NEWS: Danskernes købekraft styrkes
Danskernes købekraft styrkes · Fem års fængsel for narkohandel · Oplev OL-stjerner på himlen over København · Har du pengesedler, der bliver ugyldige? · 48-årig dømt for hvidvask af mere end 40 millioner kroner · Dagens video: Sne i august
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danskernes købekraft styrkes
Positiv Økonomisk Redegørelse fra Økonomiministeriet: Danskernes købekraft styrkes …
Faldende inflation og pæne lønstigninger betyder, at mange danske husholdninger igen oplever øget købekraft. Samtidig er beskæftigelsen fortsat med at stige, og der er nu skabt 450.000 nye arbejdspladser over hele landet siden 2012. Samlet set står dansk økonomi stærkt med gode forudsætninger for vækst, viser den nye prognose i Økonomisk Redegørelse.
Større købekraft i husholdningerne og lidt lavere renter ventes at sætte mere fart på privatforbruget og boligmarkedet i år og næste år. Samtidig ventes tiltagende vækst i udlandet, herunder i euroområdet, at styrke eksportmulighederne. Det giver grundlag for, at andre dele af økonomien end medicinalindustrien i højere grad kan bidrage til fremgang i økonomien.
Samlet set ventes dansk økonomi at vokse med 1,9 pct. i 2024 og 2,2 pct. i 2025. Heri indgår, at genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen vurderes at give et bidrag til væksten på henholdsvis 0,2 pct.-point og 0,4 pct.-point, samt at fremgang i medicinalindustrien fortsat vil løfte den samlede vækst i økonomien.
Økonomiminister Stephanie Lose udtaler:
– Dansk økonomi er fortsat meget stærk. Købekraften vokser i de danske husholdninger, inflationen ser ud til at forblive på et lavt niveau, og der er fornyet tro på fremtiden både blandt danskerne og i de danske virksomheder. En vigtig forudsætning for optimismen i dansk økonomi er en stærk og vedholdende fremgang i beskæftigelsen, som strækker sig helt tilbage fra 2012, og som er fortsat de seneste år trods inflation og globale kriser. Her har fornuftige reformer og tilpasningsdygtige danske husholdninger og danske virksomheder bidraget til en robust dansk økonomi.
Prognosen indebærer, at kapacitetspresset dæmpes en anelse, men det er forventningen, at aktiviteten i 2025 fortsat vil ligge over niveauet ved en normal kapacitetsudnyttelse, svarende til at økonomien er i en moderat højkonjunktur.
Inflationen har det seneste år ligget tæt på eller under to procent. Det er forventningen, at inflationen vil forblive omkring to procent i prognoseperioden. Beskæftigelsen ventes at stige med ca. 35.000 personer i år, mens der i 2025 ventes et mindre fald på 5.000 personer.
De seneste års tilbagegang i den indenlandske efterspørgsel har endnu ikke ført til en modsvarende tilpasning i beskæftigelsen.
Der forventes stadig en vis opbremsning i beskæftigelsen, men med forsinkelse. Beskæftigelsen forventes dog fortsat at ligge på et højt niveau. Stigningen i beskæftigelsen i de senere år har været mulig på grund af stor tilgang af international arbejdskraft. Denne udgave af Økonomisk Redegørelse indeholder et særligt temakapitel om betydningen af international arbejdskraft for dansk økonomi. Siden den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, maj 2024 har Danmarks Statistik udgivet hovedreviderede tal for nationalregnskabet.
Hovedrevisionen ændrer ikke grundlæggende ved vurderingen af dansk økonomi. De nye oplysninger betyder dog, at aktivitetsvæksten i økonomien ekskl. medicinalindustrien siden 2019 har været noget stærkere end tidligere opgjort. Produktivitetsudviklingen har ligeledes været bedre, især uden for industrien.
Det afspejles i den nye prognose i, at afdæmpningen i beskæftigelsen bliver mindre end tidligere skønnet. Endvidere har væksten i BNP gennem 2023 været mindre end tidligere opgjort, og udviklingen frem til 2. kvartal 2024 svagere end ventet. Det begrunder i sig selv en nedjustering af årsvæksten i BNP i 2024.
Læs mere her.
Læs også: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år
Fem års fængsel for narkohandel
36-årig østeuropæisk mand dømt for narkohandel i Rødovre. Den dømte blev samtidig udvist af Danmark.
