NEWS: Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen
Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen · Vidner søges til overfald nær Spentrup · Arla Food Movers klæder 115.000 elever på til sundere vaner og bedre madforståelse · Kvinder halter stadig langt efter · NSK anholder to med rockertilknytning for brandattentat · Dagens billede: Debat i USA · Fredagsfjol: Klar til en køretur
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen
48 procent af akademikerne arbejdede et år efter folkepensionsalderen i 2022, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en langt større andel end blandt ufaglærte og faglærte. Samtidig er hårdt fysisk arbejdsmiljø netop langt mere udbredt blandt kortuddannede end blandt akademikere.
I 2022 arbejdede knap hver fjerde person, et år efter de fik ret til at gå på folkepension. Men tallet dækker over store forskelle på tværs af uddannelse og køn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de seneste registerdata fra Danmarks Statistik.
27 procent af de personer, der rundede folkepensionsalderen i 2021, var alligevel på arbejdsmarkedet i 2022. Det er en stigning på 4 procentpoint i forhold til 2013, hvor folkepensionsalderen endda var 1,5 år lavere.
Folkepensionsalderen var i 2021 66,5 år. I 2013 var den 65 år … Blandt akademikere arbejdede 48 procent i 2022, et år efter de fik ret til folkepension. Det er langt flere end blandt andre uddannelsesgrupper. For eksempel arbejdede 19 procent af de ufaglærte med samme pensionsalder året efter, mens de faglærte lå på gennemsnittet på 27 procent.
– Der er stor forskel på, hvor længe folk bliver ved med at arbejde. En del af forklaringen er, at de forskellige uddannelsesgrupper har vidt forskellige arbejdsvilkår, fortæller Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at det særligt er mænd med lange videregående uddannelser, der arbejder, efter de har fået ret til folkepension. 52 procent af mændene med akademisk baggrund arbejdede i 2022, året efter de nåede folkepensionsalderen. For akademiske kvinder var tallet 42 procent.
Ufaglærte og faglærte har oftere et fysisk hårdt arbejdsmiljø end akademikere … Analysen sætter også tal på, hvilke uddannelsesgrupper der har et hårdt fysisk arbejde. Tallene bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2021.
Knap 9 procent af alle lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, men blandt akademikere gælder det under 2 procent. Blandt ufaglærte og faglærte har cirka 13 procent et hårdt fysisk arbejde.
– Det er klart, at man har bedre mulighed for at fortsætte med at arbejde i seniorårene og måske endda på den anden side af folkepensionsalderen, hvis man ikke er nedslidt, fortsætter Emilie Damm Klarskov.
– Når man fortsætter med at arbejde på den anden side af folkepensionsalderen, er det nok ofte lysten, der driver værket. På den anden side kan man have fysiske smerter, der betyder, at man ikke har samme muligheder for at arbejde efter folkepensionsalderen. Og der kan vi bare se, at akademikere er langtfra lige så udsatte som ufaglærte og faglærte, afslutter Emilie Damm Klarskov.
En tidligere analyse viste, at hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær det følgende år. Det er over tre gange så hyppigt som lønmodtagere, der ikke har et hårdt fysisk arbejdsmiljø.
Læs analysen her.
Analysens hovedkonklusioner:
I 2022 var lidt mere end hver fjerde i beskæftigelse et år efter folkepensionsalderen (27 procent). I 2013, hvor pensionsalderen var lavere, var andelen af personer i arbejde et år efter pensionsalderen en smule lavere (23 procent).
På tværs af uddannelsesgrupper er der store forskelle på, hvor mange der arbejder et år efter folkepensionsalderen. Mens knap hver anden akademiker er i beskæftigelse et år efter pensionsalderen, gælder det kun for knap hver femte ufaglærte. Blandt faglærte arbejder omkring hver fjerde et år efter pensionsalderen.
På tværs af uddannelsesgrupper er der flere mænd, der fortsat arbejder et år efter pensionsalderen. Blandt mænd med lange videregående uddannelser arbejder lidt mere end halvdelen fortsat, mens kun lidt mere end hver fjerde ufaglærte mand er i arbejde et år efter folkepensionsalderen. Samme mønster ses blandt kvinder, dog på et lavere niveau.
