Læs også:

Close
skov miljø bil landskab

NEWS: C02-udledningen fra nye danske biler er faldet 37 procent

Nyheder  | 

C02-udledningen fra nye danske biler er faldet 37 procent · Tre unge anholdt for handel med store mængder narko · Norlys er klar med milliardinvestering i rabatter til andelshavere og elbilkunder  · Microsoft ramt af nedbrud verden over · Politiet søger vidner til voldtægtsforsøg · Dagens video: Doomsday snak

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

C02-udledningen fra nye danske biler er faldet 37 procent

Nye biler er med til at reducere Danmarks CO2-udledning, hvor specielt elbiler gør en stor forskel. Siden 2019 er C02-udledningen fra nye biler i Danmark reduceret med 37 procent.

Med 30.830 nye elbiler er salget af elbiler vokset med 23,8 procent i forhold til sidste år, og elbilerne har udgjort 20,8 procent af det samlede salg mod 12,9 procent 2021. Samtidig bliver nye biler med en traditionel forbrændingsmotor stadig mere effektive, hvilket også bidrager til en lavere CO2-udledning.

I 2022 er den gennemsnitlige udledning af nyregistrerede biler målt til 86 gram pr. kilometer.

– Det er tydeligt, at nye biler – særligt nulemissionsbiler – bidrager markant til at reducere CO2-udledningen i Danmark. Bilproducenterne har i dag fokus på at udvikle ny teknologi inden for alle typer af biler, hvilket nu for alvor slår igennem. Vi er stolte over, at vores produkter i stigende grad er med til at nedbringe Danmarks CO2-udledning og er en stor del af løsningen på at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætninger, fortæller Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

I 2019 var det 136 gram pr. kilometer fra nyregistrerede biler, hvilket er et markant spring fra de 86 gram pr. kilometer, som nye biler udleder i dag. Det er en reduktion på 50 gram. Det er i høj grad den større andel af elbiler, som er med til at reducere CO2-udledningen.

Udledningstallene er opgjort efter EU’s Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP):

bil co2

skov miljø bil landskab
C02-udledningen fra nye danske biler er faldet 37 procent … (Foto: PR)

Læs også: Bilåret 2022 blev rekordernes år på godt og ondt

Tre unge anholdt for handel med store mængder narko

Tre personer anholdt for handel med store mængder narkotika og automatriffel. NSK har tirsdag ved en koordineret aktion anholdt tre personer i Odense og Kolding. De er sigtet for at have medvirket til handel med store mængder kokain og amfetamin samt besiddelse af våben.

NSK har tirsdag formiddag anholdt en 26-årig mand i Odense og en 28-årig kvinde samt en 30-årig mand i Kolding.

Aktionen er foretaget i tæt samarbejde med Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi og Toldstyrelsen.

De to mænd er sigtet for at have medvirket til handel med store mængder kokain samt for besiddelse af en automatriffel. Kvinden er sigtet for handel med store mængder amfetamin.

Ved ransagning af relevante adresser, konfiskerede NSK store mængder hård narkotika og et større pengebeløb.

Anholdelserne er en del af et større sagskompleks om organiseret handel med narkotika, der har tråde til udlandet.

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør onsdag d. 25. januar kl 9:30 ved Retten i Odense med begæring om varetægtsfængsling.

Ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard, siger:

– Dagens tre anholdelser skal ses som en del af en større og meget omfangsrig efterforskning. De anholdte har efter vores opfattelse medvirket til handel med store mængder hård narkotika og våben. Med dagens aktion og anholdelser har vi sammen med Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi og Toldstyrelsen fjernet et centralt led i et organiseret narkotikanetværk med tråde til udlandet.

Grundlovsforhøret vil blive holdt for lukkede døre. Af hensyn til den videre efterforskning har NSK ikke yderligere kommentarer til sagen.

amfetamin narko
Tre unge anholdt for handel med store mængder narko …. (Foto: Pexels)

Læs også: Kvinde dømt for omfattende narkokørsel

Norlys er klar med milliardinvestering i rabatter til andelshavere og elbilkunder

For at gøre det mere attraktivt at skifte til en elbil investerer Norlys yderligere 1 milliard kroner i ladeløsningerne. Andelsselskabet vil have mange flere private ladebokse ud til danskerne og sænker derfor prisen markant.

Norlys investerer yderligere 1 milliard kroner i ladeløsninger til elbillisterne. Allerede i 2022 meldte energi- og telekoncernen ud, at den investerer 1 milliard kroner i offentlige ladestandere. Nu er turen kommet til ladebokse hos private elbilejere, mens også boligforeninger og erhverv vil få glæde af investeringen.