En adresse i Rødovre, hvor manden befandt sig, blev den 30. maj 2024 ransaget, og her fandt politiet cirka 24.000 ecstasy-piller. Manden blev derfor sigtet og senere tiltalt for omfattende narkohandel.
Det var på baggrund af efterforskning, at politiet slog til mod adressen. Ifølge politiets efterforskning var manden rejst ind i Danmark for at sælge narko, og politiet fandt de mange ecstasy-piller gemt i to brandslukkere.
– På baggrund af effektivt politiarbejde lykkedes det politiet at finde ikke under 24.000 ecstasy-tabletter, der var gemt i to brandslukkere, som den dømte havde medbragt fra Montenegro. Han blev straffet med fængsel i fem år og udvist for bestandigt, hvilket er et udtryk for, at det bliver straffet særdeles hårdt, hvis en person får den idé at indføre narkotika på tværs af landegrænser og ind i Danmark, siger anklager Mathias Johannsen.
Sagen var en tilståelsessag, og manden modtog dommen.
Læs også: Dom i stor narkosag
Oplev OL-stjerner på himlen over København
OL-feberen lever videre på dansk grund, når flere af de danske OL-atleter fra Paris bliver testet heftigt mod internationale modstandere ved Copenhagen Athletics Games på Østerbro Stadion.
Danmarks største atletikstævne giver danskerne en sjælden mulighed for at opleve atleter af international klasse, når Copenhagen Athletics Games skydes af i dag tirsdag den 3. september fra klokken 18.00 på Østerbro Stadion.
Med en entrébillet for bare 50 kroner og med gratis adgang til børn under 12 år, er der valuta for lommepengene, når danske OL-atleter hjemvendt fra Paris som hammerkaster Katrine Koch Jacobsen og 100 meter-sprinter Simon Hansen får hård international modstand.
Copenhagen Athletics Games er derfor en sjælden mulighed for at opleve topatleter helt tæt på og dermed få fornemmelsen for menneskekroppen kan præstere i sprint, spring og energiudladninger i kastediscipliner.
Vi har samlet seks højdepunkter til stævnet, som tilskuerne kan opleve fra tribunen.
Seks højdepunkter ved CAG 2024:
1.
Diskoskast – kvinder (klokken 18.00)
Lisa Brix Pedersen fra Sparta deltog for nylig ved OL i diskos – som den første danske kvinde siden 1960. Nu kan den danske rekordholder se frem til et gensyn med nogle af konkurrenterne fra Paris. Det gælder ikke mindst:
Denia Caballero CUBA
Siden 2000 har kun fem kvinder kastet over 70 meter i diskos. Denia Caballero er én af dem. Den 34-årige cubaner nåede den ”magiske” længde tilbage i 2015 – samme år, hvor hun vandt VM-titlen. Året efter blev det til bronze ved OL i Rio, mens hun ved VM i 2019 snuppede sølvmedaljen. Stadionrekorden på 64.06 meter, der har stået siden 1993, synes truet.
2.
100 meter – mænd (indledende klokken 18.46 – finale 19.57)
Simon Hansen – Danmarks hurtigste mand – har haft en forrygende sæson med en fænomenal dansk rekord på 10,11 samt en 7. plads i EM-finalen. Aarhus 1900-atleten kan se frem til stærk modstand på 100 meteren, hvor den tidligere rekordholder og OL-deltager, Kojo Musah, gør comeback efter en skadesperiode. Stærkeste udfordrer til Simon Hansen bliver:
Coby Hilton USA
Amerikaneren imponerede i januar med en 60 meter på 6,53 sekunder. Det rangerede ham blandt de 20 hurtigste mænd i verden i den forgangne indendørssæson. For bare to uger siden i London løb han 10,02 på 100 meteren – dog med for kraftig medvind.
3.
800 meter – kvinder (klokken 19.05)
Annemarie Nissen har et klart mål ved CAG: Hun vil under drømmegrænsen 2:00,00 minutter – og hvilket bedre sted at gøre det end på hjemmebanen foran et dansk publikum? Den 30-årige jurist har flere gange været snublende tæt på, allernærmest med hendes danske rekord på 2:00,10 fra sidste år. En lårskade spolerede hendes OL-drøm, men nu er hun tilbage i et 800 meter-felt, der kan give hende den nødvendige konkurrence. Det gælder bl.a.:
Erin Wallace GBR
Den 24-årige brite brød i fjor for første gang 2-minutters-grænsen. Denne sæson har kun gjort det yderligere to gange, senest i EM-semifinalen i Rom i juni måned. I sin seneste start – ved Diamond League-stævnet i London – agerede hun ”hare” og hjalp sin landsmand og senere olympiske mester, Keely Hodgkinson, ned til britisk rekord og den hurtigste tid i verden i år. Denne gang har briten selv nogen til at sætte tempo for sig, nemlig svenske Lovisa Lindh, der for syv år siden satte den gældende nordiske rekord.