Ufaglærte og faglærte har oftere et fysisk hårdt arbejdsmiljø end akademikere.
Læs også: Udspil til ældrereform
Vidner søges til overfald nær Spentrup
En 17-årig mand blev fredag den 6. september mellem klokken 22.35 og klokken 22.45 udsat for vold og forsøg på røveri på Lindegårdsvej i Linde nær Spentrup. Østjyllands Politi søger i den forbindelse vidner, der kan have oplysninger om tre formodede gerningsmænd.
Den 17-årige kom før overfaldet cyklende på Lindegårdsvej, da han blev passet op af tre mænd i en mørk bil. De tre mænd forlangte, at den 17-årige skulle give dem sin el-cykel. Da den 17-årige nægtede, forsøgte mændene i bilen at tage fat i styret på cyklen. Det lykkedes den 17-årige at køre væk fra bilen, hvorefter han smed cyklen fra sig og forsøgte at gemme sig.
To af mændene i bilen steg efterfølgende ud og fulgte efter ham, og da de nåede frem til ham, blev han tildelt spark og slag i ansigtet og på kroppen. Nogle naboer reagerede på larmen og kom ud og skræmte gerningsmændene væk.
Den 17-årige beskriver de tre mænd som værende cirka 20 år og mellemøstlige eller nordafrikanske af udseende. De tre mænd kom kørende i en sort stationcar uden tonede ruder.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra personer, der har været i området i tiden omkring overfaldet eller evt. har overværet episoden og kan have informationer om de tre mænd eller bilens færden.
Kontakt os på tlf.nr. 114, hvis du har oplysninger med relevans for sagen.
Læs også: Ældre mand dømt for blufærdighedskrænkelse
Arla Food Movers klæder 115.000 elever på til sundere vaner og bedre madforståelse …
På 1.275 folkeskoler rykker maden helt ind i klasselokalet dette efterår. Det viser tilslutningen til Arlas undervisningsmateriale ’Arla Food Movers’, der i år bliver sendt ud til flere skoleelever end nogensinde. Materialet skal inspirere eleverne til at arbejde med madforståelse og sunde vaner på tværs af fag.
At fremme sunde madvaner blandt børn og unge er vigtigere end nogensinde, for vores tidlige mad- og spisevaner har varig indflydelse på vores sundhed og trivsel resten af livet.
Samtidig har interessen for arbejdet med bedre madforståelse i undervisningsregi nået nye højder. For aldrig før er der sendt så mange kasser med det gratis undervisningsmateriale fra Arla Food Movers ud. Materiale, der har fokus på at skabe gode vaner samt at inspirere eleverne til at træffe sundere valg.
Helt konkret har 1.275 folkeskoler på tværs af landet tilmeldt sig undervisningsforløbet, der i år har fokus på at komme tilbage til rødderne og de gode råvarer. Det svarer til knap en femtedel af hele landets elever.
– Vi er glade for, at fokus på kost og sunde vaner er på dagsordenen i de danske folkeskoler. For nøglen til at skabe en sundere næste generation handler om at give vores børn og unge gode vaner og en øget forståelse for, hvordan den mad, de spiser, påvirker deres helbred, siger Ann-Camilla Kjæmpe, der er direktør for innovation og marketing i i Arla Danmark og bestyrelsesmedlem i Arla Fonden.
Den nationale undersøgelse ’Danskernes Sundhed’ fra Sundhedsstyrelsen har tidligere i år vist, at 20 procent af unge mellem 16 og 24 år har usunde kostvaner og blandt alle voksne danskere er mere end halvdelen overvægtige.
– Danskernes helbred bliver dårligere år for år, og det skyldes i høj grad kost og livsstil. Også blandt børn og unge. Derfor tror jeg, at den store interesse i undervisningsmaterialet er udtryk for, at både elever og undervisere har lyst til at bidrage til at vende den negative kurve, fortæller Ann-Camilla Kjæmpe.
