NEWS: Hver 5. dansker bekymret over stigende fødevarepriser
Hver 5. dansker bekymret over stigende fødevarepriser · 24-årig sigtet for røveri · Slut med krokodille- og slangeskind på London Fashion Week · Stigende trafik på begge broer og vigtige milepæle på Femerntunnel · Målrettet indsats mod indbrud fører til anholdelse af 41-årig mand · Dagens billede: Godt nyt om Notre-Dame
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Hver 5. dansker bekymret over stigende fødevarepriser
Hver 5. dansker er bekymret over stigende fødevarepriser. Det viser ny undersøgelse, der også afslører udbredt usikkerhed …
Stigende fødevarepriser gør hver 5. dansker bekymret over at have råd til at købe den nødvendige mængde mad. For at spare på madbudgettet går et overvældende flertal af danskerne – hele 72 % – efter varer på tilbud. Selvom gratis madhjælp stadig bærer et vist tabu, overvejer flere unge at søge gratis madhjælp. 42 % af danskerne svarer, at de er blevet mere prisbevidste de seneste to år. Mere end hver tredje dansker har inden for de seneste to år reduceret sit madspild som følge af de stigende fødevarepriser, afslører den spritnye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad.
Priserne på fødevarer bliver fortsat ved med at stige, selvom energipriserne og inflationen generelt er kommet under kontrol. Fødevarerne er nu i gennemsnit 22 % dyrere i forhold til januar 2022, hvor inflationen for alvor begyndte at stige. Dette afspejler også danskernes bekymring. Den spritnye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad viser, at danskerne er bekymrede over stigende fødevarepriser.
Den første undersøgelse af samme slags blev lavet af YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad i 2022. Tovholder på undersøgelsen, Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, Berlingskes Talent 100 i 2023 og medlem af Advisory Board i foreningen Stop Spild Af Mad siger om undersøgelsen:
– Undersøgelsen viser tydeligt, hvordan de stigende fødevarepriser påvirker vores adfærd som forbrugere. De stigende fødevarepriser kan mærkes i alle hjem, men især dem med en presset pengepung får det svært, når det bliver dyrere at købe de helt basale fødevarer. Vi kan nemlig ikke komme udenom, at vi alle skal have mad på bordet, og vi ser desværre en stor bekymring blandt mange forbrugere som følge af de høje priser.
Stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul, som var med til at udforme begge undersøgelser, reflekterer over resultaterne:
– Det er nye tider og det er ret alarmerende at se, at hver 5. dansker er bekymret over at have råd til at købe den nødvendige mængde mad – og flere unge overvejer at søge gratis madhjælp. Det harmonerer ikke med at der fortsat ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Danmark årligt smides 873.014 tons god spiselig mad ud i hele værdikæden fra jord til bord. Madfattigdom er noget, som vi skal tage alvorligt – både juletiden og til hverdag.
Hovertallene fra den nye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad afslører blandt andet:
Flere sparer på madbudgettet:
For at spare på madbudgettet går 72 % af danskerne efter varer på tilbud, 58 % af danskerne kigger i tilbudsaviser – og der er det især kvinder og folk fra Nordjylland, som gør dette – og 48 % af danskerne skriver en indkøbsseddel.
Hver 5. dansker er bekymret over stigende fødevarepriser:
Til spørgsmål om I hvilken grad er man bekymret over, om at ens husstand vil have råd til at købe den nødvendige mængde mad eller behøver gå hårdt på kompromis med valget af madvarer i den kommende tid svarer hver 5. dansker (19 %) svarer, at de er bekymrede i høj eller meget høj grad. Især de unge er bekymrede: mere end hver fjerde mellem 18 – 29 år er i høj eller meget høj grad bekymret. Især lavindkomstgruppen er også bekymrede: hver 3. i lavindkomstgruppen (under 300.000 kroner i indkomst brutto om året) er bekymret i høj eller meget høj grad. Det samme gælder ‘kun’ for hver tiende i højindkomstgruppen. 31 %. af de studerende er bekymrede i høj eller meget høj grad. 32 % af danskerne er blevet mere eller meget mere bekymrede de seneste måneder over, om deres husstand vil have råd til at købe mad den kommende tid. Og blandt dem, som har været bekymret de seneste 6 måneder, svarer 37 %, at de er blevet mere eller meget mere bekymrede.
