Læs også:

Close
container vækst dansk økonomi

NEWS: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år

Nyheder  | 

Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år · 29-årig mand sigtet for narkosmugling · Håndværkerfradragets succes afhænger af hastighed · Politiet gør status efter Smukfest 2024 · Grundlovsforhør om gruppevoldtægt · Dagens video: Set fra den ukrainske grænse

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer en mere afdæmpet, men stadig positiv vækst i BNP i de kommende år – det viser prognose. Dansk økonomi står historisk stærkt, hvilket i høj grad skyldes medicinalindustrien. Væksten forventes at aftage, men store private opsparinger, udsigt til lavere renter og genåbningen af Tyra-feltet vil have positive indvirkninger på den samlede økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen forventes at falde en smule frem mod 2025, men stige igen i 2026. Ledigheden ventes at stige svagt til cirka 100.000 personer i 2026.

Dansk økonomi vil stabilisere sig på et højt niveau i de kommende år, hvor der fortsat vil være pæn fremgang at spore. Det er den gode overordnede konklusion på ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

– Hjulene i dansk økonomi kører stadig i et pænt tempo, men når vi ser ind i tallene, forventer vi en stille opbremsning, uden at vi går i stå, fortæller Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

AE vurderer samlet set en BNP-vækst på 0,9 procent i 2024, 1,9 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026.

– Årsagen til den lavere vækst i 2024 skyldes især, at vi kom meget stærkt ud af 2023, hvilket blev efterfulgt af et fald i første kvartal i år. Resten af året forventer vi positive vækstrater, så vi lander et blødt sted, inden der igen kommer lidt mere tempo på væksten, fortsætter Frederik Olsen.

– En del af årsagen til den stigende aktivitet i 2025 og 2026 skyldes, at vi forventer, at medicinalindustrien og eksporten fortsat vil vokse. Dog i et mere afdæmpet tempo. Derudover er danskernes private opsparinger relativt store, og vi tror på et øget private forbrug, i takt med at købekraften genoprettes. Samtidig vil genåbningen af naturgasfeltet Tyra i Nordsøen kunne ses i væksttallene i de kommende år, siger Frederik Olsen.

Selvom dansk økonomi står stærkt, har de høje renter haft en effekt på dansk økonomi og især boliginvesteringerne.

–Det er ikke gået ubemærket hen, at renteniveauet har været højt. Boliginvesteringerne er faldet over de seneste to år, hvilket især kan mærkes i bygge- og anlægsbranchen. I takt med at renterne sandsynligvis bliver lavere i 2025 og 2026, forventer vi en stigning i boliginvesteringerne, afslutter Frederik Olsen.

Prognosen vurderer også, at beskæftigelsen vil falde en smule i resten af 2024 og ind i 2025, inden den igen vil stige. Samtidig vil bruttoledigheden stige svagt i de kommende år og nå et niveau omkring 100.000 personer.

Det vurderes også, at inflationen vil holde sig stabilt på to procent eller derunder, hvilket er det niveau, som er Den Europæiske Centalbanks (ECB) målsætning. Hvis inflationen kommer under kontrol i euroområdet, forventes renten at blive sænket.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Dansk økonomi reagerer fortsat positivt i forhold til frygten for et muligt tilbageslag. BNP forventes at stige med 0,9 procent i 2024, 1,9 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026.
  • Især arbejdsmarkedet overrasker positivt, og vi forventer at beskæftigelsen vil blive på et stabilt højt niveau gennem 2024-2025. Dog ventes et beskedent fald i den private beskæftigelse på 5.000 personer i 2025.
  • Bruttoledigheden ventes at normalisere sig og stige langsomt til 100.000 personer frem mod 2026. Langtidsledigheden ventes at nå 21.000 personer i samme periode.
  • Forbrugerne er stadig forholdsvis tilbageholdne. Vi forventer fortsat forsigtige forbrugere, men at privatforbruget øges, i takt med at reallønnen genoprettes.
  • De høje renter har sat sig i lave boliginvesteringer. Vi forventer, at boliginvesteringerne vil stige i takt med at renten forventes at blive sænket.
  • Den positive beskæftigelsesudvikling, som vi har set, skyldes især, at mange personer på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i job. Det er vigtigt at holde fast i mange af de seniorer, ikke-vestlige indvandrere, langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere, der nu er trådt ind på arbejdsmarkedet.

