Læs også:

Close
banegaarden

Kulturelle ting til efterårsferien

Kultur  | 

Efterår og efterårsferie kalder også på gode og sjove kulturelle ting, du kan lave alene, med en veninde eller familien. Her er et par ting til inspiration

Efterårsferie ved Vikingernes Verdensarv på Trelleborg ved Slagelse

Måske det er tid til at opleve vikinger, når de er værst på Vikingeborgen Trelleborg. I år er der Ragnarök i efterårsferien på Trelleborg ved Slagelse fra lørdag den 12. til søndag den 20. oktober 2024, hvor gamle myter, episke slag og skæbnefortællinger folder sig ud i de historiske omgivelser. Gå på opdagelse i en (u)hyggelig verden fyldt med historier om den grumme side af vikingetiden.

Ragnarök, også kendt som verdens undergang i den nordiske mytologi, er årets tema, og du kan forvente intense oplevelser og aktiviteter, der tager dig tæt på vikingernes forestillinger om verdens endeligt. Kom med til en (u)hyggelig efterårsferie, hvor historierne bliver nærværende for hele familien, som kan deltage i de sjove vikingeaktiviteter, der venter på Vikingeborgen Trelleborg.

For de små krigere vil der være masser af aktiviteter. De kan deltage i krigertræning eller skabe deres egen magiske amuletpung. Alle aktiviteter er skræddersyet til at give børn og deres familier en aktiv og lærerig oplevelse. For de mere eventyrlystne voksne og modige børn tilbyder vi demonstrationer af vikingernes våbenkunst, “Hoved på blokken”, hvor du kan prøve kræfter med vikingernes kampteknikker på et kålhoved. I år kan man tage med vikingerne på en rejse gennem Ragnarök-fortællingerne og høre om Ragnarök og de dramatiske myter om verdens endeligt.

Under hele ugen vil der være gratis familierundvisninger, hvor man kan lære om de (u)hyggelige hemmeligheder på Trelleborg og høre de fascinerende historier om vikingerne, der boede her. Fredag den 18. oktober vil Trelleborg og Nationalmuseet Ph.D. stipendiat, Gustav Hejlesen Solberg, fortælle om den nyeste forskning inden for kamp i vikingetiden.

Nat på Borgen – Ragnarök i mørket – endnu en spændende mulighed:

Fredag den 18. oktober fra klokken 19.00 – 21.30 kan du opleve den (u)hyggelige ‘Nat på Borgen’. Sammen vil vi tænde fakler og gå på opdagelse blandt de døde på Trelleborg, hvor fortidens vikingeånder lurer. Aftenen byder på rundvisning, vikingevåben, og afsluttes med koncert i langhuset. En helt særlig aften for de modige! Det er gratis for børn under 18 år, mens det koster 100 kr. pr. voksen. Tilmelding sker via trelleborg-booking@natmus.dk.

Program:
10.00 Museet åbner
11.00 – 15.00 Aktiviteter i vikingelandsbyen ‘Slagløse’, bag dit eget fladbrød, mal dit eget drageskjold og monstersværd, bind dit eget bånd eller prøv bueskydning (alle vikingeaktiviteter kræver aktivitetsmønt)
11.30 – 12.00 Våbendemonstration og hovedet på blokken (gratis)
12.00 – 12.30 Fortællingen om Ragnarök i langhuset (gratis)
13.00 – 14.00 Familierundvisning på borgområdet (gratis)
15.00 – 15.30 Det sidste slag – Ragnarök – krigertræning (gratis)
16.00 Museet lukker

Læs også: Den sande historie og Rollo og Floki

trelleborg efterårsferie
Krigertræning på Kong Harald Blåtands ringborg Foto: Vikingeborgen Trelleborg. (Foto: PR)

Hallowen i Tivoli i København

Halloween i Tivoli åbnede torsdag den 10. oktober med rekordmange græskar … Og uanset om man er til skræmmende gys eller til hyggelige stunder og stemningsfuld efterårsscenografi, er der godt nyt. For Tivoli er indtaget af hekse, rekordmange græskar, nye lys-installationer, DM i Kæmpegræskar, pop-up-restaurant, dobbelt op på scary houses samt nye halloweenscenografier. Halloweensæsonen kan for 19. gang i streg opleves i Tivoli til og med den 3. november, med gang i alle Tivolis kendte forlystelser.

