NEWS: Dagligvarekæden Lidl æder momsen på alt frugt og grønt for Lidl Plus-kunder

Dagligvarekæden Lidl æder momsen på alt frugt og grønt for Lidl Plus-kunder · 24-årig kvinde anholdt – forsøgte at sælge stoffer til betjent · Dyrere billetter i bus og tog øger uligheden · Aldrig har den strøm, vi bruger, været mere grøn · To sigtet for vold mod politiet efter derby · Dagens billede: En væmmelig edderkop

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Dagligvarekæden Lidl æder momsen på alt frugt og grønt for Lidl Plus-kunder, for i februar måned fjerner discountkæden Lidl momsen på al frugt og grønt*. Initiativet indgår som en del af dagligvarekædens sundhedsagenda, der har som formål at give kunderne bedre muligheder for at træffe sundere valg, når de køber ind.

– Vi kigger løbende ind i, hvordan vi kan give vores kunder endnu bedre muligheder for at træffe sundere valg, når de handler hos os. Derfor prøver vi nu at fjerne momsen på frugt og grønt i en hel måned for alle Lidl Plus-kunder og indsamler dokumentation for effekten, som vi senere vil fremlægge på en konference. Vi glæder os til at følge, hvor meget mere frugt og grønt vores kunder vil putte i kurven, når de kan spare momsen, forklarer Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

I hele februar trækker dagligvarekæden Lidl et beløb svarende til momsen fra prisen på al frugt og grønt, herunder også på tilbudsvarer, når man handler som Lidl Plus-kunde. Initiativet sker som en del af Lidls agenda om at give sine kunder bedre mulighed for at træffe sundere valg. En agenda, Lidl især de seneste år har sat et endnu større fokus på.

– Initiativet er en del af en større plan, hvor vi i 2024 vil undersøge, hvordan danskerne reagerer, når vi arbejder med vores priser på plantebaserede varer, økologi og frugt og grønt. Jeg har noteret mig, at Coop også arbejder med momsfri frugt og grønt i sidste uge af januar måned. Det er rigtig positivt. Jo flere der samler evidens omkring hvordan kundernes indkøbsmønster flytter sig med en momsbesparelse på frugt og grønt – desto bedre, fortsætter Jens Stratmann, CEO i Lidl Danmark.

Kampagnen ’Momsfri februar’ kommer i forlængelse af flere af kædens kampagner, der i høj grad har fokus på sundhed. I januar lancerede dagligvarekæden kampagnen ”Valget er Dit”, hvor kæden frem til udgangen af marts prismatcher en række veganske produkter med sammenlignelige animalske produkter. Samtidig tillbød Lidl i januar 25 % rabat på økologisk frugt og grønt hver lørdag for alle Lidl Plus-kunder.

Pris har en stor betydning for, hvad vi putter i indkøbskurven … Ifølge en måling fra Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening er der bred opbakning blandt danskerne til afgifter på klimatunge fødevarer som kød, såfremt varer som frugt og grønt blev billigere**.

– Vi ved, at pris i høj grad påvirker kundernes forbrugsvaner og har en betydelig indflydelse på, hvad de putter i kurven. Derfor er lavere priser på sundere fødevarer afgørende for at fremme en sundere livsstil. Det bliver simpelthen for udfordrende at erstatte slikposen med en bakke bær, hvis det udover at være en fristelse i sig selv også er dyrere, siger Maria Lovecchio.

Forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak, hilser initiativet velkommen:

– Det, vi spiser, har stor betydning for vores sundhed og helbred, og alt for mange af os spiser ikke nok grøntsager og frugt. En af vejene til at ændre på det er at gøre det billigere at træffe de sunde valg i hverdagen. Når Lidl fjerner momsen, er jeg sikker på, at kunderne i februar vil komme hjem med mere frugt og grønt end normalt. Forhåbentlig kan initiativet inspirere vores politikere til at skrue på moms og afgifter, så det sunde bliver billigere og det usunde dyrere, siger hun.

