Læs også:

Close
lås skjult hemmelighed kæde (Foto: Unsplash)

Klumme: Alle mine hemmeligheder

Mit liv  | 

Kender I det … De der små – måske store – eller måske endda mega store hemmeligheder, som alle mennesker går og gemmer på. Tænk hvis de kom frem …

Jeg elsker at kigge på mennesker, tænke og overveje, hvem de er, og hvad deres historie (og hemmeligheder) er. Det er som små mysterier, som du skal løse, når du går der på gaden, eller er et sted med andre mennesker. Jo ældre jeg er blevet, jo mere tænker jeg over det. Både på den gode og spændende måde men også den, hvor det faktisk skræmmer mig lidt. For ÆRLIGT – alle mennesker har hemmeligheder …

kikkert tanker vand havet (Foto: Unplash)
Er du klar til at afsløre dine hemmeligheder?  (Foto: Unsplash)

Mine hemmeligheder

Alle – som i ALLE – gemmer eller måske skjuler hemmeligheder. Tænk lige over det. Selv de nærmeste, den tætteste familie eller hjerteveninden – alle gemmer på hemmeligheder, som du ikke kender til.

Tænker du over det? Det gør jeg. Og jeg synes, det er vildt at tænke på. Det er ofte brugt i film og serier, og der tænker man det jo ikke sådan helt som “den virkelige verden”, men det er jo sådan verden er, den er fyldt med mennesker, der måske aldrig som i “går i døden” med deres inderste hemmeligheder. Er det ikke både skræmmende men også trist og vildt at tænke på …

Når jeg tænker på mig selv og mine hemmeligheder, så ja, så har jeg jo også nogen. Jeg har måske ikke de der “film-egnede”, der virkelig ville skabe et godt plot eller en god historie. Men da jeg var i 20’erne, skrev jeg faktisk dagbog i et par år, og der kan jeg huske, at jeg tænkte på, at “tænk hvis nogen engang kommer til at læse de bøger”. DER i de der dagbøger kommer man oftest helt tæt på og kan se de inderste sider og tanker af en person. Ikke fordi de måske er skræmmende, farlige, mindre flaterende, men fordi de er absurd ærlige og afslørende. Facaden er væk – det er råmaterialet – den rå DNA af mig i 20’erne og hvad jeg tænkte og “indeholdt”.

Jeg har skrevet dagbog af nogle omgange. Ofte har det været, når nogle ting skulle “i de rigtige kasser” og ud af mit hoved, så er det nemmere for den type jeg er, der elsker ord, at skrive det ned. Men faktisk har jeg aldrig turde læse nogle af mine gamle dagbøger, for på en eller anden måde, så afsløres Tina jo også for Tina dér, hvad jeg måske reelt ikke helt har lyst eller mod til at blive konfronteret med. Noget står jo skarpt i mit hoved – andet vil jeg måske helst glemme.

Men faktum er, at mine hemmeligheder – de små og de lidt større – sikkert ville få folk til at tænke anderledes om mig – måske – måske ikke. Det er ikke til at vide. Også selvom jeg synes, de er små, og jeg på ingen måder går og gemmer på de der hemmeligheder i Britta Nielsen eller “massemorder” stil. Men hemmeligheder er jo også tanker – ønsker – holdninger – gemte drømme og meget mere. Og faktum er, at de ofte – heller ikke af mig – udleves eller kommer ud. Ud – så de ikke længere er hemmeligheder.

mand hænder crime sort hvid hemmelighed (Foto: Unsplash)
Hvad gemmer sig liiiige under overfladen eller bag glasset af hemmeligheder … (Foto: Unsplash)

True crime hemmeligheder

Som genre hitter true crime mere end nogensinde. Aldrig har det været så interessant og dragende (desværre) at læse eller se en serie eller film om rigtige hændelser om bedrag, snyd, mord og menneskelige tragedier. Vi svælges i det – også jeg – og jeg har efterhånden set en del. Men netop i mange af de disse livshistorier ligger hemmeligheder gemt på rad og række – ja, de kæmper nærmest om at komme ud. Også nogle af de der gigantiske, som kan få det hele til at ryste under én – også ens tillid til verden og mennesker sådan generelt. Sådan har jeg det i hvert fald nogle gange bagefter, hvor jeg kan tænke “fuck en verden” eller “folk er jo syge i hovedet”.

Alle – som i alle – bærer på hemmeligheder. Nogen går i graven med dem. Andre skal sidde i fængsel med deres hemmeligheder, som måske slet ikke helt er afsløret. Puha, det er skræmmende. Og faktisk bryder jeg mig ikke om at tænke for meget over det, for så går det op for én, at verden ikke er så smuk og uskyldig, som vi gerne vil gøre den til.

pige uskarp regn paraply tanker (Foto: Unsplash)
Alle bærer på hemmeligheder. (Foto: Unsplash)

De hemmeligheder, der aldrig burde være afsløret

Jeg har en veninde, der engang afslørede sin (nu eksmand) i at se porno. I den lette og måske mere uskyldige ende. En helt almindelig aften, hvor hun var gået i seng og ventede på, han kom i seng. Der sad han dér i stuen og så porno. Det lyder måske ikke af “meget”, men den hemmelighed blev på en eller anden måde bare en grim viden (eller hemmelighed), som lagde sig som en mikroskopisk sten i skoen. Den gnavede – stillede flere spørgsmål end den gav svar. Den satte sig som en betændt byld, der aldrig gik væk. Den lille hemmelighed var med til at udløse meget mere, end den måske burde have gjort. Det er et af de der tilfælde, hvor jeg faktisk tænker, at alle hemmeligheder ikke burde afsløres.