I år slår Tivoli også rekord med hele 22.100 græskar i alle størrelser fordelt i forlystelseshaven. Og Tivolis prisbelønnede scaryhouse, Villa Vendetta, er klar til at skræmme livet af både store børn og teenagere med sin hyggelige, uhyggelige charme. Denne Halloween er der tilføjet endnu flere skrækindjagende overraskelser, så de mest hårdføre gæster kan få kuldegysninger på den 150 meter lange tur gennem 12 rum fyldt med uhygge fordelt på 800 mørke kvadratmeter.

Under den 110 år gamle Rutschebane lurer en lidt mere rå rædsel i Skærsilden, hvor ‘Det Hjemsøgte’ har fået adresse. Her bliver gæsterne konfronteret med en uhyggelig operationsstue fra et hospital for mislykkede forsøg—en lidt mere gysende oplevelse, hvor de ildevarslende beboere kommer meget tæt på besøgende med hang til gys. Det Hjemsøgte er ekstraordinært åben under Halloween i Tivoli. Børn under 12 år har ikke adgang. Gæsterne er sikre på gys undervejs, og samtidig får de et forløsende grin efterfølgende, når de ser foto fra turen.

I år får gæsterne blandt andet fornøjelsen af en helt ny lysinstallation i De hængende Haver, hvor hundredvis af lysende ildfluer svæver over græsset og bidrager til en fortryllende efterårsoplevelse. Tivolis lysdesigner Jesper Kongshaug blev i forbindelse med en lysfestival i Lyon i Frankrig så fascineret af disse funklende ildfluer, at han slog til med det samme, så gæsterne i Tivoli som de første i Danmark får den særlige lysoplevelse. I år slår Tivoli også rekord med hele 22.100 græskar i alle størrelser fordelt i forlystelseshaven.

Gæster til Halloween i Tivoli vil også blive mødt af drillesyge hekse, der er klar til at underholde barnlige sjæle. Ved Det store Springvand kan man udforske en 180 meter lang labyrint, som snor sig og fører til et mystisk heksetårn. Og for de lidt yngre gæster, der søger en ekstra dosis hyggelig uhygge, er den hjemsøgte gravplads ved Koncertsalen et must-see på ruten.

Og lørdag den 12. oktober klokken 11.30 afholdes DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Konkurrencen tiltrækker mange gæster, der kommer for at se de imponerende græskar af sorten Atlantic Giant. I 2020 blev både en dansk og en nordisk rekord forbedret, da Jens Peder Skønager fra Ribe stillede op med et græskar på hele 970,4 kilo. Om der bliver sat en ny rekord i år, vil tiden vise—vejret har i hvert fald været godt for græskardyrkning. Der vil være deltagere fra hele Danmark.

tivoli halloween forlystelse
Tivoli er klar med gode gys .. (Foto: PR)

Læs også: Halloween – årets uhyggeligste dag

Gratis krea-marked med workshops på BaneGaarden i København

På BaneGaardens kreamarked kan besøgende få unikke håndlavede produkter fra kunst og keramik til smykker og strik. Kreamarkedet lørdag den 19. oktober holder også workshops, hvor deltagere kan få praktisk erfaring med håndværk under vejledning professionelle. Det er en oplagt mulighed for både at købe unikke genstande og selv prøve kræfter med kreative aktiviteter – uanset om man er lidenskabelig samler eller glad amatør.

Krea-marked, BaneGaarden (Otto Busses Vej 45, 2450 København SV). Søndag den 13. oktober klokken 11 – 16 (uden workshops) og lørdag den 19. oktober klokken 11 – 16 (med workshops). Gratis entré. Læs mere her.

banegaarden
Krea-personer skal måske en tur til BaneGaarden … (Foto: MY DAILY SPACE)

Efterårsferie på Kunstmuserum Brandts i Odense

Tag børn og børnebørn med på sanseudstilling eller inviter veninderne, naboen, kæresten eller din bogklub med på gode kunstoplevelser i efterårsferien, der blandt meget andet byder på en ny udstilling om håndarbejdet i kunsthistorien fra 1750`erne og frem til i dag.

