Læs også:

Close
mad grøntsager madspild

NEWS: Coop og Stop Spild Lokalt i nyt samarbejde om madspild

Nyheder  | 

Coop og Stop Spild Lokalt i nyt samarbejde om madspild · Sag om drabsforsøg i Ikast begynder ved retten i dag · Alle erhvervsdrivende får ret til en erhvervskonto fra 1. januar 2025 · Tusindvis af fanger løslades af Myanmars militær på nationaldag   · Ung kvinde fundet livløs · Dagens billede: Første gang for Demi Moore

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Coop og Stop Spild Lokalt i nyt samarbejde om madspild

Coops butikker donerer overskudsmad til udsatte familier sammen med Stop Spild Lokalt, så julens mad kommer alle til gode. Fra januar udvides samarbejdet, så endnu flere butikker kan bidrage til Stop Spild Lokalts indsats mod madspild. Samarbejdet skal sikre, at overskudsmaden fra butikkerne bliver afhentet og bragt ud til økonomisk trængte familier, også uden for højtiderne.

Coop samarbejdede for ottende år i træk med organisationen Stop Spild Lokalt, som hentede overskudsmad fra Coops butikker i december og bragte det ud til mennesker, som havde behov for en hjælpende hånd i julen. Og som noget nyt i år udvider Coop samarbejdet med en driftsaftale, der skal sikre, at Stop Spild Lokalt fremover kan hente overskudsmad i endnu flere butikker.

Stifter af Stop Spild Lokalt, Rasmus Erichsen, siger om den nye aftale med Coop:

– Det er helt afgørende for Stop Spild Lokalt, at store detailkæder som SuperBrugsen, Kvickly og 365discount donerer overskudsmad, så vi har varer at dele ud. At Coop desuden hjælper os økonomisk med at få hentet og bragt overskudsmaden er en rigtig flot julegave, som vil komme mange mennesker til gavn.

Michael Tilsted, direktør i 365discount, siger om den nye aftale med Stop Spild Lokalt:

– Det giver ikke mening at smide mad ud, som mennesker kan spise. Derfor er vi glade for at kunne støtte den daglige drift i Stop Spild Lokalt, så endnu flere varer kan gøre nytte. Det glæder vores butikker over hele landet, at de kan hjælpe udsatte borgere i butikkernes nærområde. Og det bliver nu endnu nemmere for vores butikker at samarbejde med Stop Spild Lokalt.

Overskudsmaden fra Coops butikker bliver hentet af frivillige og kørt til afhentningssteder fordelt over hele landet, såkaldte ‘madoaser’. Den 23. december var den helt store donationsdag, hvor den mad, der ikke kunne holde sig i butikkerne over helligdagene blev sendt til Parken i København, hvilket var en kæmpe succes.

i 2023 var 15.000 personer forbi en ‘madoase’ i løbet af december, og 55.000 mennesker var i Parken for at hente overskudsmad. Dette tal er helt sikkert højere i 2024.

For information om uddelingssteder samt behov for frivillige, gå ind på her

mad grøntsager madspild
Coop og Stop Spild Lokalt i nyt samarbejde om madspild … (Foto: Unsplash)

Læs også: Overskydende energi skal opvarme Coop’s lager i Brøndby

Sag om drabsforsøg i Ikast begynder ved retten i dag

I dag begynder retssagen om et drabsforsøg i Ikast, der skete i november 2023. Under et opgør i Ikast fredag aften den 3. november 2023 blev to mænd stukket med kniv. En 27-årig mand fik lettere skader, mens hans 30-årige bror var tæt på at miste livet.

Dagen efter anholdt Midt- og Vestjyllands Politi en formodet gerningsmand, og cirka en måned senere blev endnu en mistænkt anholdt.

I april rejste anklagemyndigheden tiltale mod de to formodede gerningsmænd, og i dagklokken 9.00 begynder sagen så ved Retten i Herning.

De to 21-årige mænd er tiltalt for forsøg på manddrab ved at have forsøgt at slå den 30-årige mand ihjel og for vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter ved også at have stukket den 27-årige mand med kniv.

