NEWS: Danskerne holder i kø for milliarder
Danskerne holder i kø for milliarder · Mand i grundlovsforhør – sigtet for frihedsberøvelse, vold og voldtægt · Topdanmark skal bidrage til danske AI-sprogmodeller · Forbud mod bundling vil styrke markedet for opladning af elbiler · Advokat tiltalt for adskillige tilfælde af grov skattesvig · Dagens billede: Tilbage igen · Fredagsfjol: Glædelig fredag🤣
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danskerne holder i kø for milliarder
I en ny analyse har Vejdirektoratet opgjort trængslen for 2022. Tallene viser, at danskerne spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.
Efter et par år med færre biler på vejene under coronapandemien er der igen kommet skub i samfundshjulene. Den udvikling kan aflæses i trafikken, hvor den øgede aktivitet skaber trængsel, så danskerne i stigende grad holder i kø, når de sætter sig bag rattet i bilen for at køre på arbejde, hente børn, købe dagligvarer eller deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.
Det viser Vejdirektoratets nye analyse af trængslen på vejene i 2022. Her var trængslen stadig en smule under niveauet fra før corona, men når tallene for 2023 er klar senere i år, vil de forventeligt vise en stigning.
På en almindelig hverdag brugte trafikanterne i snit 350.000 timer på at holde i kø, og set over hele 2022 blev det til 80 millioner timer. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.
– På sin vis er det positivt, at trængslen nu så småt er på niveau med før corona, da det viser, at der er kommet gang i samfundshjulene. Men ellers er der ikke så meget at juble over. Udover at det er træls at holde i kø på motorvejene, så er det også dyrt for samfundet. Vi spilder tid, det reducerer udbuddet af arbejdskraft, og det gør det dyrt at transportere varer og serviceydelser, siger Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Stor kø på motorvejene … Tallene dækker både over statsvejene og de kommunale veje, hvoraf sidstnævnte udgør 95 pct. af det samlede vejnet. Det er dog på motorvejene, at der bliver brugt flest timer på at sidde i kø, når man sammenholder med vejens længde.
Særligt i hovedstadsområdet er kø og myldretidstrafik et vilkår for trafikanterne, og 43 procent af den samlede landsdækkende forsinkelse finder sted i Region Hovedstaden.
Det samfundsøkonomiske tab på 31 milliarder kroner dækker over tidstab for almindelige personbiler, varevogne og lastbiler. I beregningen indgår også det parameter, at de mange timers køkørsel er udtryk for et reduceret arbejdsudbud svarende til et tab på 1,95 milliarder kroner.
– Trængsel er et fænomen, som vi skal vænne os til, og vi vil nok se, at problemet kun vokser sig større over de kommende år. Man kan forsøge at bygge sig ud af det, men det kan være svært, da trængslen er værst i bebyggede områder, hvor der bor mange mennesker. Man kan også forsøge at udnytte kapaciteten bedre, for eksempel med mere samkørsel eller ved at sprede trafikken mere ud i løbet af døgnet. Endelig er der den mulighed, at man går efter at begrænse efterspørgslen, så færre kører i bil, fortæller Andreas Egense.
En anden væsentlig faktor for at forstå udviklingen i trængslen fra 2019 til 2022 er de meget høje brændstofpriser, som fik mange trafikanter til at sænke hastigheden for at spare penge. I 2019 kostede en liter benzin i gennemsnit 14,42 kroner, mens den tre år senere kostede 17,00 kroner.
Vejdirektorat opgør trængsel ved at sammenligne trafikanternes faktiske hastighed med den hastighed, de kunne have kørt med, hvis der ikke var andre på vejnettet. Opgørelsen baserer sig på omkring otte milliarder hastighedsobservationer for hele landet.
Trængselstallene for 2023 forventes at blive offentliggjort inden sommerferien.
Læs også: Vejvrede udløste flere sigelser og beslaglæggelse af bil
Mand i grundlovsforhør – sigtet for frihedsberøvelse, vold og voldtægt
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede i tirsdags en 19-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er blandt andet sigtet for frihedsberøvelse, vold og voldtægt.
Fredag den 1. marts 2024 blev en på daværende tidspunkt 18-årig kvinde ifølge sigtelsen udsat for frihedsberøvelse af to 19-årige mænd, som i forening holdt hende indespærret på en adresse på Langenæs i Aarhus C med trusler om, at hun ikke måtte forlade stedet.