Læs prognosen her

container vækst dansk økonomi
Dansk økonomi reagerer fortsat positivt i forhold til frygten for et muligt tilbageslag. BNP forventes at stige med 0,9 procent i 2024, 1,9 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026. (Foto: PR)

Læs også: Esport bidrager med millarder til dansk økonomi

29-årig mand sigtet for narkosmugling

En hollandsk mand er i går fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg sigtet for indsmugling af 45 kilo amfetamin

En 29-årig hollandsk mand blev søndag aften anholdt og sigtet for indsmugling af narkotika.

Manden er sigtet for kort før klokken 18.35 søndag aften at have krydset den dansk/tyske grænse ved Frøslev Grænseovergang i en belgisk indregistreret bil, hvor myndighederne fandt mindst 45 kilo amfetamin og et for nuværende ukendt stof med en samlet vægt på 50 gram. Den 29-årige er sigtet for at have indført stofferne fra Tyskland til Danmark med henblik på overdragelse eller videresalg.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre.

piller amfetamin narko
29-årig mand sigtet for narkosmugling … (Foto: Unsplash)

Læs også: 100.000 Ecstasy-piller i bilen

Håndværkerfradragets succes afhænger af hastighed

Venstres forslag om at genindføre håndværkerfradraget modtager ros fra SMVdanmark, der opfordrer til hurtig implementering, så byggelysten ikke går i stå.

– Forslaget om genindførslen af håndværkerfradraget er i høj grad en blomst, der er groet i SMVdanmarks have. Vi har arbejdet for det i mange år, da det er en ordning, der både er god for virksomheder og borgere, udtaler Jesper Beinov, der er direktør i SMVdanmark.

Han understreger dog, at det er altafgørende, at forslaget bliver behandlet hurtigt, så det ikke kommer til at modarbejde den byggelyst, der hersker i Danmark.

– Nu er katten ude af sækken, og vi har tidligere set, at udsigten til et fremtidigt fradrag kan lægge en markant dæmper på lysten til at bestille en håndværksopgave nu og her. Derfor er det ekstremt vigtigt, at politikerne allerede i den kommende finanslovsforhandling tager stilling til, om danskerne reelt kan se frem til et håndværkerfradrag, siger Jesper Beinov.

Foreslår en bred ordning … Erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 medlemmer, opfordrer til, at håndværkerfradraget skal dække et bred række opgaver, så flest mulige kan få gavn af ordningen.

– Det er fornuftigt at tænke håndværkerfradraget så bredt som muligt, så almindelige mennesker kan få hjælp til at renovere og vedligeholde deres bolig. Vi skal ikke have en ordning, der kun tilgodeser klimatilpasninger, fordi f.eks. malerarbejde og andre håndværksydelser så vil blive ekskluderet, fortsætter Jesper Beinov fra SMVdanmark.

Han peger blandt andet på, at reparationer og vedligehold af eksisterende bygninger også er en del af den grønne omstilling.

– Der skal selvfølgelig være plads til at foretage nødvendige klimatilpasninger, men hvis man kan nøjes med at renovere en terrasse i stedet for at rive ned og bygge nyt, så tæller det også med i det samlede regnskab, siger Jesper Beinov.

Opgør med brug-og-smid-væk … SMVdanmark opfordrer politikerne til helt generelt at indføre ordninger, der kan øge danskernes mulighed for at reparere og vedligeholde frem for at købe nyt. Det kan for eksempel være gennem en lempet moms på reparationsarbejde, en sænket reparationsgrænse på biler og nemmere adgang til reservedele.