Sagen bliver behandlet som en nævningesag ved Retten i Herning. Der er sat 10 dage af til sagen, og der ventes at falde dom den 5. februar.

dom retten
Sag om drabsforsøg i Ikast begynder ved retten i dag … (Foto: Pexels)

Læs også: Politiet anholder og sigter ung mand for drabsforsøg i Ikast

Alle erhvervsdrivende får ret til en erhvervskonto fra 1. januar 2025

Folketinget har netop vedtaget en lov, der giver erhvervsdrivende ret til at få en konto i banken. En kæmpe sejr for iværksætteriet i Danmark, når iværksættere nu kan bruge tiden på at udvikle deres virksomhed i stedet for at bruge den på at kæmpe for at få en bankkonto, lyder det fra SMVdanmark.

Det sker ikke så tit, at erhvervsdrivende i Danmark får helt nye rettigheder. Det er dog, hvad der er sket nu, for fra den 1. januar har alle erhvervsdrivende fået ret til at få en konto i banken, ligesom privatpersoner har haft i årevis. Det har et flertal i Folketinget i dag stemt endeligt igennem.

SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, har i årevis kæmpet for denne rettighed. Mange iværksættere bruger nemlig i dag måneder på at få en basal indlånskonto. Det forsinker mange iværksættere i deres udvikling, og nogle må helt opgive at drive virksomhed. I 2021 gennemførte SMVdanmark en analyse, der viste, at mere end hver 10. Iværksætter har kæmpet med at få en erhvervskonto. Der bliver stiftet godt 30.000 nye virksomheder hvert år.

– Mange iværksættere har oplevet store udfordringer med at få en basal bankkonto, som de kan sætte deres indtjening ind på. Nu kan de i stedet bruge tiden på rent faktisk at skabe indtjeningen. Det er virkelig positivt og en stor sejr for iværksætteriet i Danmark, udtaler Kasper Munk Rasmussen, ansvarlig for iværksætterpolitik i SMVdanmark.

Han fortsætter:

– En erhvervskonto er lige så vigtig for den selvstændige som el, vand og internet. Du kan ikke drive virksomhed uden. Så derfor skal der lyde en stor tak til de politikere, herunder erhvervsminister Morten Bødskov, der har lyttet til iværksætterne og sikret, at det bliver lettere at drive virksomhed. Det vil på sigt betyde mere vækst og udvikling i Danmark, siger Kasper Munk Rasmussen.

SMVdanmark ser især frem til, at banker ikke længere kan stille krav om, at erhvervsdrivende flytter hele deres bankengagement inklusive privatøkonomi til en bank for at få en erhvervskonto, og at banker ikke kan stille ublu og ikke-relevante krav til de erhvervsdrivende. Der er således stor tilfredshed med den beskyttelse, som loven ifølge SMVdanmark giver selvstændige erhvervsdrivende:

– Djævlen ligger i detaljen, og jeg er lykkelig over, at SMV’ernes stemme er blevet hørt, så vi faktisk får en lov, der effektivt vil gøre en forskel. Blandt andet indebærer loven, at banker fremover skal give et svar senest 10 dage efter de har modtaget en ansøgning og relevant dokumentation. I dag er der intet loft, og mange venter derfor i månedsvis. Der bliver også sat et loft over prisen, så bankerne ikke kan bruge prisen til at holde erhvervskunder ude. Og så er jeg rigtig glad for, at bankerne fremover skal give et skriftligt svar, og kun må bruge saglige grunde til at sige nej, fortsætter Kasper Munk Rasmussen.

Han og SMVdanmark vil følge nøje med i, om loven får den nødvendige effekt.

– Vi kommer til at være vagthunden i forhold til de mindre erhvervsdrivende. Hvis man som selvstændig får nej til en erhvervskonto efter den 1. januar 2025, så vil jeg opfordre til, at man klager til det nye klagenævn, der bliver oprettet, og at man i øvrigt tager fat i os i SMVdanmark, så vi kan sikre, at bankerne retter ind, afslutter Kasper Munk Rasmussen.

