Læs også:

Close
kontor, arbejde, job, kollega

NEWS: Ikke-vestlige indvandrere er afgørende for jobfremgangen

Nyheder  | 

Ikke-vestlige indvandrere er afgørende for jobfremgangen · 22-årig mand anholdt for forsøg på manddrab · Jelling-forsker modtager ’arkæologiens Oscar’ · Se Champinons League-finalen i Tivoli · Politiet slår til mod botnets i stor international aktion mod ransomware · Dagens billede: Kalorier under graviditet · Fredagsfjol: En god ven🐶🐱

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ikke-vestlige indvandrere er afgørende for jobfremgangen

Ikke-vestlige indvandrere har en kæmpe andel i, at Danmark sidste år kunne fejre, at lønmodtagerbeskæftigelsen passerede tre millioner personer. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.

Der er brug for et paradigmeskifte, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft. Det mener Dansk Metal på baggrund af en ny analyse.

Omkring halvdelen af jobfremgangen det seneste år har nemlig været trukket af indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Ser man bort fra ukrainere, der går ind under denne kategori, så er tallet næsten 38 procent.

Det viser, at regeringen bør se på gruppen af ikke-vestlige indvandrere som en ressource i stedet for en byrde, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal og fortsætter:

– Ser vi på industrien, så kan der ikke herske tvivl om, at ikke-vestlige indvandrere er en vigtig faktor, når vi skal forklare, hvorfor det går så godt, som det gør. Mange har fået nye kollegaer fra ikke-vestlige lande, som tager fra og bidrager i produktionen, siger Erik Bjørsted.

I industrien har næsten 20 procent af jobfremgangen været trukket af indvandrere med ikke-vestlig baggrund. I en tid hvor der er stor mangel på arbejdskraft, er den ekstra arbejdskraft vigtig for virksomhederne, som har svært ved at finde medarbejdere.

– Det er tid til, at regeringen ser på indvandrere, som en ressource med stort potentiale. De kan jo starte med at fjerne de tossede regler, som afholder ufaglærte indvandrere fra at opkvalificere sig, fortsætter Erik Bjørsted.

Et eksempel på en sådan regel er reglen for permanent opholdstilladelse. I dag kræver det seks års uafbrudt arbejde for at komme i betragtning. Uddannelse tæller ikke med, og det afholder altså mange fra at opkvalificere sig.

– Politikerne bør erkende, at de ikke-vestlige indvandrere, som er kommet i arbejde, har ydet et vigtigt samfundsbidrag, og at vi har været afhængige af deres arbejdskraft. Og netop nu har vi en historisk chance for at få endnu flere i arbejde, fordi der er rift om arbejdskraften, og mange virksomheder mangler arbejdskraft. Den chance må vi ikke lade gå til spilde, afslutter Erik Bjørsted.

kontor, arbejde, job, kollega
Ikke-vestlige indvandrere er afgørende for jobfremgangen … (Foto: Unsplash)

Læs også: 10 ting du ikke vidste om Armenien

22-årig mand anholdt for forsøg på manddrab

Endnu en mand anholdt i forbindelse med knivstikkeri i Esbjerg sidste fredag aften. Politi søger vidne med gul jakke, kasket og solbriller​

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt i tirsdags over middag endnu en mand i forbindelse med fredagens knivstikkeri i Esbjerg. Den anholdte er en 22-årig mand fra Esbjerg Kommune.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri, hvor en 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand. Den 27-årige mand er nu uden for livsfare.

Politiet indledte straks fredag aften en omfattende efterforskning, der førte til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg Kommune. To af mændene blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. De øvrige anholdte blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet for forsøg på manddrab.

Den 22-årige, der blev anholdt tirsdag, er blevet sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 10.30 ved Retten i Esbjerg.

Politiet beder fortsat om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15 og 20.45 fredag aften, ligesom politiet fortsat gerne hører fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150. Politiet er især interesseret i at få kontakt med en mand, der cyklede forbi gerningstedet på gerningstidspunktet iført en gul jakke, kasket og solbriller. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

politi politibil
22-årig mand anholdt for forsøg på manddrab … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Ung mand stukket ned i Esbjerg

Jelling-forsker modtager ’arkæologiens Oscar’

Erik Westerby-prisen går i år til Nationalmuseets seniorforsker Anne Pedersen for hendes mangeårige forskning i Jelling, som for nyligt resulterede i den hidtil mest omfattende forskningsudgivelse om stedet. Det fortæller Nationalmuseet – Museer, forskning og bevaring.

Den største pris inden for arkæologi i Danmark, den prestigefyldte Erik Westerby-prisen, går i år til Anne Pedersen, ph.d. og seniorforsker på Nationalmuseet, som i mange år har forsket i særligt Jelling-komplekset.