Et stigende antal unge overvejer at søge gratis madhjælp:
Flere unge overvejer at søge gratis madhjælp: 14 % blandt de 18-29-årige svarer ‘nej (jeg har ikke søgt gratis madhjælp), men jeg overvejer at gøre det’ – denne andel er 8 % blandt hele befolkningen. 15 % blandt de 18-25-årige har søgt gratis madhjælp – og flere midtjyder har søgt gratis madhjælp end i resten af landet.
Gratis madhjælp er ikke blevet aftabuiseret … Danskerne, som har benyttet sig af gratis madhjælp synes i markant højere grad, at det er pinligt, end dem som ikke har eller har haft dette behov. 16 % af danskerne synes, at det er pinligt at søge gratis madhjælp. Blandt dem der har søgt gratis madhjælp og forventer at gøre det igen svarer hele 59 %, at de i høj eller meget høj grad synes det er pinligt at søge gratis madhjælp. Blandt dem, der ikke har søgt gratis madhjælp er det kun 13 %, der svarer, at de synes det er pinligt at søge gratis madhjælp.
Danskerne er blevet mere prisbevidste … 42 % af danskerne svarer, at de i høj eller meget høj grad er blevet mere prisbevidste de seneste to år.
Stigende fødevarepriser betyder mindre madspild … Mere end hver tredje (36 %) svarer “i høj grad” eller ’” meget høj grad” at de stigende fødevarepriser de seneste to år har fået dem til at minimere sit madspild.
Udgifterne til julemad generelt er steget … Nordea har derudover også regnet på, hvor meget udgifterne til julemad generelt er steget det seneste år. Danske forbrugere forventer at bruge 5,2 % mere på julen i år – eksklusiv gaveindkøb. Men priserne på den traditionelle julemad er steget med 8,1 % i samme periode. Det betyder, at de ekstra 100 krpner, som danskerne planlægger at bruge, ikke rækker til den samme mængde julemad som tidligere, hvis de vælger den traditionelle julemad. Hertil kommer, at julemaden typisk bliver dyrere, jo tættere vi kommer på juleaften.
Alt tyder på, at også i år vil julehjælpsansøgninger sætte rekorder. Stop Spild Af Mad har en landsdækkende gratis løsning på ekstra madhjælp til julehjælp – og også madhjælp til i hverdagen. Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk gør det nemmere og hurtigere for madfattige danskere – det vil sige fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte – at modtage overskudsmad i deres lokalområder – over hele landet og på en nem og værdig måde. Portalen GratisMad.dk bruges også af lokale donorer af overskudsmad, for eksempel Danmarks fødevareproducenter, supermarkeder, grossister og lignende, som kan let komme i direkte kontakt med lokale aftagere, såsom madspildsorganisatoner, væresteder, herberger, velgørende organisationer, madspildsgrupper og lignende. Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere. I skivende stund er der 720 modtagerorganisationer på portalen GratisMad.dk – og portalen nærmer sig 600.000 unikke besøg siden lanceringen i 2021.
Gode råd til at undgå madspild i Julen:
Selvom mad er blevet dyrere, er det stadig en fantastisk idé at tænke over, hvordan vi kan mindske madspild i Julen – en af årets store ‘madspildshøjtider’. Her er nogle praktiske og nemme tips, der både sparer penge og skåner miljøet.
Før Julen:
I tiden op til Jul kan det være en rigtig god idé at kigge dybt i køkkenskabene, køleskabet og fryseren. Der gemmer sig ofte masser af lækre ting, som du kan bruge op inden de store juleindkøb. Det giver ikke kun plads til alle de nye varer, men du undgår også at glemme noget, der ender med at gå til spilde.
Planlægning er nøglen: lav en liste over, hvad du har brug for til julefrokoster og andre hyggelige julearrangementer – og hold dig til den. Det kan spare dig både tid og penge. Og husk: Hvis I bliver 8 til julemiddagen, behøver du ikke at købe mad til 12.
I Julen:
Julen handler om hygge, men ekstra mad betyder ikke nødvendigvis ekstra hygge. Server maden i mindre portioner ad gangen – på den måde holder den sig frisk og hygiejnisk, og du kan nemt gemme overskydende mad til senere. Hvis der er madrester, så sørg for at opdele dem i mindre portioner og opbevar dem sikkert i køleskabet eller fryseren, så de er nemme at genbruge. En rest and kan for eksempel blive til en lækker salat eller en sandwich dagen efter.