– Med tilbuddet giver vi vores andelshavere – og snart også vores kunder i hele Danmark – en så stor rabat på leje af ladeboksen, at det bliver svært ikke at vælge elbilen til. Det er vores bidrag til at få flere elbiler på gaden og forsat understøtte den grønne omstilling, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Investeringen betyder, at tusindvis af private elbilister kan se frem til en markant rabat på leje af en ladeboks fra Norlys. Elbilejere i hele landet kan få glæde af tilbuddet, og i første omgang begynder Norlys udrulningen af tilbuddet til de 800.000 andelshavere, som ejer Norlys.

– Som andelsejet selskab er det naturligt for os at begynde hos vores andelshavere – præcis som vi gjorde med fiberudrulningen. Derfor giver vi nu som de første vores 800.000 andelshavere adgang til en mærkbar rabat, siger Mads Brøgger.

Helt konkret betyder investeringen, at Norlys giver privatkunderne en månedlig rabat på leje af ladeboksen på 120 kroner. Dermed koster det 79 kroner om måneden at leje en ladeboks fra Norlys. Rabatten gælder alle Norlys’ 800.000 andelshavere, der samtidig er elkunder i Norlys.

Er man allerede kunde hos Norlys med en lejet ladeboks og berettiget til tilbuddet, sætter Norlys automatisk prisen ned. Tjek om du er andelshaver i Norlys og læs mere om rabat på ladeboksen her.

ladestander elbil norlys
Norlys er klar med milliardinvestering i rabatter til andelshavere og elbilkunder … (Foto: PR)

Læs også: Norlys donerer 30 millioner til Røde Kors med hjælp fra danskerne

Onsdag morgen oplevede brugere af Microsofts tjenester såsom Outlook og Teams driftsforstyrrelser verden over. Det viste indberetninger til hjemmesiden downdetector.dk også. Microsoft skrev kort efter på Twitter, at de varved at undersøge problemerne, og de skrev blandt andet:

– We’ve rolled back a network change that we believe is causing impact. We’re monitoring the service as the rollback takes effect.

Senere på dagen var problemet heldigvis løst …

Microsoft
Microsoft ramt af nedbrud verden over …(Foto: Pixabay)

Læs også: Microsoftgrundlægger død af kræft

Politiet søger vidner til voldtægtsforsøg

Politiet søger vidner til voldtægtsforsøg i Hviding natten mellem fredag og lørdag sidste uge …

En kvinde blev natten mellem fredag den 20. og lørdag den 21. januar omkring kl. 02.00 på Enderupvej ved Fælledvej i Hviding forsøgt voldtaget af to mænd, der kom kørende i en hvid, gammel, rusten personbil, formentlig en Sedan-model.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et forsøg på voldtægt natten mellem fredag og lørdag i landsbyen Hviding i Esbjerg Kommune.

En kvinde blev natten mellem fredag den 20. og lørdag den 21. januar omkring klokken 02.00 på Enderupvej ved Fælledvej i Hviding antastet af to mænd, der kom kørende i en hvid, gammel, rusten personbil, formentlig en Sedan-model.

De to mænd forsøgte herefter at voldtage kvinden på en nærliggende mark. Kvinden satte sig til modværge og råbte efter hjælp, hvorefter de to gerningsmænd forsvandt i deres bil og kørte i ukendt retning.

Signalement:

Politiet har følgende signalement:

A:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 45 – 50 år
  • 180 centimeter høj
  • Kraftig af bygning
  • Lys hud og kort, lyst hår. Havde lyst/blond hår i siden og skaldet på toppen.
  • Talte et østeuropæisk sprog
  • Var iført mørkt tøj, mørke støvler og havde grå handsker på

B:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 30 – 35 år
  • 185 – 190 centimeter høj
  • Spinkel af bygning
  • Lys hud og kort, brunt hår
  • Yderligere kendetegn: Havde dårlige tænder og pletvise skægstubbe
  • Talte et østeuropæisk sprog
  • Var iført mørkt tøj samt mørk hue. Håret hang ud under huen

Politiet søger vidner, der kan have set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet, eller som har lagt mærke til køretøjet på gerningstidspunktet.

Borgere med oplysninger kan ringe til Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

tyv tyveri biltyveri stjæle (Foto: Unsplash)
Politiet søger vidner til voldtægtsforsøg i Hviding natten mellem fredag og lørdag sidste uge … (Foto: Unsplash)

Læs også: Ung mand dømt for hjemmerøveri og voldtægtsforsøg

Dagens video: Doomsday snak

@bbcnews

The Doomsday Clock, a symbol of how near humanity is to catastrophe, has moved closer than ever to midnight. #doomsdayclock #doomsday #nuclear #bbcnews

♬ original sound – BBC News

· Mere fra samme kategori ·