Med prisen følger 100.000 kroner som anerkendelse for hendes enestående indsats, der for nyligt resulterede i tre store forskningsværk om netop Jelling.

– Prisen er en stor overraskelse, som jeg naturligvis er både meget glad og beæret over at modtage. Det er en stor anerkendelse af mit arbejde, så det betyder utrolig meget for mig, siger Anne Pedersen.

Selvom hun har beskæftiget sig med Jelling i et kvart århundrede og netop udgivet det hidtil mest omfattende forskningsværk om stedet, er hun sikker på, at det sidste punktum om Jelling langtfra er sat endnu.

”Dengang vi begyndte på Jelling-projektet, blev vi fra flere sider mødt med tvivl, om vi egentlig ville finde noget nyt og blive klogere på stedet, for monumenterne har jo været undersøgt af arkæologer i 200 år. Men det viste sig hurtigt, at der var meget at komme efter, og jeg er overbevist om, at vi også i fremtiden vil udvide vores forståelse af stedet. Jelling-komplekset skal ikke ses isoleret, men sættes i en større ramme, og jo klogere vi bliver på vikingetiden, desto mere vil vi også forstå af Jelling. Men det er jo netop det, der gør arkæologi så spændende,” siger hun.

Prisen blev overrakt i dag i Nationalmuseets festsal, hvor Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet og formand for Erik Westerby-fondet, holdt tale.

– Anne Pedersen fortjener prisen, fordi hun med stor dygtighed og kløgt har ledt Nationalmuseets omfattende og mangeårige forskningsarbejde om Jelling, der spiller en nøglerolle i vores historie som nation, siger Rane Willerslev, der i sin tale også havde en overraskelse.

Her afslørede han, at Anne Pedersen også modtager Nationalmuseets særlige bronzemedalje, slået i 2007 i anledningen af museets 200-årsjubilæum. Medaljen er kun uddelt 23. gange, og Anne Pedersen bliver således den 24. modtager.

Medaljen er slået af Den Kgl. Mønt og bærer på forsiden en afbildning af Solvognen og teksten ‘NATIONALMUSEET 1807 – 2007′. På bagsiden ser man en hånd, der holder en bog med teksten ”’INDSAMLING – BEVARING – FORSKNING – FORMIDLING’.

Anne Pedersen (f. 1955) blev ph.d. fra Aarhus Universitet i 1996 med en afhandling om vikingetidens grave med våben og hesteudstyr. Siden 1991 har hun arbejdet på Nationalmuseet med særligt fokus på vikingetiden og herunder Jelling, hvor hun var med til at etablere den første udstilling på Kongernes Jelling, der blev indviet i år 2000.

Hun var en af de ledende kuratorer ved Nationalmuseets internationale udstilling Viking i 2013-2015 og bidrog til særudstillingen Togtet i 2021. I 2017 var hun medarrangør af den internationale 18th Viking Congress, der blev afholdt i København og Ribe.

Hun har desuden i mange år beskæftiget sig med behandling og publicering af danefæ, særligt inden for vikingetiden og den ældre middelalder. Fundene har givet et meget større kendskab til datidens materielle kultur, end vi havde tidligere, og de rummer et stort forskningsmæssigt potentiale.

Fakta om prisen:

Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark. Fondet har uddelt Erik Westerby Prisen næsten hvert år siden 1983.

Seneste modtagere af Erik Westerby Prisen:

2023: Pauline Asingh, arkæolog og leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum.

2022: Else Roesdahl, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Et rejse- og forskningslegat på 50.000 kroner blev uddelt til Mads Dengsø Jessen, seniorforsker ved Nationalmuseet.

jelling arkæolog
Anne Pedersen modtager Erik Westerby-prisen 2024, fotograferet i Nationalmuseets festsal. (Foto John Fhær Engedal Nissen Nationalmuseet)

Læs også: FOKUSNEWS: Ny forskning fra Nationalmuseet afslører dronning Thyras betydning

Se Champinons League-finalen i Tivoli

Champions League-finalen mellem Real Madrid og Dortmund kan ses i Tivoli, så hvis du er én af dem, der ikke har været så heldig at få dig en billet til årets Champions League-finale i på Wembley i London, så er der et godt tip her.

Tivoli har sikret sig retten til at vise årets finalekamp, der byder på et kongeopgør mellem Real Madrid, der er klar til sin 18. finale i Europas fineste turnering og de undertippede og trofæsultne Borussia Dortmund. Finalekampen vises på den 30 m2 store storskærm i Tivoli i morgen den 1. juni fra klokken 14.00 med kampstart klokken 21.00.

