NEWS: Overskydende energi skal opvarme Coops lager i Brøndby
Overskydende energi skal opvarme Coops lager i Brøndby · Nu kører retssag mod mand anklaget for mere end 160 tilfælde af seksuelle overgreb mod børn og unge · Udfordringerne er større end akutplanens løsninger · Nære og vigtige relationer til Polen · Politiet forlænger visitationszone · Dagens billede: En lille positiv klima-historie
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Overskydende energi skal opvarme Coops lager i Brøndby
Fra 2023 skal overskudsvarmen på Coops ferskvarelager i Brøndby bruges til at opvarme de tilstødende kontorer og levere procesvarme til kassevaskeren. Derfor kan bygningen blive koblet fra gasnettet.
Det kræver en hel del energi at holde dagligvarerne på Coops 35.000 m2 store ferskvarelager i Brøndby nedkølede. Det skaber store mængder af overskudsvarme, som ikke bliver brugt til noget i dag. Men i 2023 gennemfører Coop et energiprojekt med henblik på at lede overskudsvarmen tilbage til lagerets kontorer og levere procesvarme til Coops kassevasker. Der bliver installeret en ny varmepumpe, som udnytter overskudsvarmen, og når det sker, bliver lageret frakoblet gasforsyningen.
Ved at bruge overskudsvarmen kan Coop altså stoppe helt med at bruge naturgas på lageret, og det giver en reduktion på 2.500 megawatttimer naturgassvarende til 140 parcelhuses årlige energiforbrug.
Administrerende direktør i Coop, Kræn Østergaard Nielsen, udtaler:
– Jeg er glad for, at der bliver installeret en løsning på lageret, så vi ikke behøver at trække på gasforsyningen. For dermed nedbringer vi vores CO2-aftryk. Coop har en målsætning om at blive klimapositiv i 2030, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi investerer i energioptimeringsprojekter som det i Brøndby.
Hos Brøndby Kommune er opbakningen til Coops energiprojekt stor. Kommunen har netop vedtaget Klimaplan for Brøndby – en plan, der skal gøre Brøndby Kommune CO2-neutral frem mod 2050. Et af fokuspunkterne i kommunens klimaplan er netop, at virksomhederne i kommunen skal reducere deres energiforbrug og udnytte deres overskudsenergi.
Borgmester i Brøndby Kommune, Kent Max Magelund, siger:
– Vi glæder os over at se en stor virksomhed som Coop tage vigtige grønne initiativer, og vi håber, at det vil inspirere andre virksomheder.
Udover at blive selvforsynende med varme arbejder Coop på at levere overskudsvarmen tilbage til forsyningsnettet, så andre også kan få gavn af den. Det vil hjælpe forsyningsnettet med at nedbringe CO2-aftrykket.
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco bistår Coop i hele processen med rentabilitetsanalyse, konsekvensanalyse, myndighedsarbejde og implementering. Løngreen Energisystemer og Johnson Controls hjælper Coop med de tekniske løsninger og implementering. Coop forventer at kunne genbruge sin varme og afkoble gassen i løbet af 2023.
Læs også: Coop skruer ned for lyset og fjerner mange kølere
Nu kører retssag mod mand anklaget for mere end 160 tilfælde af seksuelle overgreb mod børn og unge
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har rejst tiltale mod en 55-årig mand fra Middelfart kommune for mere end 160 forhold om seksuelle overgreb mod børn og unge via grooming på forskellige sociale meder og chatfora. Derudover er manden også sigtet for besiddelse af en større mængde børneporno. Sagen mod manden begyndte sidste uge ved Retten i Odense.
De mange forhold mistænkes at være begået i perioden 2013 til 2020, hvor Fyns Politi ransagede mandens adresse på baggrund af mistanke om besiddelse af børnepornografisk materiale. Her beslaglagde politiet bl.a. mandens computer mv.
Manden blev anholdt og sigtet, efter at politiet havde fået skaffet sig adgang til blandt andet computeren og altså opdagede, at manden udover at besidde børnepornografi, også selv havde medvirket til at producere det.