Foruden frihedsberøvelsen blev kvinden ifølge sigtelsen også udsat for vold, trusler på livet, vidnetrusler, røveri, voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje af de to mistænkte 19-årige gerningsmænd.
Den anden mistænkte 19-årige gerningsmand sidder i forvejen varetægtsfængslet i sagen, mens den 19-årige, som tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, blev anholdt i mandags formiddag klokken 10.46 i forbindelse med politiets efterforskning af sagen.
Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, og Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus af hensyn til den videre efterforskning af sagen.
Læs også: Ung mand sigtet for forsøg på manddrab
Topdanmark skal bidrage til danske AI-sprogmodeller
Og disse AI-sprogmodeller skal styrke dansk erhvervsliv.
Topdanmark tilslutter sig det nyoprettede Dansk Sprogmodel Konsortiet, som skal dele danske data til brug for træning af nye danske sprogmodeller.
Dansk Sprogmodel Konsortiet er etableret af Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv, og udviklingen af modellerne sker i regi af Danish Foundation Models, der er et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og universiteter.
Formålet med at udvikle danske sprogmodeller er at sikre fælles, gratis og transparente AI-baserede sprogmodeller, som både den offentlige og private sektor i Danmark kan gøre brug af. De skal til enhver tid overholde dansk og europæisk lovgivning på området, og de kan for eksempel anvendes til at løfte serviceniveauet hos danske virksomheder.
– I Topdanmark har vi en ambitiøs tilgang til kunstig intelligens, og vi ser et stort potentiale i danske sprogmodeller. Vi tror, at de kan hjælpe Topdanmark med at levere en endnu bedre kundeservice, selvom vi allerede er langt fremme, når det kommer til brugen af kunstig intelligens. Vi hilser derfor initiativet velkommen, og vi står klar til at bidrage med egne erfaringer til gavn for kunder, virksomheder og samfundet, siger Kasper Tjørntved Davidsen, direktør for IT i Topdanmark.
Topdanmark har arbejdet med kunstig intelligens siden 2013, og forsikringsselskabet har senest udviklet en generativ AI-chatbot ved navn TopGPT, som er den første generative AI-chatbot i den danske finanssektor med direkte kundekontakt.
– En sprogmodel, der er trænet på dansk data og sprogmønstre, kan indgå i et samspil med de eksisterende sprogmodeller i vores kundevendte chatbot, TopGPT, og gøre den endnu bedre til at forstå kundens hensigt. Det er afgørende for at kunne levere god kundeservice, der svarer på kundens forespørgsel, og vi tror derfor, at danske sprogmodeller kan være til stor gavn for Topdanmarks kunder, siger han.
Topdanmark står klar til at dele data og erfaringer igennem Dansk Sprogmodel Konsortiet, hvilket vil ske med respekt for gældende regler om databeskyttelse og fortrolighed:
– Som virksomheden, der lancerede den første generative AI-chatbot i den danske finanssektor med direkte kundekontakt, har Topdanmark gjort sig en række erfaringer, der kan være brugbare i arbejdet med danske sprogmodeller. Topdanmark har også gjort sig erfaringer, hvad angår ansvarlig brug af data, som også kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet med dansk sprogmodeller, forklarer Kasper Tjørntved Davidsen.
Demokratisk sigte … Behovet for danske sprogmodeller er blandt andet drevet af ønsket om at sikre åben innovation og transparens. De danske sprogmodeller skal derfor være tilgængelige for alle, og de skal trænes på data, der er godkendt til formålet af opretshaverne.
– Ved hjælp af Dansk Sprogmodel Konsortiet kan vi sikre, at danskerne også vil have fri og lige adgang til sprogmodeller fremadrettet. Projektet har derfor et demokratisk sigte, som vi kun kan bakke op. Det er samtidig en stor kvalitet, at danske værdier vil være afspejlet i modellerne, da de dermed vil være bedre i stand til at forstå hensigten bag danske spørgsmål, end de store sprogmodeller, som ofte er baseret på data fra det engelske sprog, er på nuværende tidspunkt, afslutter Kasper Tjørntved Davidsen.
