Billeder fra verdens hurtigst voksende flygtningekatastrofe: Myanmars forfulgte rohingyaer
En halv million rohingyaer er på flugt fra Myanmar til Bangladesh. FN’s generalsekretær kalder det en etnisk udrensning. Her er billederne, du er nødt til at se, af verdens hurtigst voksende flygtningekatastrofe
Siden 2012 har titusindvis af rohingyaer været på flugt fra Myanmar. De har levet i lejre for mennesker, der er på flugt i deres eget land og har kun fået meget begrænset hjælp, fordi nødhjælpsorganisationerne ikke har kunne komme ind. Flugten skyldes, at rohingyaerne har været i konflikt med buddhisterne i Myanmar gennem de sidste mange år.
I oktober 2016 angreb og dræbte væbnede rohingya-grupper to politistationer i den nordlige Rakhine-provins. Myanmars hær svarede med et omfattende og blodigt angreb mod hele det muslimske rohingya-folk.
Amnesty International har siden dokumenteret voldsomme overgreb, drab, voldtægter og nedbrænding af landsbyer. De har også registreret vilkårlige anholdelser, seksuelle overgreb på kvinder og piger samt nedbrænding af mere end 1.200 bygninger inklusive skoler og moskeer.
Amnesty har konkluderet, at militærets angreb udgør forbrydelser mod menneskeheden. FN’s generalsekretær kalder det en etnisk udrensning. En halv million rohingyaer er på flugt.
Læs også: Forstå sagen: Hvad sker der med Spanien og Catalonien?
Se billederne fra verdens hurtigst voksende flygtningekatastrofe lige nu
Vi skal advare om, at nogle af billederne kan være voldsomme!
Se også: Galleri: Venezuela er i brand – præsident Maduro kan gøre sig til diktator
Rohingyaerne er ikke anerkendt som folk
Rohingyaerne udgør lidt over tre procent af Myanmars befolkning. Selv om de har boet i landet i hundredevis af år, betragtes de ikke som statsborgere. De betragtes ikke engang som en etnisk gruppe.
I stedet betragtes de som bangladeshere, der opholder sig ulovligt i landet. I 1962 blev både indere og rohingyaere i Myanmar – det daværende Burma – landsforvist. Inderne tog til Indien, men rohingyaerne havde ingen steder at tage til. I dag har de ingen rettigheder i Myanmar.
Se også: Kæmpe galleri: Tillykke! København har fødselsdag og fylder 850 år
Verdens hurtigste flygtningekrise
På kun fire uger er tæt på en halv million mennesker flygtet fra Myanmar til Bangladesh – aldrig før er så mange flygtet så hurtigt. De flygter fra militæret, der dræber og voldtager, brænder hjem ned og tvinger rohingyaerne på flugt. Tusinder er strandet i bjergene eller på flugt i fiskerbåde, der tager dem væk fra Myanmar.
Satelitbilleder viser hele landsbyer, der er forsvundet fra landkortet, og ifølge Amnesty International er Myanmars militær begyndt at placere landminer langs den nordligste grænse til Bangladesh, hvor rohingyaerne flygter til.
Læs også: Forstå sagen: Derfor går sportsstjerner på knæ for at protestere mod Trump
Militante munke
Demokratiet er stadig en forholdsvis ny ledelsesform i Myanmar. Ytringsfrihed er også relativt nyt og har givet plads til 969-bevægelsen, der er en gruppe nationalistiske og militante buddhistiske munke.
Deres leder, U Wirathu, er ikke begejstret for muslimer og opfordrer til vold og had mod den muslimske minoritet rohingayerne, som man frygter vil føde for mange børn og gøre Myanmar til en islamisk stat.
Se også: Hvad sker der for Nordkorea og missilerne?
Demokratiikon er meget stille
En af de allermest kendte demokratiikoner er Myanmars nationalikon Aung San Suu Kyi, der sad som politisk fange i to årtier og i 1991 modtog Nobels Fredspris, er påfaldende tavs om den behandling, rohingyaerne får af Myanmars militær.
Dalai Lama, en anden modtager af Nobels Fredspris, opfordrede senest Aung San Suu Kyi om at udtale sig om undertrykkelsen af rohingyaerne, men hun forbliver tavs – af valgtaktiske årsager, mener flere i det internationale samfund.
Kilde: The Guardian, CNN, BBC, Amnesty International, Udenrigsministeriet, The New Yorker, The Guardian, Information, Amnesty International, Den Store Danske.