Efter Julen:
Når januar melder sig, og pengepungen føles lidt slankere, er det guld værd at have gemt nogle af de gode julerester. De kan forvandles til hurtige og budgetvenlige måltider – og måske endda kombineres med sunde ingredienser. En rest flæskesteg kan fx. gøre underværker i en frisk salat eller et pitabrød.
Læs også: Sådan undgår du madspild i julen og sparer penge
24-årig sigtet for røveri
Sidste torsdag klokken 10.46 anholdt politiet en 24-årig mand fra Nordfalster. Han var mistænkt for at have begået et røveri mod en kiosk på Gaabensevej i Nykøbing den 29. oktober, hvor en medarbejder blev truet med en kniv. Den 24-årige blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør.
I retten afviste den 24-årige, at han havde begået røveriet, og forklaringerne i retten pegede i stedet på en 26-årig mand, der rent faktisk var til stede i retssalen. Den 26-årige blev sigtet i sagen og erkendte ved en afhøring på politistationen i Nykøbing, at han havde begået røveriet. Den anholdte 24-årige blev løsladt.
Læs også: Sigtet for husfredskrænkelser
Slut med krokodille- og slangeskind på London Fashion Week
Som den første af de fire store modeuge-events, har Londons modeuge indført totalforbud mod brug af skind fra vilde dyr.
Den britiske organisation bag Londons modeuge, British Fashion Council, har indført forbud mod design på catwalken i Londons modeuge, der benytter skind fra vilde dyr. I forvejen har den britiske modeuge allerede et forbud mod pels. Dermed skal alle mærker, der ønsker at deltage i det officielle London Fashion Week-program, forpligte sig til ikke at bruge pels eller vilde dyreskind i deres kollektioner.
World Animal Protection har sammen med deres partner Collective Fashion Justice, opfordret British Fashion Council til at tage dette vigtige skridt.
– At udnytte vilde dyr udelukkende for deres skind er uetisk og unødvendigt. Millioner af dyr lider og dør stadig for moden skyld, selvom der findes så mange innovative og spændende dyrevenlige materialer, som designere og tøjfirmaer kan vælge at arbejde med, siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig og wildlife ekspert i World Animal Protection Danmark.
Londons modeuge er en af de vigtigste begivenheder på den internationale modekalender. Derfor sender deres forbud mod vilde dyreskind et stærkt signal til hele modebranchen verden over om, at det skal være slut med at dræbe dyr for deres skind.
Man taler om de ’fire store modeuger’, som udgøres af London, Paris, Milano og New York. Af disse er London Fashion Week indtil videre den eneste, der har taget et så afgørende standpunkt mod pels og dyreskind.
– Vi er meget glade for, at British Fashion Council har udvidet sit forbud mod pels til også at omfatte vilde dyreskind. Det er en betydelig milepæl, som forhåbentlig vil sende et vigtigt eksempel for andre internationale modeuger, afslutter Stephanie Kruuse Klausen, World Animal Protection.
I dialog med World Animal Protection DK indførte Copenhagen Fashion Week i 2024 forbud mod skind og fjer fra vilde dyr. Den danske modeuge har også forbud mod brug af pels fra vilde dyr på catwalken.
Læs også: Belgien bandlyser delfin-underholdning
Stigende trafik på begge broer og vigtige milepæle på Femerntunnel
I årets tredje kvartal var der fremgang i trafikken på både Storebæltsbroen og Øresundsbron. Trafikken bidrager sammen med et fald i renteudgifter til resultatet for tredje kvartal og en opjustering af resultat for året.
På Storebæltsbroen faldt den samlede vejtrafik med 0,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Lastbiltrafikken steg med 2,8 pct., mens personbiltrafikken faldt med 1,0 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.466 millioner kroner, hvilket er en stigning på 2,2 pct. i forhold til de første ni måneder af 2023.
Omsætning fra jernbanen steg med 18 mio. kr. Stigningen skyldes stadig primært, at sporarbejder i 2023 reducerede antallet af togpassager over Storebæltsforbindelsen. Jernbanevederlaget er baseret på den faktiske trafik.
På Øresundsbron steg trafikken med 2,6 pct. i forhold til samme periode i 2023. Personbiltrafikken steg med 2,7 pct., og lastbiltrafikken steg med 0,9 pct. Vejindtægterne steg med 45 millioner kroner til 1.395 millioner kroner i perioden, sammenlignet med samme periode sidste år. I resultatopgørelsen er indregnet 50 pct. af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, svarende til en indtægt på 688 millioner kroner.