Kun én gang før er der blevet løbet under to minutter på dansk grund: På netop Østerbro, tilbage i 1995, hvor stadionrekorden således lyder på 1:59,78.
4.
400 meter – mænd (kokken 19.15)
Også her leverer Sparta det danske hovednavn, nemlig Gustav Lundholm Nielsen, der i sidste måned erobrede den danske rekord, da han i Schweiz pressede sig ned på 45,41 sekunder. Her er der flere favoritter:
Anthony Pesala BOT
U20-verdensmesteren fra 2021 løb ved OL tredje tur for Botswanas 4×400 meter hold, der sensationelt pressede USA hele vejen og blev belønnet med sølv i afrikansk rekord.
Alex Haydock-Wilson GBR
Et glædelig gensyn med den britiske EM-bronzevinder fra 2022, der vandt CAG i både 2021 og 2022 og dermed er ubesejret på Østerbro Stadion.
Mathew Boling USA
Den 24-årige (hvide) amerikaner var i college-tiden et fænomen, der to gange vandt NCAA-titlen på 200 meter indendørs – og desuden sprang over 8.00 meter i længdespring. Det har givet ham knap 300.000 følgere på Instagram. Nu satser han på 400 meter, hvor han ved sidste års VM var med til at sætte verdensrekord med USA i mixed relay. Individuelt har han forbedret sin personlige rekord i tre af sine fire sidste starter – senest i Florida for fem uger siden, hvor han klemte sig ned på 44,84.
5.
Hammerkast – kvinder (klokken 19.35)
Stjernen er dansk og hedder Katrine Koch Jacobsen. Som nr. 5 ved EM og 10’er ved OL i Paris er hun et navn på den øverste hylde, når det kommer til hammerkast. Katrine er favorit i konkurrencen, hvor hendes to nærmeste konkurrenter bliver Rebecka Hallerth og Thea Löfman, der i år på skift har sat svensk rekord. Sidstnævnte sidder på den nu med 73.31 – bare 20 cm kortere end Katrines længste kast i år.
6.
En engelsk mile (klokken 19.40)
Distancen (1609,32 meter) er klassisk, men sjældent løbet herhjemme. Nu er den sat på programmet i stedet for den traditionelle 1500 meter. Bare syv danskere har i tidens løb præsteret en ”drømmemile” – altså under 4:00,00 minutter. Den seneste gang var i 1997, men i tirsdagens heat er der tre danskere med, der har kapacitet til at gøre det, anført af sidste års VM-deltager, Kristian Uldbjerg fra AGF, der efter en skadesperiode er klar til igen at løbe stærkt. En dansk sejr bliver det dog næppe, for der er mange stærke internationale bud. Ét af dem er:
Robert Farken GER
Den 26-årige tysker blev nr. 8 ved EM i Rom i juni og løb senest ved OL, hvor han i sit semifinale-heat blev nr. 7 – 0,32 fra den 6. plads, som en plads i OL-finalen krævede.
Læs også: Ting du måske ikke vidste om OL
Har du pengesedler, der bliver ugyldige?
Nationalbanken startede mandag en informationskampagne i Danmark og Grønland for at få alle borgere til at tjekke, om de har sedler, der bliver ugyldige efter den 31. maj 2025.
Kampagnen er en opfølgning på Nationalbankens udmelding i november om, at der kommer nye pengesedler i 2028 – 2029, og at 1000-kronesedlen og ældre seddelserier bliver ugyldige efter den 31. maj 2025.
– Vi laver kampagnen og sender breve til alle borgere for at sikre, at borgerne bliver grundigt oplyst om, hvilke pengesedler der bliver ugyldige efter 31. maj næste år, og hvad de skal gøre, hvis de har nogle af disse pengesedler. Vi lancerer kampagnen allerede nu for at sikre, at der er god tid til at bruge eller indsætte sedlerne, og vi har tilrettelagt en kampagne, som kommer bredt ud, fortæller Camilla Penn, chef for Sekretariat og Kommunikation i Nationalbanken.