Har dagligvarehandlen et ansvar, når det kommer til sundhed?

I Lidl ønsker man at være ansvarlige købmænd. Det har kæden vist ved flere lejligheder blandt andet ved at fjerne buræg og ferske turbokyllinger fra sortimentet, sætte aldersgrænse på energidrikke, reducere salt og sukker i kædens private-label produkter og i maj sidste år begyndte kæden også at udfase salget af tobak.

I april retter Lidl opmærksomheden mod spørgsmålet om, hvilket ansvar dagligvarekæderne egentlig har. Her holder Lidl en sundhedskonference på sit hovedkontor i Aarhus, hvor inviterede gæster, herunder andre dagligvarekæder, politikere, NGO’er og journalister, vil deltage i diskussionen om aktuelle sundhedsdagsordener indenfor kost og indkøbsvaner.

Lidl Plus-appen kan downloades gratis og har flere kundefordele. Udover at kunne købe momsfri frugt og grønt i februar, får man også alle Lidl-kvitteringer samlet ét sted, adgang til skarpe kupon-tilbud og online tilbudsaviser lige ved hånden.

Læs mere om Lidl Plus på lidl.dk/Lidl-Plus eller download den via App Store og Google Play.

Læs også: Det økologiske detailsalg faldt mindre end forventet

24-årig kvinde anholdt – forsøgte at sælge stoffer til betjent

Østjyllands Politis specialpatrulje fik et tip om, at der blev solgt narko fra et bestemt telefonnummer, og det fik torsdag aften en af betjentene til at tage kontakt til nummeret uden at give sig til kende. Sælgeren satte et møde op og klkken 22.10 på et aftalt sted i Aarhus C, dukkede en 24-årig kvinde op for at sælge en mindre mængde kokain.
Her erklærede den civilklædte betjente hende for anholdt, hvorefter hun blev sigtet for narkosalg.

Under visitationen blev hun fundet i besiddelse af nogle salgsposer med hash og kokain og nogle få tusinde kroner i kontanter, og det hele blev beslaglagt på stedet.

Læs også: 12 års fængsel for handel med kokain

Dyrere billetter i bus og tog øger uligheden

Stigningerne har været forudsigelige, men dekommer på et meget kritisk punkt for den kollektive transport, fordi det vil skubbe endnu flere passagerer over i egne biler … Sådan lyder det fra Dansk Industri og Ældre Sagen.

I Søndags hævedes billetpriserne i bus og tog. Det kan give færre passagerer, som vil give en endnu dårligere økonomi i den kollektive transport, og det er kritisk, fordi der nu og i fremtiden er brug for alternativer til bilen, lyder det fra Dansk Industri (DI). Det gælder både for den tredjedel af danske familier, der ikke har adgang til en bil, og for at sikre fremkommeligheden omkring de større byer, der bliver mere og mere låste af trængsel. Kollektiv transport er en del af løsning på bedre balance mellem land og by og den stigende trængsel, særligt omkring de større byer.

– Man bør politisk lave et modtræk til de store prisstigninger, der træder i kraft i dag. Kollektiv transport er åbenlyst vigtigt for de 38 procent af danske familier, der ikke har adgang til bil. Men det drejer sig om mere end det, siger branchedirektør i DI Transport, Karsten Lauritzen

– Kollektiv transport binder landdistrikterne sammen med byområderne, provinsen med oplandet, forstæderne til de store byer. Børn og unge med deres skole og fritidsaktiviteter. Virksomheder med deres medarbejdere. Ældre med indkøb, socialliv og lægebesøg.

Busnettet er således en vital samfundsfunktion, hvilket man genkender i Ældre Sagen.