Specialanklager Daniel Dokkedahl fra anklagemyndighede ved Fyns Politi siger:
– Det er en alvorlig og omfangsrig sag, som har krævet et stort og tidskrævende efterforskningsarbejde. Nu ser vi frem til at få sagen for retten.
Der er afsat 10 dage til sagen før dom afsiges.
Læs også: Ung mand dømt for besiddelse af voldsomme mængder børneporno
Udfordringerne er større end akutplanens løsninger
Regeringen har fremlagt en akutplan, der skal nedbringe ventelister og øge aktiviteten i sundhedsvæsenet. FOA advarer dog om, at fokus på privathospitaler kan øge uligheden i sundhed.
Med en akutplan til 2 milliarder kroner frem til 2024 vil regeringen nedbringe sundhedsvæsenets udfordringer med lange ventelister til operationer, lukkede sengepladser og generelt produktionsfald.
– Hvis vi virkelig vil løse de akutte problemer i sundhedsvæsenet, er vi nød til at inddrage personalet i arbejdet. Ledelsen og politikerne skal i højere grad inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Det tager akutplanen fat på, det er positivt, forklarer Mona Striib, formand for FOA, og fortsætte:
– En bedre inddragelse af personalet kan være med til, at vi kan gøre arbejdet bedre og klogere ude på behandlingsstederne, og være med til at fastholde og tiltrække flere medarbejdere, som ellers kan føle sig fanget i et hamsterhjul uden indflydelse på en travl hverdag.
Samtidig er Mona Striib nervøs for, at den del af planen, som vil sikre en større brug af privathospitaler, vil ramme allerede udsatte borgere.
– Jeg kan godt blive bekymret for det store fokus på privathospitaler og på at udnytte den private kapacitet. Vi skal have styrket det offentlige sundhedsvæsen, ikke flyttet opgaverne. Jeg frygter, at det kan være med til at forstærke uligheden i sundhed, at patienter uden gode private forsikringer stadig kommer i anden række. Og så har vi jo altså kun de hænder, vi har i sundhedsvæsenet. Regionernes rekrutteringsproblemer bliver jo ikke mindre af, at de samme ansatte skal til at behandle flere på de private hospitaler efter normal arbejdstid, fastslår Mona Striib.
Formanden for FOA’s Social- og Sundhedssektor, Tanja Nielsen, understreger, at vejen ud af krisen i sundhedsvæsenet indebærer at turde tænke nyt, og ikke være låst fast i traditionelle arbejdsgange og metoder.
– Vi har ikke råd til bare at gøre som altid. Vi er nødt til at spørge, om vi bruger de rette kompetencer til de rette opgaver, eller vi har uudnyttede ressourcer derude. Er der nogle opgaver som for eksempel en portør eller en serviceassistent kan varetage, som de ikke gør i dag? Og her er det vigtigt, at vi går fordomsfrit til arbejdet, og glemmer alle de gamle kæpheste, uddyber Tanja Nielsen og fortsætter:
– Og så savner jeg altså mere fokus på hele det præhospitale område. Den sundhedsfaglige hjælp til borgere og patienter inden de kommer til hospitalet. Og efter de er udskrevet. Der er også der vi skal sætte ind, hvis vi vil løse sundhedsvæsenets udfordringer.
Hun understreger, at de problemer der plager sundhedsvæsenet ikke løses med akutplaner og snuptagsløsninger, men peger på det arbejde i den strukturkommision regeringen har annonceret og i den robusthedskommission den tidligere regering nedsatte.
– Her ligger der en mulighed for at gøre noget ved de grundlæggende udfordringer. Vi er mere end klar til at sætte turbo på, slutter Tanja Nielsen.
Læs også: Sundhedsvæsenet skal reducere deres CO2-aftryk væsentligt
Nære og vigtige relationer til Polen
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, glæder sig over, at Polens statsminister Mateusz Morawiecki i sidste uge var i Danmark for at mødes med statsminister Mette Frederiksen for at drøfte vores energi- og erhvervssamarbejde. Polen er en vigtig økonomisk og strategisk partner og en af EU’s hurtigst voksende økonomier. Der er derfor potentiale for et langt større samarbejde. Især indenfor grøn omstilling, hvor danske virksomheder kan levere mange af de løsninger, som Polen efterspørger, lyder det fra DI.