– Borgerne har været gode til at aflevere 1000-kronesedler i banken eller bruge dem til at betale med, men vi har ikke fået mange sedler fra de ældre seddelserier ind. Derfor har vi i kampagnen valgt at sætte særligt fokus på de ældre seddelserier. Vi ved godt, at nogle sedler er gået tabt, og at andre bliver gemt som samleobjekter, men det er vigtigt for os, at folk ved, at sedlerne bliver ugyldige, fortsætter hun.
Det bærende element i den landsdækkende kampagne er et informationsbrev, som alle danskere over 15 år modtager i løbet af september – enten via Digital Post eller i den fysiske postkasse, hvis man er fritaget for Digital Post.
Brevet udsendes i etaper i løbet af september, mens kampagnen kører på plakater i bybilledet samt i annoncer i trykte og online medier og på sociale medier.
– Vi forsøger at komme bredt ud, så flest muligt støder på kampagnen og bliver mindet om budskabet i brevet. Vi håber, at det samlet set giver især indleveringen af de gamle sedler et nøk op, og at kendskabet til, at en række sedler bliver ugyldige, bliver højt, siger Camilla Penn.
Det er Nationalbankens opgave at sørge for sikre og effektive betalinger. De ældre sedler gøres blandt andet ugyldige, fordi færre genkender sedlerne, og er svære at bruge i praksis. 1000-kronesedlerne udfases, fordi danskernes betalingsvaner har ændret sig, så der ikke længere er brug for 1000-kronesedlen til betalinger.
Siden beslutningen blev offentliggjort i november sidste år, er der indløbet 15,4 milliarden kroner af de 21 milliarder kroner i 1000-kronesedler, der var i cirkulation. Af de ældre seddelserier er der indleveret 0,5 milliarderkroner af de 3,4 milliarder kroner, som var i omløb i november 2023.
Dermed er næsten tre ud af fire 1000-kronesedler blevet brugt til at betale med eller er indleveret i banken, mens det gælder 15 pct. af de udestående sedler fra serierne fra 1944, 1952, 1972 og 1997.
Læs mere på Nationalbankens hjemmeside, hvor du også kan se billeder af, hvilke sedler der bliver ugyldige her.
Læs også: Borgere kan komme med input til kommende pengesedler
48-årig dømt for hvidvask af mere end 40 millioner kroner
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om hvidvask af særlig grov beskaffenhed. En 48-årig mand samt en 78-årig kvinde er nu dømt i sagen.
En NSK-sag om hvidvask af mere end 40 millioner kroner gennem en række virksomheder har torsdag sidste uge …
Det er sket ved Retten i Helsingør, hvor det blev fundet bevist, at den 48-årige i en periode fra marts 2020 til juli 2021 i alt hvidvaskede 41,8 millioner kroner, ligesom han forsøgte hvidvask af yderligere 1,2 millioner kroner. Hvidvasken skete løbende gennem 4 forskellige selskabers konti og gennem en 78-årig kvindes private konto.
Den 78-årige kvinde blev idømt 10 måneders betinget fængsel for sin rolle i det ene forhold i sagen.
Efterforskningen har omfattet en lang række finansielle transaktioner til og fra virksomheder ejet af den 48-årige. Sagens hovedforhold omhandlede imidlertid en selskabskonto tilhørende en virksomhed, der ikke var ejet af den 48-årige, men som han havde adgang til gennem en fuldmagt.
På denne konto modtog selskabet 27 millioner kroner, hvoraf 25,8 millioner kroner blev videreoverført til en række udenlandske selskaber og 433.000 kroner til danske selskaber. Godt 800.000 kroner skulle også have været videreoverført med henblik på at skjule pengenes ulovlige oprindelse, men via Hvidvasksekretariatet blev beløbet beslaglagt af politiet, og overførslen mislykkedes.
Skattestyrelsen har bidraget med oplysninger til brug for efterforskning i sagen.
Specialanklager i NSK, Lisette Rostgaard Jørgensen, forklarer:
– Den dømte har gennemført hvidvask for et betragteligt millionbeløb og har som et led i sin kriminalitet brugt selskabskonti, primært en selskabskonto tilhørende en virksomhed, han ikke selv var ejer af, til at sløre, at pengene stammede fra kriminalitet. På den måde har han faciliteret, at kriminelle udbytter har fundet vej tilbage til den legale økonomi og således hjulpet til, at kriminelle har fået værdi ud af deres ulovlige gerninger.
Retten har foruden fængselsdommen konfiskeret godt to millioner kroner.
Læs også: Dette brugte Britta Nielsen millionerne på
