NEWS: Van(d)vittigt godt gået, Danmark
Van(d)vittigt godt gået, Danmark · Stjal for over 4.400 kroner varer i supermarked · ARGO vinder restaffaldsbehandling i tre nye kommuner · Medlemmerne skal mærke, at de er medejere af Coop · Kontrol af udenlandsk arbejdskraft · Dagens video: Udbryderkonge
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Van(d)vittigt godt gået, Danmark
Danmark har netop tiltrådt FN’s globale havtraktat, der baner vejen for, at 30 procent af verdenshavene kan beskyttes. Det er værd at fejre. Det fortæller Greenpeace Danmark i en pressemeddelelse.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og en gigantisk hval kom op at flyve foran Christiansborg. I det hele taget var der lagt op til fest på Christiansborg Slotsplads i dag, hvor en gruppe frivillige fra Greenpeace holdt en “whalebration” for at fejre, at Danmark har underskrevet FN’s globale havtraktat.
– Vi synes, det er på sin plads, at sige et kæmpe “whale done” til den danske regering for at ratificere denne utroligt vigtige aftale. Havene har en afgørende betydning for både biodiversiteten, klimaet og os mennesker. De producerer ilt, regulerer klimaet og skaber arbejde og føde til næsten 3 milliarder mennesker. Derfor skal vi passe godt på dem. Nu gælder det så om at presse de resterende EU-lande – blandt andet Sverige – til at ratificere, siger Lauren Bowey, kampagneleder for hav, Greenpeace Danmark.
Efter års forhandlinger og årtiers pres fra Greenpeace og andre organisationer blev FN’s havtraktat i juni 2023 vedtaget af i alt 113 lande. Aftalen danner rammen for, at 30 procent af verdenshavene inden udgangen af 2030 kan omdannes til beskyttede områder. Lige nu er mindre end én procent af verdenshavene beskyttet. For at aftalen kan træde i kraft, skal den dog ratificeres af mindst 60 lande. Foruden Danmark har 21 lande indtil nu ratificeret og indleveret aftalen til FN. Hvis beskyttelsen skal effektueres, er det afgørende, at der kommer flere lande til inden den næste internationale havkonference, der afholdes i Nice, Frankrig, fra den 9. til den 13. juni.
Når nok lande har tiltrådt den globale havtraktat, begynder arbejdet med at udpege de områder, der skal omfattes af den særlige beskyttelse. Men arbejdet er langt fra færdigt med det. I slutningen af april underskrev den amerikanske præsident Trump et præsidentielt dekret, der bekendtgjorde, at USA vil øge hastigheden for at udstede tilladelser til dybhavsminedrift – også i internationalt farvand. Dybhavsmineindustrien har allieret sig med præsident Trump i et åbenlyst angreb på United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS) og multilateralismen. Sammen har de demonstreret, at de ingen respekt har for internationalt samarbejde, verdenshavene eller lokalsamfundene i og omkring Stillehavet.
Greenpeace opfordrer derfor alle regeringer til at forsvare de internationale regler. Det gælder i høj grad også Danmark.
– Danmarks ratifikation af den globale havtraktat i dag bør kun være begyndelsen. Når vi om lidt overtager EU-foprmandskabet, har vi en gylden mulighed for at gå ud og bruge det til at styrke den globale havbeskyttelse og også aktivt gå i front for et internationalt stop for dybhavsminedrift, siger Lauren Bowey.
Danmark skal få styr på vores egne farvande … Selv om det i dag er på sin plads at fejre, at Danmark støtter beskyttelsen af internationalt farvand, så overskygger det dog ikke den måde, vi behandler vores egne nationale farvande på. Inden 2027 er Danmark forpligtet til at opfylde EU’s vandrammedirektiv om et godt vandmiljø, men lige nu er ikke et eneste af de danske kystområder i god økologisk tilstand.
– Den danske regering må nu bevise, at dens forpligtelse overfor havbeskyttelse er mere end bare ord. Der venter et enormt arbejde for at redde vores nationale farvande, som er kvalt af landbrugets forurening. Det er kun maj, men vores engang så smukke fjorde og kyster er allerede dækket af fedtemøg. Vores nationale marine økosystemer er praktisk talt døde, mens landbrugsindustrien fortsætter med at forurene, afslutter Lauren Bowey.
Læs også: Greenpeace: Endnu et rekordvarmt år skal tvinge verden til at handle
Stjal for over 4.400 kroner varer i supermarked
Politiet fik sidste fredag eftermiddag en anmeldelse om, at tre mænd havde stjålet flere varer fra et supermarked i Slagelse. Politiet fandt på baggrund af vidneforklaringer frem til de tre mænd, som blev anholdt klokken 16.41.