– Vi ser generelt en fremgang i trafikken på begge broerne i perioden. Personbiltrafikken er fortsat lidt lavere på Storebæltsbroen end sidste år, men den har været stigende i hele tredje kvartal, og tendensen ser ud til at fortsætte. Trafikken bidrager sammen med lavere renteudgifter til periodens resultat og det betyder samtidig, at vi opjusterer vores forventninger til året, siger CEO i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
Femern Bælt – projektet har i 2024 opnået en række vigtige milepæle: Tunnelrenden er fuldt ud færdiggravet, den ydre del af tunnelportalerne på både dansk og tysk side er færdiggjort, og produktionen af tunnelelementer er i gang.
Koncernens nettofinansieringsomkostninger udgør 625 millioner kroner og er 48 millioner kroner højere end i samme periode sidste år, hvilket primært skyldes højere renteudgifter på den inflationsindekserede gæld end i 2023.
Resultatet før dagsværdiregulering og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet, blev i årets første ni måneder et overskud på 1.637 millioner kroner og er 67 millioner kroner større end i samme periode sidste år. Værdireguleringer af koncernens gæld inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet blev en udgift på 222 millioner kroner.
Koncernens resultat efter værdireguleringer og skat blev et overskud på 1.097 millioner kroner mod et overskud på 3.888 millioner kroner i samme periode sidste år.
Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter tredje kvartal 15,8 millarder kroner og er reduceret med 1,1 milliard kroner siden 3. kvartal 2023. Tilbagebetalingstiden udgør 36 år, regnet fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, svarende til 2034.
Forventningerne til årets resultat opjusteres til at udgøre et overskud før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesorden 1,9 – 2,0 milliard kroner. Koncernen forventede i forbindelse med halvårsrapporten et årsresultat i intervallet 1,6 – 1,9 milliard kroner.
Opjusteringen skyldes, at inflationsskønnet for den inflationsindekserede gæld siden halvårsrapporten er justeret fra 2,5 til 1,75 pct., hvilket reducerer de forventede renteudgifter herfor.
Forventningen afhænger hertil af udviklingen i Øresundsbro Konsortiet I/S, som forventer at realisere et overskud før dagsværdireguleringer i størrelsesorden 1,5 – 1,6 millard kroner. Heraf indgår halvdelen i Sund & Bælts resultatforventninger.
Forventningerne til 2024 er forbundet med usikkerhed og afhænger fortsat af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold.
Læs også: Trafik bidrager positivt til resultat og Femerntunnel får støttemidler fra EU
Målrettet indsats mod indbrud fører til anholdelse af 41-årig mand
Sydøstjyllands Politi anholdt natten til fredag en 41-årig mand i den sydlige del af Kolding. Manden er sigtet for forsøg på indbrud. Anholdelsen er et resultat af en målrettet indsats mod indbrudskriminalitet.
På baggrund af de seneste måneders anmeldelser om indbrud i private hjem i Kolding Kommune og Fredericia Kommune har Sydøstjyllands Politi iværksat en målrettet indsats, der skal reducere antallet af indbrud.
Som i alle indbrudssager indebærer det, at alle indbrud undersøges grundigt med henblik på at finde spor og sammenhænge. Der bliver blandt andet analyseret på, hvor og hvornår indbruddene bliver begået for at kunne identificere mønstre eller særligt udsatte områder.
Den målrettede indsats indebærer, at der foretages øget patruljering i Kolding og Fredericia i de områder, hvor det politimæssigt giver mening. Der bliver også lavet yderligere politifaglige indsatser, der har fokus på opklaring og forebyggelse af indbrud i private hjem.
Den målrettede indsats mod indbrudskriminalitet førte omkring klokken 01.20 natten til fredag til, at en 41-årig udenlandsk mand blev anholdt i det sydlige Kolding og sigtet for forsøg på indbrud.
– Vi arbejder for at skabe tryghed i lokalsamfundet, og vi fortsætter med at prioritere bekæmpelsen af indbrud højt. I den forbindelse er borgernes hjælp et stort bidrag til vores indsats. Vi opfordrer derfor alle til at være ekstra opmærksomme og kontakte politiet på telefon 1-1-4, hvis man observerer mistænkelige biler, personer eller hændelser, udtaler vicepolitiinspektør Torben Simonsen.
Læs også: Indbrudstyv skal være bag tremmer i julen