Uddannelse og inddragelse kan bidrage til sundere vaner … Ann-Camilla Kjæmpe håber, at forløbet med Arla Food Movers vil inspirere til nye gode vaner hos mange af eleverne, og måske endda også motivere familier til at tænke mere over sunde kostvaner.
– Børn og unge er generelt videbegærlige, og vores erfaring er, at vi, ved at give dem viden og facilitere gode snakke, kan motivere og inspirere til at træffe sundere og mere bevidste valg om, hvad man putter i munden, siger hun.
Det tværfaglige undervisningsmateriale er udviklet i samarbejde mellem fagfolk og lærere over et halvt år, og bygger på en dyb viden om, hvordan elever udfordres og opfordres til kritisk tænkning om fødevarer og deres egne madvaner. Materialet sendes i uge 37 til de klasser, der er tilmeldt til dettes års Arla Food Movers.
Fakta: Arla Food Movers 2024:
Mere end 115.000 børn og unge fordelt på mere seks ud af ti skoler er i år tilmeldt forløbet. Desuden er nogle klasser i Tyskland og på Færøerne tilmeldt
Lærere og fagfolk har udviklet undervisningsmateriale til forskellige aldersgrupper.
Undervisningsmaterialet sendes ud til klasserne i slutningen af august og derefter står det lærerne frit for, hvornår og hvordan materialet bruges i undervisningen.
Det er ottende gang, at Arla Danmark inviterer skoleklasser til at deltage i Arla Food Movers. Det er gratis for klasser at deltage.
Læs også: Arla udvikler fiberbaseret låg til mælkekartoner
Kvinder halter stadig langt efter
Efter fem år uden udvikling i Kodas kønsstatistik melder de ud: ‘Der er brug for, at alle tager ansvar’ …
For femte år i træk viser Kodas kønsstatistik, at det halter gevaldigt med ligestillingen i dansk musik, hvor kun 10 procent af de penge, Koda udbetaler, havner i de kvindelige musikskaberes lommer. Samtidig er kvinders andel blandt de højest indtjenende den laveste i fem år. Kodas forperson kalder det nedslående og opfordrer til, at hele branchen tager ansvar.
Musik fra kvindelige sangskrivere og komponister bliver kun spillet i et omfang, der gør, at de modtager 10 procent af Kodas samlede udbetalinger.
Det er stadig konklusionen efter den femte kønsstatistik i træk, som Koda står bag. Kvinderne, der blot udgør 20 procent af Kodas medlemmer, modtager nemlig kun 10 procent af de samlede udbetalinger fra områder som streaming, radio, TV og koncerter.
Samtidig er kvinders andel blandt de højest indtjenende faldet støt siden den første kønsstatistik udkom i 2020, og andelen er lige nu den laveste i perioden. For andet år i træk er der ingen kvinder på top 10-listerne over de mest indtjenende rettighedshavere på Kodas største udbetalingsområder.
– Den store og nedslående nyhed er, at der i fem år ikke har været nogen generel positiv udvikling, udtaler Loui Törnqvist, forperson i Koda og slår fast, at hele musikbranchen må tage ansvar og sammen løse problemerne med den store ulighed i dansk musik.
– Ligestilling sker ikke af sig selv. Vi ved godt, at det kræver et langt og sejt træk, hvis vi skal opnå en mere lige kønsbalance. Men vi når aldrig i mål, hvis ikke vi får hele musiklivet til at trække i den samme retning. Det er derfor, vi nu opfordrer hele branchen til at tage ansvar. Der sker heldigvis rigtig meget på det område lige nu, men vi skal have alle med, fortsætter Loui Törnqvist.
Målrettet arbejde med ligestilling gør en forskel … Den nye kønsstatistik kommer i kølvandet på DR’s dokumentar om sexisme i musikbranchen, hvor 150 kilder stod frem med vidnesbyrd om krænkende adfærd og et generelt sexistisk miljø i den danske musikbranche. Samtidig vidnede undersøgelsen “Hvorfor er der så få kvinder i musikken” fra 2022, der byggede på 6.000 vidnesbyrd fra medlemmer af Koda og Gramex, om udbredt sexisme, fordomme og uregulerede arbejdsforhold for kvinder i dansk musik.