Det var en 23-årig udenlandsk mand og en 43-årig og en 30-årig mand fra lokalområdet. Det viste sig, de havde stjålet chokolade, spiritus, kød og kaffe til en værdi af over 4.400 kroner, så de blev alle tre sigtet for butikstyveri. De sigtede blev afhørt på politistationen og løsladt igen fredag aften. Den 23-årige står nu til en bøde på 9.000 kroner, mens de to andre sager endnu ikke er afgjort.
Læs også: 4 ud af 10 danskere accepterer butikstyveri
ARGO vinder restaffaldsbehandling i tre nye kommuner
ARGO har vundet udbuddet om behandling af restaffald i Allerød, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Selskabet har dermed indgået aftaler om restaffaldsbehandling med i alt 16 kommuner.
Med aftalerne styrker ARGO sin position som en af Sjællands centrale aktører inden for restaffaldsbehandling og udvider samtidig sit samarbejde med kommuner uden for ejerkredsen. Aftalerne er resultatet af en offentlig udbudsproces og betyder, at restaffaldet fra de tre kommuner fremover bliver energiudnyttet på ARGOs affaldsenergianlæg i Roskilde.
– Vi er naturligvis tilfredse med det nye samarbejde med Allerød, Hørsholm og Rudersdal. Vi ser det som en anerkendelse af, at ARGO leverer løsninger, der tilgodeser både økonomiske og miljømæssige hensyn, og vi ser frem til at leve op til den tillid, kommunerne viser os, udtaler Trine Lindegaard Holmberg, direktør i ARGO.
ARGO har allerede vundet udbud om restaffaldsbehandling i samtlige af selskabets ni ejerkommuner: Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns. Derudover har syv øvrige kommuner valgt ARGO som samarbejdspartner – senest Allerød, Hørsholm og Rudersdal og tidligere Fredensborg, Helsingør, Slagelse og Sorø.
Med restaffaldsbehandling for i alt 16 kommuner og cirka 644.000 borgere vidner det samlede billede om en stærk position i markedet som en pålidelig og konkurrencedygtig aktør. Det er samtidig en tydelig anerkendelse af selskabets arbejde med at levere effektive og miljøansvarlige løsninger. Alle nye aftaler træder i kraft den 1. juli 2025 og løber i op til fire år.
Ét skridt tættere på CO₂-fangst … Restaffaldet fra de 16 kommuner bliver fremover energiudnyttet på ARGOs affaldsenergianlæg i Roskilde, hvor det omdannes til el og fjernvarme. Anlægget er blandt landets mest moderne og energieffektive – og ARGO er netop blevet prækvalificeret af Energistyrelsen til at søge statsstøtte til etablering af CO₂-fangst. Selskabets CO₂-fangstprojekt har potentiale til at fange op til 350.000 ton CO₂ om året og vil – hvis det gennemføres – bidrage markant til både den grønne omstilling og de nationale klimamål.
– Prækvalifikationen er en vigtig anerkendelse af vores projekt og styrker vores ambition om at bringe CO₂-fangst til Roskilde og bidrage til en mere klimaneutral affaldssektor, siger Trine Lindegaard Holmberg, direktør i ARGO.
Den næste store milepæl for ARGOs CO₂-fangstprojekt er aflevering af den bindende ansøgning ved udgangen af 2025. Energistyrelsen forventer at tildele kontrakter i april 2026.
Læs også: Rekordmange besøgende på ARGOs genbrudspladser
Medlemmerne skal mærke, at de er medejere af Coop
Coops medlemmer skal nu have mere direkte indflydelse. Til efteråret får alle medlemmer mulighed for at vælge, hvilken mærkesag der skal have mest fokus i 2026. Det sker i en landsdækkende afstemning.
De over to millioner medlemmer af Coop er også medejere, og de skal nu have endnu mere indflydelse på en hel ny og mere direkte måde.
Efter et år med fuld fokus på at trimme foreningen og forbedre kundeoplevelsen i forretningen tager koncernen til efteråret det næste skridt og lancerer den første årlige afstemning om ’medlemmernes mærkesag’.
Skal det være at støtte grønnere madvaner i hverdagen eller kampen mod skadelig kemi i forbrugerprodukter? Eller måske at fremme danske og lokale varer? Nu får medlemmerne taktstokken.