Kongeklubben Real Madrid har vundet 14 ud af deres 17 tidligere finaler, så de må betegnes som storfavoritter. Nu er bolden jo som bekendt rund så intet er afgjort på forhånd – og slet ikke i en CL-finale. Borussia Dortmund sikrede sig overraskende sin plads i finale med en sejr over det stjernespækkede Paris Saint-Germain. Og med spillere som Marco Reus, Mats Hummels og Julian Brandt er der udsigt til et benhårdt opgør, når de to klubber mødes på Wembley.

Kampen transmitteres live til Tivoli fra Wembley i London, England, hvor der er plads til 90.000 fodboldfans. Har man ikke lige fået købt til billet til Wembley kan fodboldfans efter først-til-mølle-princippet få sig en god plads foran storskærmen i Tivoli, hvor der bliver hygget, hujet og sunget slagsange. Dagen sparkes i gang i Tivoli allerede fra klokken 14.00, hvor der er aktiviteter i Plæneområdet for små og store.

Der er tradition for, at tusindvis af fodboldfans møder op til fodboldfest, hvor Plænen i dagens anledning forvandles til et mindre stadion. Der vil være fodboldfans, livlig aktivitet i baren og fansstemning på tribunerne, ligesom der før kampen vil være opvarmning, konkurrencer og underholdning for fodboldentusiasterne. Til at styre slagets gang er instagrammeren Johan Bregnballe  hyret til at sætte gang i festen. Gæsterne kan se frem til freesstylerap med Fresco, Kahoots med Promilletæret og DJ Noize samt diverse fodbold-relaterede aktiviteter: bordfodbold, pannabane,  subsoccer og fotobooth.

Pressechef i Tivoli Torben Plank fortæller:

– Hvis man er fodboldfan, så er Champions League-finalen at sammenligne med juleaften, hvor der altid er spænding til den sidste gave er pakket op. Fodbold fungerer rigtig godt i selskab med andre. Vi har i Tivoli bygget en tradition op, hvor der virkelig er stemning på tribunerne. Mange tager familien med og mens de fodboldglade i familien hygger sig med humle, is og fodbold, så går ungerne om bord i Rutschebanen eller ser med fra Plænen.

tivoli fodbold cl clfinale
Måske du skal i Tivoli og se CL-finalen i morgen … (Foto: PR)

Læs også: Sjove facts om Tivoli og deres historie

Politiet slår til mod botnets i stor international aktion mod ransomware

NSK har i tæt samarbejde med flere politi- og retshåndhævende myndigheder i Europa og USA foretaget en række aktioner mod flere centrale, organiserede cyberkriminelle og disses IT-infrastruktur. Det er sket i Operation Endgame, hvor politiet har slået til mod botnets, der er blevet brugt som led i organiseret IT-kriminalitet med flere hundrede tusinde ofre på verdensplan, herunder også danske.

I denne uge har internationale politi- og retshåndhævende myndigheder slået til mod flere centrale botnets, som er blevet brugt til at facilitere IT-kriminalitet mod borgere og virksomheder i hele verden. Botnettene er blevet anvendt som faciliterende infrastruktur for særligt ransomware-angreb mod virksomheder.

Et botnet er et it-netværk af tilfældige borgeres og virksomheders computere, der er blevet inficeret med skadelig malware. Det giver bagmændene mulighed for at tage kontrol over computerne og misbruge dem til forskellige former for kriminalitet. Botnets kan eksempelvis anvendes som platform til at udføre ransomware-angreb mod danske virksomheder, eller det kan give adgang til at misbruge adgangsoplysninger gemt på de inficerede computere.

Politimyndighedernes foreløbige undersøgelser i Operation Endgame viser, at botnettene har inficeret flere hundrede tusinde computere på verdensplan.

Som en del af det danske bidrag til Operation Endgame har NSK identificeret de første danske ofre. Disse er blevet kontaktet direkte af NSK. Vurderingen er, at analyse af øvrig data fra operationen vil lede til identifikation af flere danske ofre. Malwaren kan have medført, at personlige oplysninger, herunder adgangs- og kreditkortoplysninger, kan være blevet stjålet.

Operationen er primært rettet mod organiserede cyberkriminelle grupper, der står bag kendte botnets, herunder IcedID, SystemBC, Bumblebee, Smokeloader, Pikabot og Trickbot. Som en del af operationen er politiet lykkedes med at nedtage flere af disse botnets og beslaglægge eller disrupte mere end 100 servere på verdensplan. Data fra disse vil blive brugt i den videre efterforskning af cyberkriminelle netværk.

Derudover har politimyndighederne i forbindelse med operationen fjernet malware fra tusindvis inficerede computere og foretaget anholdelser og ransagninger i Portugal, Holland, Ukraine og Armenien af personer, som efter politiets opfattelse har administreret de omtalte botnets.