Der er masser af kunst, foredrag og aktiviteter for både børn og voksne på Kunstmuseum Brandts. Efterårsferien er også sidste chance for at opleve sanseudstillingen Monsterhjerte for børn i alderen op til
10 år.

Man har desuden mulighed for at dykke ned i lagene af den kendte danske maler Vilhelm Lundstrøms malerier og arbejdsmetoder, mærke frihedstrangen i fotoudstillingen Love, Lust & Freedom eller opleve den unge danske kunstner Jules Fischers nye værker i udstillingen Vanitas.

I værkstedet Spektaklet er der bemanding og aktiviteter for hele familien i efterårsferien, Kunstcafé Brandts serverer både frokost, kage og kaffe og museumsshoppen har stillet de nyeste varer og kunstbøger frem til kølige dage og gode gaveideer.

Og der er mange andre spændende ting. Læs mere her.

brandts
Måske du skal en tur til Odense … (Foto: PR)

Efterårsferie for børnefamilier på Kulturværftet i Helsingør

Efteråret sænker sig over Helsingør, og der skruesop for de sjove, lærerige, skøre og hyggelige oplevelser for både små og store kulturfans på Kulturværftet. Med et program, der byder på alt fra teater til youtuber-show, kreative værksteder og kodeworkshops til byvandringer og bif i børnehøjde er der masser af gode grunde til at tage familien med på Kulturværftet i efterårsferien.

Dukkeværksted og magisk middagsselskab

I efterårsferien viser Helsingør Teater to forskellige belgiske forestillinger på Kulturværftet. Begge forestillinger er helt uden ord og med en masse visuelle virkemidler, dukker og skør humor, som tager publikum med både under bordet til et magisk middagsselskab og ind i dukkeværkstedet, hvor dukken tager sagerne i egen hånd.

I Værkstedet / TOF Theatre (BE) Alder: Fra 8 år. Varighed: 20 min. Læs mere her

Børnebyvandring og ’fusk’ på museet

På Værftsmuseets BørneVærft kan man udforske en anden verden på metalværkstedet og boltre sig ved de ikoniske filebænke. – Lige præcis som arbejderne på Helsingør Skibsværft gjorde det for 50 år siden. Lær bl.a. selv at lave ’fusk’ inspireret af håndværkernes egne projekter, der spænder fra smukke lysestager til rustikke havelåger. Alder: Fra 6 år. Se tid og sted her.

Brætspil og youtube-show for hele familien

Der er garanti for både musik, komik, tryl og dårlige jokes, når en af landets største Youtubere – Morten Münster – tager ’ham den anden med’ til et musikalsk show for hele familien. Alder: For børn og unge fra ca. 5 til 15 år + forældre og bedsteforældre. Læs mere her

Mere roligt går det for sig, når der er brætspilsdag på Kulturværftet fyldt med sjov, hygge og strategiske udfordringer. Alder: For hele familien. Læs mere her

Kodeværksted, foredrag og fortælleteater på Biblioteket

I anledning af EU Code Week afholder Biblioteket Kulturværftet en todages workshop med begynderprogrammering i Scratch. Workshoppen er for dig, der godt vil have det sjovt med teknologi sammen med andre børn. Du behøver ikke at have noget kendskab til programmering i forvejen.

I et miniforedrag om efteråret i skoven, fortæller Martine Lundgren fortæller om, hvad der sker i naturen, når efteråret sætter ind, og hvad naturens spisekammer byder på af spisesvampe.

Få overblik over hele efterårsferien på Kulturværftet her.

kulturværftet helsingør
‘Under bordet’ / Les Zerkiens (BE) foregår onsdag 16. + torsdag 17. oktober, kl. 10:00 + 10:45 + 11:30 + 13:00 + 13:45 + 14:30, Kulturværftet, Lille scene. (Foto: PR)

 

Læs også:

 

Oktober måneds kulturguide

 

wallmans jubilee

· Mere fra samme kategori ·