– Vi går tilbage til brugsbevægelsens oprindelige DNA, men på en ny måde. Hos Coop er du ikke bare kunde i den lokale butik, du er også medejer. Medlemmerne får bonus og rabat, men de har også reel indflydelse på forretningen. Det er dog ikke rigtigt lykkedes at knække koden til, hvordan medejerskabet bliver klart og relevant for den brede medlemsskare de seneste mange år. Men nu sker der noget, siger Pernille Skipper, formand for foreningen Coop amba.
Hvad skal nævnes først? Coop har mange stærke mærkesager og mange ildsjæle, der hver dag arbejder for, at de varer du køber, er gode for både dig og dit helbred, for naturen og klimaet og for de mennesker, der fremstiller dem. Det vil Coop selvfølgelig blive ved med.
Men hvilken mærkesag skal Coop Danmark prioritere højest i butikkerne og have mest fokus på blandt varerne? Hvilken sag skal foreningen oplyse og guide om, stræbe efter at lave lokale arrangementer og handlefællesskaber omkring? Og nævne først, når Coop taler med politikere på Christiansborg og deltager i samfundsdebatten på vegne af de mange medlemmer?
– Vores daglige indkøb har en stor betydning for både vores egen sundhed, vores børn, for kloden og for fremtiden. Coop har været helt i front historisk. Det kan bare ikke bruges til så meget, fordi det meste er blevet standard i branchen eller krav i lovgivningen – bl.a. fordi Coop har skubbet på. Men medejerskabet er unikt og kan ikke bare kopieres. Vi prøver at finde en måde at aktivere det, så det giver mening i moderne menneskers hverdag, forklarer Pernille Skipper.
Kan ikke erstatte købmandskab
Medlemsinddragelsen bygger ovenpå en større turnaround, som Coop har været igennem det seneste år.
– Coop har det sidste år være fuldt fokuseret på at få vendt forretningen – ved at sætte en klar retning og skabe en mere effektiv drift og bedre kundeoplevelser i vores butikkerne. Det er vi lykkes godt med. Nu skal vi også bruge tid på at styrke vores medlemseje, siger Thor Skov Jørgensen, CEO i Coop Danmarks A/S.
– Medlemsinddragelse kan selvfølgelig ikke erstatte købmandskab. Priser, varer og indkøbsoplevelsen skal være i orden og matche kundernes ønsker og vaner. Men når der er positiv udvikling på den front, så kan medlemsindflydelsen være med til at skabe øget loyalitet og differentiere Coops brand. Det kan bygge ovenpå, afslutter Thor Skov Jørgensen.
Det vil Coop gøre:
Initiativet kaldes ’medlemmernes mærkesag’ og indebærer et årligt valg for Coops over to millioner medlemmer, hvor de får lov at stemme i en periode til efteråret.
Valget skal afgøre hovedfokus blandt tre af Coops mærkesager:
Mindre skadelig kemi
Mere dansk og lokalt
Grønnere mad i hverdagen
Den valgte mærkesag bliver den sag, der får mest fokus både i foreningen og forretningen. Det skal kunne ses i butikkerne og blandt varerne, i Samvirkes artikler og i foreningens lokale aktiviteter, men også i Coop ambas aktive stemme i den offentlige debat.
Medlemmerne får dermed både direkte indflydelse på forretningens prioriteter og vil kunne mærke valget i butikkerne, men får også mulighed for selv at engagere sig mere i sagen gennem medlemsaktiviteter.
Konceptet udvikles stadig, men forventes klar til første afstemning i efteråret 2025, hvor medlemmernes mærkesag for 2026 vælges.
Læs også: Coop og Stop madspil lokalt i samarbejde
Kontrol af udenlandsk arbejdskraft
I tidsrummet klokken 05.40 – 08.20 tirsdag gennemførte politiets udlændingeafdeling identifikationskontrol og kontrol af opholds- og arbejdstilladelser på en byggeplads på Hallas Alle i Kalundborg.
Alle EU-borgere og 3. landsstatsborger blev bedt om at fremvise rejsedokument/nationalt ID samt opholds- og arbejdstilladelse, hvis det var påkrævet. Flere blev afvist, da de i første omgang ikke kunne fremvise den fornødne dokumentation. De returnerede efterfølgende med det påkrævede, og der var derfor ingen anholdte eller sigtede.
Cirka 350 personer kontrolleret. Der blev blandt andet kontrolleret personer fra Rumænien, Indien, Tyrkiet, Polen, Bulgarien, Estland, Litauen, Syrien, Ungarn, Letland, Kroatien, Slovakiet, Tyskland, Sverige, Filippinerne, Østrig, Bosnien, Irland, Slovenien, Grækenland, Nepal, Iran og Tjekkiet.
Læs også: Danske virksomheder vil gerne ansætte udenlandsk arbejdskraft