Afdelingsleder i NSK, Henriette Erbs, siger:

– Med Operation Endgame har vi ved en række disruptive aktioner målrettet en fælles indsats mod kriminel IT-infrastruktur, som anvendes til blandt andet verdensomspændende ransomware-angreb, der har påvirket tusindvis af borgere og virksomheder. Der er tale om dybt organiserede kriminelle, som samarbejder på kryds og tværs i et specialiseret økosystem. Operationen er derfor et vigtigt skridt i en mere proaktiv og international kamp mod den mest komplekse cyberkriminalitet.

Ofres computere brugt til kriminalitet, ofte uden deres kendskab …Som en del af operationen henvises der til webportalen politie.nl/checkyourhack, hvor du kan tjekke, om dine oplysninger er blevet stjålet af cyberkriminelle som følge af en malware-infektion. Portalen administreres af hollandsk politi.

Her kan du indtaste din email-adresse og dermed tjekke, om denne er blevet fundet som led i efterforskningen.

Afdelingsleder i NSK, Henriette Erbs, opfordrer til, at man benytter sig af denne løsning:

– Det kan være svært at gennemskue, om din computer er blevet inficeret med ondsindet virus og indgår i et botnet, og ofte vil du slet ikke bemærke det. Men det kan have store personlige og økonomiske konsekvenser, hvis nogen skaffer sig uberettiget adgang til din computer, da dine data og informationer kan blive brugt til kriminalitet. Generelt vil jeg opfordre til, at man som virksomhed og borger er bevidst om sin digitale sikkerhed og søger hjælp og vejledning hos relevante myndigheder – også inden skaden er sket.

Hvis du er offer for IT-kriminalitet, kan du anmelde det til politiet på www.politi.dk. Hvis du konstaterer, at dine oplysninger er blevet stjålet, eller at din computer er inficeret med malware, kan du endvidere kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på tlf. 33 37 00 37 eller orientere dig på sikkerdigital.dk/cyberhotline. Cyberhotlinen kan generelt hjælpe dig med vejledning vedr. it-sikkerhed og forebyggelse af cyberangreb og identitetstyveri.

Fakta om operationen:

I operationen deltog, foruden Danmark, Tyskland, Holland, USA, Frankrig og Storbritannien. Derudover har Ukraine, Portugal, Armenien, Rumænien, Litauen, Bulgarien og Schweiz bistået operationen.

Du kan læse yderligere om operation Endgame og læse bl.a. Europols pressemeddelelse om operationen her. 

Du kan også se politiets explainer om operationen her.

NSK har været den primære deltager i den internationale operation og har samarbejdet med Østjyllands Politi, hvor sagen er forankret.

Fakta om botnets:

Hvad er et botnet?

Botnets kan bestå af flere tusinde computere (bots), som er spredt over hele verden og styres fra et centralt kontrolcenter. Fælles for computerne er, at de er inficeret med en ondsindet malware, der giver hackeren mulighed for at fjernstyre og tage kontrol over dem – for eksempel til at udføre et ransomware-angreb mod en virksomhed eller til at stjæle logins eller password-information.

Hvordan indgår botnet i det kriminelle økosystem?

Bagmanden bag et botnet sælger adgangen til enkelte bots eller til dele af botnettet til øvrige kriminelle. Dermed kan andre kriminelle lægge filer og anden virus ind på den inficerede computer. Der kan eksempelvis være tale om ransomware-virus, som krypterer indholdet på den inficerede computer eller anvendes til et ransomwareangreb mod en hel virksomhed, men der kan også været tale om virus, som stjæler oplysninger og løbende sender disse til gerningspersonen.

Hvad kan botnet misbruges til?
Køberen af adgang til botnettet kan udføre et ransomware-angreb imod en virksomhed via en af de inficerede computere. Et ransomware-angreb medfører, at virksomhedens data bliver krypteret eller stjålet. Gerningspersonen afpresser herefter virksomheden for et stort pengebeløb for at dekryptere og undlade at offentliggøre virksomhedens data.

Derudover kan køberen af et botnet få adgang til gemte kodeord på den inficerede computer, hvilket blandt andet kan anvendes til økonomisk afpresning af borgere.

Hvordan bliver en computer inficeret?

Oftest bliver en computer inficeret med malware gennem phishing, hvor ofret får tilsendt en mail, der enten indeholder en vedhæftet fil med malware eller et link til en hjemmeside med malware, som bliver downloadet. Det er ganske almindeligt, at ofret ikke opdager, at computeren bliver inficeret med malware.

Hacker it hacking koder (Foto: Unsplash)
Politiet slår til mod botnets i stor international aktion mod ransomware … (Foto: Unsplash)

Læs også: Truslen fra cybercrime for virksomheder til at skrue op for it-budgetterne

Dagens billede: Kalorier under graviditet

Fredagsfjol: En god ven🐶🐱

· Mere fra samme kategori ·