– Ældre Sagen begræder, at priserne igen stiger i den kollektive trafik. Selvom prisstigningerne er ventet, minder de om de sidste års voldsomme nedskæringer. Den kollektive trafik skrumper. Flere steder kører bussen ikke længere aften og weekend. Alle betaler mere for mindre – men særligt landdistrikterne lider, siger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

– Ældre mennesker, som er dybt afhængige af bussen, kommer sjældnere ud. Social interaktion er vigtigt for vores livskvalitet og ikke mindst at bekæmpe ensomhed. Vi har brug for en politisk vision for den kollektive trafik. Skal den leve eller overleve?

En analyse fra DI viser, at det for næsten syv ud af ti virksomheder har en betydning, at medarbejderne kan komme på arbejde med den kollektiv transport. Samtidig viser undersøgelser, at når først folk vælger bilen til, så er vejen tilbage til kollektiv transport meget lang. Det er et problem, bl.a. fordi vi ved, at trængslen stiger og stiger – frem mod 2035 bliver der op mod 800.000 biler.

– Vi har brug for politiske ambitioner for den kollektive transport. Sverige og Tyskland er lykkedes med at få mange passagerer over i kollektiv transport med god dækning og attraktive priser. Det kan vi også gøre i Danmark, men det kræver, at regeringen eller Folketinget får lagt en visionær plan og lader investeringerne følge med, siger Karsten Lauritzen.

Fakta:

Prisstigninger skyldes øgede udgifter til brændstof samt dækning af et lavere antal passagerer efter COVID-19.

I gennemsnit vil priserne blive hævet med 10,3 procent i 2024. Pendlerkort på kortere rejser op til 10 zoner vil opleve prisstigninger på op til knap 14 procent.

Siden 2008 er billetpriserne steget med i alt 42,4 procent, viser tal fra Trafikstyrelsen. I samme periode er prisen for at køre i bil steget med knap 25 procent.

Læs også: Klumme: Tanker på mine cykelture

Aldrig har den strøm, vi bruger, været mere grøn

Sidste år udledte vi i gennemsnit 96 gram CO2 pr. kWh, når vi brugte vores ovn eller vaskemaskine. Det er rekordlavt og kun en fjerdedel af den CO2, vi udledte for ti år siden. Produktionen af vedvarende energi er steget markant, husholdningerne har været gode til at spare på strømmen, og vi bruger langt mindre klimaskadeligt kul til at producere strøm, forklarer Green Power Denmark.

CO2-udledningen fra en gennemsnitlig kilowatt-time (kWh) var sidste år 23 procent lavere end i 2022 og 74 procent lavere end i 2013.

– Det er et tydeligt bevis på, at den grønne omstilling flytter noget. Det er markant mindre belastende for klimaet, når vi i dag bruger strøm i husholdningerne og industrien, end det var for bare få år siden, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.

De 96 gram CO2 pr. kWh er et foreløbigt tal, som Green Power Denmark har beregnet. Den endelige opgørelse kommer i Energinets miljødeklaration senere på året. Green Power Denmark vurderer, at CO2-udledningen pr. KWh ikke vil ændre sig mærkbart i den endelige opgørelse.

En væsentlig forklaring på den lave CO2-udledning er, at produktionen fra solceller og vindmøller satte rekord – selvom rekorden godt nok blev sat ret sent i 2023. Grøn Energi Dag: I dag har vi produceret mere grøn strøm end i hele 2022 | Green Power Denmark

– Det er især solcellerne, som har leveret mere energi i 2023. Det skyldes, at der blev stillet mange nye solceller op i slutningen af 2022 og første halvdel af sidste år. Desværre var det samme ikke tilfældet for vindmøllerne, siger Kristian Jensen.

Ifølge Energistyrelsen brugte de centrale kraftværker 38 procent mindre kul i de første 9 måneder af 2023 i forhold til året før. Og selvom prisen på strøm har været lavere end i 2022, har husholdningerne fortsat været gode til at spare på energien. Derfor var strømforbruget sidste år kun en lille smule højere end året før.