– Vi halter efter med den cirkulære økonomi i Danmark, hvor vi er meget glad for brug-og-smid-væk. Høje timepriser gør det svært for almindelige danskere at betale for reparationer. En bred ordning med lempelige forhold vil gøre det langt mere attraktivt at passe på sine ting og forlænge levetiden, afslutter Jesper Beinov.

Håndværker
Håndværkerfradragets succes afhænger af hastighed … (Foto: Pexels)

Læs også: 8 gode tips til at få styr på skatten

Politiet gør status efter Smukfest 2024

Sydøstjyllands Politi gør status på en fredelig festival med forholdsvis få lovovertrædelser …

Endnu engang var Bøgeskoven fyldt med glade festivalgæster til Smukfest, og derfor var Sydøstjyllands Politi også tilstede for at sikre en god og tryg festival sammen med arrangøren, Skanderborg Kommune og de øvrige beredskaber.

I forbindelse med festivalen har politiet været synligt til stede med patruljering i og omkring festivalen blandt andet på teltområderne, festivalpladsen og Skanderborg midtby. Derudover har vi igen i år haft maritim patruljering på Skanderborg sø, samt målrettede indsatser mod tyveri, euforiserende stoffer og færdselsovertrædelser.

Status på festivalen er – set med politiets øjne – at den igen i år er forløbet fredeligt med forholdsvis få lovovertrædelser. Dette beror blandt andet på et godt forarbejde og et solidt samarbejde mellem myndigheder, Smukfest og øvrige samarbejdspartnere.

– Når vi samler en stor mængde mennesker, svarende til Fredericia by, der både fester og drikker, så har antallet af sigtelser været under det forventelige, og det er vi godt tilfredse med, forklarer vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.

I forbindelse med festivalen er tre personer blevet sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, mens 35 personer er blevet sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket er færre end forrige år. Det samme gælder tilfælde af berigelse, hvor der i år har været 17 sigtelser. Derudover har der været fem voldshændelser, der samlet har ført til 11 sigtelser, og en sædelighedssag, der ikke førte til nogle sigtelser.

–Med cirka 60.000 feststemte mennesker samlet på et sted, så kunne det potentielt have skabt mere uro, end det er tilfældet i år. Festivaldeltagerne har generelt været glade og behandlet hinanden godt, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.

Og der var færre problemer med trafikken … For at minimere de trafikale udfordringer forbundet med, at så mange mennesker skal til og fra festivalen, har der som altid været et stort samarbejde mellem Vejdirektoratet, Skanderborg Kommune, Hjemmeværnet, Smukfest og politiet. Det er politiets vurdering, at de trafikale udfordringer i år har været begrænsede, hvilket også skyldes, at festivalgæsterne har været gode til at følge anvisningerne om blandt andet tilkørsel og parkering.

– Vi har i år udskrevet 388 parkeringsafgifter, og selvom det er flere, end vi har udskrevet andre år, så er vores opfattelse alligevel, at den trafikale situation omkring festivalen og i Skanderborg midtby har været lidt bedre end tidligere år, afslutter vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.

smukfest drew sycamore
En god festival afholdt – også i følge politiet … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Dittes første gang på Roskilde Festival

Grundlovsforhør om gruppevoldtægt 

I går fremstilledes tre mænd i grundlovsforhør. De er alle tre sigtet for gruppevoldtægt af en kvinde i Aarhus i går. De nærmere omstændigheder i forbindelse med anmeldelsen og relation mellem personerne, vil politiet dog ikke kommentere på før efter grundlovsforhøret.

Anmeldelsen indløb søndag klokken 13.00. Personerne som vi fremstiller er i alderen 39, 33 og 27 år.

dom retten
Grundlovsforhør om gruppevoldtægt … (Foto: Pexels)

Læs også: 25-årig mand fundet skyldig i omfattende sag om overgreb og dømt til forvaring

Dagens video: Set fra den ukrainske grænse

· Mere fra samme kategori ·