– Vi ved, hvad årsagerne til uligheden er. Vi har hørt historierne. Foretaget analyserne. En mere lige kønsbalance kræver en indsats på mange niveauer, blandt andet et opgør med flere årtiers usund kultur og indgroede kulturelle vaner. Den slags går ikke væk af sig selv. Det er svært at ændre en hel struktur. Men jeg er sikker på, det godt kan lade sig gøre. Jeg synes faktisk, det er en forpligtelse, forklarer Loui Törnqvist.
Et af få lyspunkter i årets kønsstatistik er en stigning i radioindtægterne hos de kvindelige medlemmer af Koda. Det vidner om, at det med de rette tiltag kan lade sig gøre at rette op på ubalancen. Men det kræver, at hele musikbranchen står sammen, mener Loui Törnqvist, der især efterlyser, at streamingtjenesterne tager et større ansvar.
– Vi kan se, hvor meget det gør en forskel, når DR arbejder systematisk og målrettet med at fremme ligestilling. Men der er lang vej igen, og vi mangler især, at de store musikstreamingtjenester også melder sig ind i kampen, afslutter Loui Törnqvist.
Nøgletal:
20 procent af Kodas medlemmer er kvinder.
10 procent af det samlede udbetalingsbeløb i 2023 gik til kvinder.
9 procent af det samlede udbetalingsbeløb fra musikstreaming i 2023 gik til kvinder. Det samme som i 2021 og 2022.
5 procent af det samlede udbetalingsbeløb fra tv-området i 2023 gik til kvinder. Det samme som i 2021 og 2022.
17 procent af det samlede udbetalingsbeløb fra radioområdet i 2023 gik til kvinder. En fremgang på seks procentpoint siden 2019.
0 kvinder i alt på fem forskellige top 10-lister. Det samme som i 2022.
62 kvinder i alt på fem forskellige top 100-lister. En fremgang på syv kvinder i forhold til året før.
26 procent af Kodas nye medlemmer (medlem af Koda i op til fem år) er kvinder (i 2019 udgjorde kvinderne 22 procent).
24 procent af det samlede udbetalingsbeløb blandt de nye medlemmer gik i 2023 til kvinder (i 2019 gik 15 procent til kvinderne).
11 procent af alle musiknumre skabt i 2023 havde både mænd og kvinder bag som rettighedshavere. Disse musiknumre fik 24 procent af udbetalingerne til musiknumre skabt i 2023.
Se alle tal i Kodas Kønsstatistik 2024 her.
Læs også: Danskerne streamer stadig mere musik men af den gratis slags
NSK anholder to med rockertilknytning for brandattentat
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i mandags anholdt og sigtet to personer for forsætlig brandstiftelse.
To personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet blev mandag anholdt og sigtet for at stå bag et brandattentat mod Bandidos Klubhus i Viby J 5. februar 2024.
Anholdelserne er sket i forbindelse med en NSK-aktion, hvor flere adresser er blevet ransaget til brug for den videre efterforskning i sagen.
Den ene anholdte er 28 år og fra Aarhus, mens den anden er 41 år og fra Horsens. De er begge sigtet for forsætlig brandstiftelse mod adressen ved at have kastet fem antændte molotovcocktails ind i bygningen. Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere sigtede i sagen.
Ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard, siger:
– Det er som følge af grundig efterforskning i samarbejde med Østjyllands Politi, at vi nu kan sigte to personer for brandstiftelse mod en adresse, der er kendt som Bandidos-klubhus. Brandattentatet er egnet til at skabe konflikt i det kriminelle miljø, og det er således en alvorlig sag, som vi har efterforsket blandt andet med henblik på at kunne imødegå og bremse en eventuel eskalering.
De anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus i tirsdags. Anklagemyndigheden i NSK begærede om lukkede døre, og NSK har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen af hensyn til den kommende efterforskning.
Læs også: Fire personer fra bandemiljøet er anholdt i sag om hash