Danmark importerer strøm fra nabolandene, når det er vindstille, og vi eksporterer, når der er gang i produktionen fra vindmøllerne. I de senere år er der også kommet flere vindmøller og solceller i nabolandene, og det er endnu en årsag til, at CO2-udledningen pr. kilowatt-time falder.

– Vi får vandkraft fra Norge, solenergi fra Holland og vindkraft fra Tyskland. Det er økonomisk og klimamæssigt en fordel, at vi udveksler strøm med hinanden. På den måde udnytter vi den vedvarende energi mest effektivt, og det er helt afgørende, når vi i de kommende år skal sænke CO2-udledningen yderligere – gerne ned på nul inden 2030, siger Kristian Jensen.

I både Holland og Tyskland er andelen af vedvarende energi i elproduktionen nu steget til over 50 procent.

I de kommende år bliver en af de store udfordringer at få bilerne, industrien og varmesektoren til at bruge strøm. Det vil få strømforbruget til at stige markant.

– Den grønne strøm erstatter fossile brændsler. Og når det er vindmøller og solceller, som leverer den grønne strøm, vil vi opnå markante gevinster for klimaet. Vi er kommet langt i den grønne omstilling, men de største skridt, skal vi først tage nu, slutter Kristian Jensen.

Læs også: 10 situationer hvor vi ikke vil løb tør for strøm

To sigtet for vold mod politiet efter derby

To personer fra hooliganmiljøet erfredag blevet anholdt og sigtet for vold mod politiet. Det sker efter en omfattende efterforskning af urolighederne efter fodboldkampen mellem F.C. København og Brøndby IF den 12. november.

I en koordineret anholdelsesaktion slog Københavns Politi fredag formiddag til på flere adresser i København. Her blev der foretaget anholdelse af to mænd på 23 og 27 år, som blev sigtet for flere tilfælde af vold mod forskellige betjente og for at angribe politiet med kasteskyts.

Episoderne fandt sted efter fodboldkampen i Parken mellem F.C. København og Brøndby IF den 12. november 2023. Her var der flere slagsmål, hvor betjente kom til skade, og de måtte anvende stave mod grupper af fodboldtilhængere. Den ene af de anholdte er bandt andet sigtet for at have sparket en betjent i ansigtet.

– Vi vurderer, at de to anholdte har fremtrædende roller i det københavnske hooliganmiljø, og vi sigter dem for at have udsat flere betjente for slag og spark og for at kaste forskellige genstande efter politiet, udtaler vicepolitiinspektør Jesper Beuschel, der er leder af Københavns Politis Afdeling for borgernær kriminalitet.

Der var på dagen indført en såkaldt skærpet strafzone i området ved Parken, hvor urolighederne fandt sted. Zonen betyder, at straffen for for eksempel vold og grov forstyrrelser af den offentlige orden kan stige til det dobbelte.

Politiet har haft en bred efterforskning af hændelserne efter kampen, og det har ledt frem til fredagens anholdelser. Jesper Beuschel vil ikke afvise, at flere vil blive sigtet som led i det videre efterforskningsarbejde.

– Det er sager, som vi tager meget alvorligt, og jeg forventer, at vi i den kommende tid kan sigte flere for at have deltaget i de uroligheder, der fandt sted den dag. Selv om det er nogle måneder siden, at det er sket, så fortsætter vi indsatsen med at identificere de involverede, så gerningsmændene skal ikke tro, at de kan ånde lettet op, afslutter Jesper Beuschel.

Det samme var tilfældet efter en kamp mellem de to hold tilbage i juli 2020, hvor tilhængere efterfølgende kom i masseslagsål på Vesterbro. Her førte efterforskningen til, at 13 personer i september blev sigtet for vold og grov forstyrrelse af den offentlige orden, og yderligere 62 blev i december 2020 sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Læs også: Tilskuere tilbageholdes efter højrisikokamp

Dagens billede: En væmmelig edderkop