitter.
Læs også: Andreas Mogensen overrækker Dannebrog
Gudrun, Ruth og Jette blev snydt
Tre ældre kvinder Gudrun, Ruth og Jette, blev snydt eller forsøgt snydt at falske bankfolk fredag eftermiddag. De blev alle ringet op og snydt til at tro, at der var falske hævninger i gang fra udlandet. Kort efter dukkede en mand op hjemme hos de ældre i Roskilde by og Gevninge for at få udleveret deres dankort.
Manden som dukkede op beskrives som 25 – 30 år, 165 – 175 centimeter høj, spinkel af bygning, brun hud, sort krøllet mellemlangt hår. Blå eller bordeux trøje og mørke bukser. Talte dansk.
I et tilfælde blev den falske bankmand forstyrret af en nabo, så han forlod stedet uden kortet. I de to andre tilfælde blev kortene franarret, og fra den ene kvindes kort blev hævet 6.000 kroner. Fra den anden kvindes kort blev hævet 15.000 kroner og forsøgt hævet 6.000 kroner.
Læs også: Ældre har svært ved at følge med i den digitale udvikling