– Polen og Danmark har særdeles nære og vigtige relationer, der kun vokser. Der er sket en stor stigning i den danske eksport til Polen de seneste år, og værdien overstiger nu historisk store og vigtige eksportmarkeder som Frankrig, Italien og Spanien. Polens vækstrater har i mange år været blandt de højeste i Europa. Det er en økonomi i stor udvikling, og Polen er nu Danmarks 8. største eksportmarked for varer, forklarer europapolitisk chef i DI, Rikke Wetendorff Nørgaard.
– Som en konsekvens af krigen i Ukraine har Polen skulle sadle om i deres ambitioner om et skifte fra kul og olie til gas – til nu i stedet at sætte turbo på den grønne omstilling med vedvarende energikilder, der kan sikre fuldstændig uafhængighed fra Rusland. I denne proces kan danske løsninger spille en helt central rolle.
– Polen har samtidig en vigtig national genopretningsplan i støbeskeen, hvor mere end halvdelen af investeringerne går til grøn og digital omstilling. Desværre er planen endnu ikke blev udmøntet, fordi der ikke er fundet enighed med EU-Kommissionen om, hvordan Polen lever op til EU’s retsstatsprincip. Vi kan kun opfordre til, at der findes en løsning snarest. Både retssikkerhed og vækstskabende investeringer er afgørende for et styrket samarbejde om energi og erhverv.
– Findes der en løsning, vil Polen i de kommende år investere i mange nye projekter indenfor vedvarende energi, energieffektivisering og digitalisering af de offentlige sektor. Det er områder, hvor danske virksomheder står stærkt og er klar til at byde ind med nye løsninger. Generelt er virksomhedernes interesse for det polske marked stor, og vi håber, at der er politisk vilje til at starte et tættere samarbejde, slutter Rikke Wetendorff Nørgaard.
Læs også: Kvinder i politik er ringere stillet
Politiet forlænger visitationszone
Københavns Politi har besluttet at forlænge den visitationszone, der efter flere knivstikkerier blev etableret den 8. februar på dele af Nørrebro og i Nordvest. Zonen gælder nu frem til den 8. marts.
Efter fund af flere knive i området forlænger Københavns Politi den visitationszone, der trådte i kraft den 8. februar. Zonen dækker dele af Nørrebro og Nordvest og forlænges i yderligere 14 dage, så den nu udløber den 8. marts klokken 18.00.
Zonen blev etableret på baggrund af flere af de knivstikkerier, der har fundet sted siden den 24. december. Efterforskningen har ført til flere varetægtsfængslinger, og Københavns Politi vurderer, at hændelserne skyldes et opgør mellem to grupper af unge med tilknytning til det kriminelle miljø i det område, som zonen dækker.
I visitationszonen har politiet udvidede muligheder for at visitere personer og undersøge køretøjer for at finde eventuelle våben. Politiets øgede indsats har de seneste 14 dage resulteret i fund af cirka 20 knive, som har været gemt forskellige steder blandt andet i det offentlige rum.
– Vi har fundet en del knive i området, og for at sikre borgernes tryghed, har vi forlænget visitationszonen, og vi fortsætter dermed vores øgede tilstedeværelse og indsats. Vores formodning er, at de våben, vi nu har beslaglagt, ville kunne bruges til nye overfald, så det er godt, at de nu er væk fra gaden, udtaler vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard.
Den forlængede visitationszone gælder i følgende område:
Peblinge Dossering – Sortedam Dossering – Fredensgade – Tagensvej – Jagtvej – Lersø Parkallé – Tuborgvej – Bispebjergvej – Orgelbyggervej – Rådvadsvej – Utterslevvej – Hareskovvej – Borups Allé – Bispeengbuen – Ågade – Åboulevard – Peblinge Dossering.
Læs også: Mænd dømt for grov vold og frihedsberøvelse