Hvad hvis for eksempel, at man har stjålet som ung – er racist men ikke vil indrømme det, for så får man ballade – har været utro – ønsker et andet menneske død (eller måske bare lidt dårligt – død er nok lige lovlig drastisk) – prutter når man vågner – er ludoman – eller har haft løjet om noget, man ikke burde og så videre … Der er rigtig mange muligheder for at have hemmeligheder. Og de er derude – ALLESAMMEN.

Tænk, hvis de alle stod i sådan et dokument som en slags straffeattest – bare et “sandhedsskrift”, som alle kunne gå ind i. Nøj, hvor ville man blive “dømt”. Derfor tænker jeg også, at nogle hemmeligheder skal man virkelig ikke ud med. Ofte er der også en diskrepans mellem, hvad folk svarer i analyser, og hvad de reelt gør eller mener i virkeligheden. Selv når de svarer anonymt, lyver de nogle gange – for hvem – dem selv måske – og ja også for alle andre. Vi har det med at lyve og holde på hemmeligheder – også for os selv. Nogen er måske okay at gemme, andre måske ikke …

horisont himmel havet solen sol sky (Foto: Unsplash)
Hemmelighederne er lige der – derude et eller andet sted. (Foto: Unsplash)

Når hemmeligheder vokser

Det kunne være sjovt at lave en top fem liste over, “de ting ved du ikke om mig”. Men ville man være ærlig? Hmmm – det er jo netop dét, der er problemet, at man ikke engang altid er ærlig overfor sig selv. Så det er ikke engang sikkert, man selv ville kunne lave den. Nu har jeg, mens jeg skrev denne klumme, forsøgt at lave min egen  top fem liste – og det er faktisk meget sværere, end jeg havde regnet med. Men jeg havde jo lovet også at komme ind på mine hemmeligheder, og ja en af dem er, at jeg engang ridsede en ekskærestes bil, fordi hun var en sæk – sådan helt subjektivt set fra min side. Måske det var ekskærestens bil, det skulle være gået ud over – har jeg tit tænkt på. Jeg undskylder, og nu er det så ingen hemmelighed mere …

Jeg kender også flere, der i så lang tid har fortalt eller vist en side af dem selv eller ” fortalt en historie”, så de selv tror fuldt og fast på den. Dér er hemmeligheden virkelig svær at få frem. For den er gemt væk bag et finmasket fatamorgana af fortrængninger og grimme løgne – mere end måske bare at kalde den en hemmelighed. Her er løgnen eller hemmeligheden blevet til personens virkelighed. Den er sagt så mange gange, at man selv tror på den. Det bryder jeg mig bare ikke om.

Hvilket menneske er så lavt, at man bliver nødt til at lyve og fortrænge så meget, så man ikke blot lyver for andre i en lind strøm og kommer med ‘løgn på løgn historier’ – men også for sig selv? Hvor man nærmest skal huske, hvad man sagde sidst for ikke at afsløre sig selv. Puhha, det må være svært at leve med og særdeles anstrengende. Der skal man godt nok være af en hel speciel støbning for at kunne leve sådan. Det må være at leve på en illusion – hemmelighed eller løgn, der bare ikke kan gå eller vil gå væk. Det har jeg ikke meget tilovers for, for ærlighed er for mig virkelig et af de menneskelige karaktertræk, jeg aldrig ville kunne gå på kompromis med – med mindre vi altså er på ‘bagatel-niveau’.

Livets farver – og hemmeligheder

akvarel vandfarver farver farvelade (Foto: Unsplash)
Livet indeholder alle farver og dertilhørende hemmeligheder. (Foto: Unsplash)

Livet er et stort lærred, som vi selv er med til at male. Give farver – nuancer – give liv. Jeg elsker livet – jeg elsker diversiteten i mennesker og deres personlighed … Jeg tror også, når jeg nu tænker over det, at det måske er meget godt, at nogen hemmeligheder forbliver hemmeligheder. Så længe alt sker med de bedste intentioner for en selv og andre.

Som for eksempel har du tænkt over, at det måske slet ikke ville være fedt at kende alle dine forældres hemmeligheder – og at du og I som familie lever i bedste velgående uden at vide, at din far for eksempel havde en affære, da du var baby. Er det ikke sådan en hemmelighed, som dine forældre måske bevidst ikke har fortalt dig, for at du ikke skal dømme ham – og han (forhåbentlig) lærte af den. Det tror jeg.

Selv synes jeg ikke, at jeg er den dømmende type – jeg kan omfavne alle … Jeg kan også godt leve med ikke at have fået alle hemmeligheder at vide, omkring både dem jeg har nært men også alle dem, jeg møder på min vej. Men min nysgerrighed til andre – og også deres hemmeligheder – den fortsætter jeg nok med at have. Alt er jo ikke sort og hvidt – men netop nuanceret – ligesom livets (farve)palette.

Læs også:

Værd at vide om myntens fordele

mynte, the, te, urt, krydderurt, plante

· Mere fra samme kategori ·