Fakta om loven:

Loven er vedtaget af Folketinget i dag af et bredt flertal. Ingen stemte imod.

Lovgivningen giver fortsat bankerne ret til at sige nej, men kun i særlige tilfælde som for eksempel mistanke om hvidvask eller økonomisk kriminalitet.

Den nye lov giver ret til en basal betalingskonto, hvor det er mulighed at indsætte midler. Den giver ikke automatisk ret til kredit eller lån.

Det vil kun være muligt at indsætte op til 20.000 kroner i kontanter pr. måned medmindre andet er aftalt med banken.

Ret til erhvervskonto gælder ikke for de virksomheder, der i forvejen har en erhvervskonto.

Retten til erhvervskonto vil kun omfatte de største banker, de såkaldt systemisk vigtige banker. Det er Sydbank, Spar Nord, Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Danske Bank og Nordea.

trommesalen nordea bank
Nordea er også en af bankerne, der omfattes … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Fokus på bureaukrati

Tusindvis af fanger løslades af Myanmars militær på nationaldag

Som det også tidligere har været tilfældet, lover Myanmars militær at løslade nogle fanger på nationaldag.

Myanmars militærregering vil løslade helt præcist 5.864 fanger – herunder 180 udlændinge – som en del af en amnesti på landets uafhængighedsdag. Det skrev CNN og statsmedier i lørdags. Regeringen har også tidligere på landets uafhængighedsdag løsladt i tusind vis af fanger.

Myanmar har været præget af uro siden begyndelsen af 2021, hvor militæret væltede landets regering og tog magten på voldelig vis. Militærkuppet blev efterfulgt af landsdækkende, prodemokratiske demonstrationer, som militæret slog hårdt ned på.

Myanmars militærregering har dog lovet, at den i år vil afholde valg, hvilket er bevet mødt med skepsis af oppositionsgrupper, som ikke forventer, at valget vil forløbe på retfærdig vis.

Blandt de personer, der stadig sidder fængslet, er 79-årige Aung San Suu Kyi, der er tidligere modtager af Nobels fredspris. Hun afsoner en fængselsstraf på 27 år for 14 forskellige forbrydelser. Hun har selv nægtet sig skyldig. Flere vestlige lande afviste også retssagerne som en skueproces, der var skabt for at holde militærets største fjende på afstand.

myanmar demonstration
Tusindvis af fanger løslades af Myanmars militær på nationaldag … (Foto: Visualhunt)

Læs også: Mange på flugt fra Myanmar

Ung kvinde fundet livløs

Forbipasserende har mandag morgen fundet en ung livløs kvinde liggende på gaden i Roskilde. Politiet undersøger stedet og søger vidner for at belyse sagen.

Mandag klokken 8.18 slog borgere alarm, da de havde fundet en livløs ung kvinde liggende på gaden på Blågårdsstræde ud for Bondetinget i Roskilde.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den unge kvinde, en 17-årig fra lokalområdet, havde pådraget sig alvorlige skader. Hun blev bragt akut på sygehuset til behandling i kritisk tilstand.

Stedet er blevet afspærret og skal nu undersøges nærmere for at afklare, hvad der er sket. Hunde skal afsøge området, og bilinspektøren er sendt til stedet.

Politiet søger vidner i sagen, som kan være med til at klarlægge den unge kvindes færden.

Den unge kvinde har brun hud, brunt langt og krøllet hår. Hun var iført: mørke bukser, mellemlang sort dynejakke, rød stribet trøje, røde strømper. Ukendt fodtøj.

Borgere, som har set den unge kvinde gå i Blågårdsstræde, eller i området omkring i tiden op til hun blev fundet, bedes ringe til politiet på telefon 114.

De pårørende er underrettet.

politi
Ung kvinde fundet livløs …  (Foto: PR)

Læs også: Klumme: Alle mine hemmeligheder

Dagens billede: Første gang for Demi Moore

· Mere fra samme kategori ·