Læs også: AI kan snart hjælpe med at få bøjlen på tænderne
Forbud mod bundling vil styrke markedet for opladning af elbiler
Halvdelen af forbrugerne betaler op mod 70 procent for meget for en opladning på grund af et komplekst marked med uigennemsigtige prisstrukturer, viser rapport fra Konkurrencerådet. De Danske Bilimportører er enige i, at der skal sikres bedre konkurrence på lademarkedet og støtter i ny rapport op om rådets syv anbefalinger – herunder et forbud mod ‘bundling’.
Der bør indføres et forbud mod bundling af ydelser på hjemme- og udeopladning. Det er budskabet fra De Danske Bilimportører i et nyt politisk forslag, der støtter op om Konkurrencerådets syv anbefalinger til bedre konkurrence på markedet for opladning af elbiler og supplerer anbefalingerne med yderligere forslag.
– Forbud mod konkrete markedsløsninger skal man generelt være meget påpasselig med, men Konkurrencerådet ser forbuddet som afgørende for, at der bliver skabt konkurrence på markedet. Derfor støtter vi også op om et midlertidigt forbud, så forbrugerne kan få de bedste og billigste produkter, siger Allan Skytte Christensen, Chefkonsulent i De Danske Bilimportører.
Bundling af hjemmeladning og opladning på farten i frit forbrug abonnementer findes ikke i andre lande og skal ses i sammenhæng med den danske ordning med afgiftsrefusion, hvor der skal en ladeoperatør ind over, for at forbrugeren kan få refunderet elafgiften. Med et forbud mod bundling vil det stadig være tilladt at sælge frit-forbrug abonnementer på enten ude- eller hjemmeladning, men det vil være forbudt at sælge abonnementer, der kobler frit-forbrug både ude og hjemme.
– Forbuddet mod bundling vil kun være nødvendigt frem til det punkt, hvor et udbud af frit-forbrug abonnementer er drevet af forbrugernes efterspørgsel. Men lige nu mener konkurrencerådet, at bundling af hjemme- og udeopladning forstærker problemerne på markederne og fastholder forbrugerne i lukkede ladenetværk til skade for konkurrencen, afslutter Allan Skytte Christensen, Chefkonsulent i De Danske Bilimportører.
Læs hele De Danske Bilimportørers forslag med flere anbefalinger her.
Læs også: CO2-udledningen er faldet
Advokat tiltalt for adskillige tilfælde af grov skattesvig
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) vil i en retssag foruden fængselsstraf og bøde påstå fratagelse af den tiltaltes ret til at virke som advokat
NSK har rejst tiltale mod en 60-årig advokat for blandt andet en lang række tilfælde af skatte- og momssvig. Advokaten er tiltalt for i alt 32 forhold, herunder en samlet unddragelse af skat og moms på i alt cirka 6,9 millioner kroner.
Skattesvigen er ifølge anklageskriftet blandt andet foregået ved at advokaten uberettiget har fratrukket tab på udlån til klienter og andre, ligesom han har undladt at medtage forskellige indtægter fra klienter og salg af kunstgenstande. Endvidere har han undladt at betale skat af en lejlighed beliggende i det centrale København, som var stillet til hans rådighed i en årrække.
Herudover er advokaten tiltalt for forsøg på hacking af erhvervshemmeligheder, besiddelse af narkotika, bedrageri begået over for retterne i Sønderborg og Esbjerg i forbindelse med afregning af kørselsgodtgørelse samt medvirken til socialt bedrageri, idet han på en klients vegne søgte om boligtilskud og i den forbindelse angav en fiktiv adresse på klienten i en ejendom ejet af advokaten.
Specialanklager ved NSK, David Schmidt Hvelplund, siger:
– Den tiltalte har efter vores opfattelse begået forskellige former for grov økonomisk kriminalitet ved i vidt omfang at have udnyttet sine kontakter til klienter i advokatvirksomheden til at begå kriminaliteten, ligesom han i et tilfælde endda har faciliteret andres kriminalitet. Hvis han dømmes efter tiltalen, har han efter anklagemyndighedens opfattelse udvist en adfærd der gør ham uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves for at virke som advokat. Derfor vil vi i retten, ud over fængselsstraf og tillægsbøde, påstå ham frakendt retten til at virke som advokat.
Læs også: Sådan brugte Britta Nielsen pengene fra millionbedrageriet
Dagens billede: Tilbage igen
