Læs også:

Close
det kærlige måltid suppe

Grønt i grønt-boostersuppe

Mad  | 

‘Det kærlige måltid’ er en super lækker kogebog. Og her får du opskriften på Grønt i grønt-boostersuppe, som du nemt kan lave og som smager skønt

“Det Kærlige Måltid” er nonprofitorganisationen – og her har de udgivet en inspirerende kogebog med lækre opskrifter fra nogle af Danmarks bedste kogebogsforfattere.

Uge efter uge tilbereder unge frivillige sund og lækker mad hos Det Kærlige Måltid til sygdomsramte familier. De frivillige er en skøn forening af både ressourcestærke og sårbare unge, der i fællesskab deler glæden ved at lave mad og hjælpe andre. Det Kærlige Måltid har eksisteret siden 2019, og har udbragt mere end 35.000 måltider til syge og traumatiserede mennesker, der har brug hjælp til madlavningen og en kærlig støtte i hverdagen.

Vi har fået opskriften på en virkelig lækker grønt i grønt-boostersuppe, som både er sund og lækker og fyldt med gode vitaminer.

det kærlige måltid suppe
Så er der suppe … (Foto: Sara Galbiati)

Det skal du bruge

Ingredienser

4 tørrede shiitakesvampe (kan erstattes af 8 friske)
1 løg (100 g)
2-3 kartofler (150 g)
200 g rosenkål
4 blade grønkål (kan erstattes af spinat eller palmekål)
2 stilke bladselleri (50 g)
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
8-10 dl grøntsagsbouillon
1 spsk. tørret timian
1 cm ingefær (tilsæt evt. mere efter smag)
½ spsk. gurkemeje
1 tsk. friskkværnet peber
1 squash (200 g)
½ broccoli (150 g)
2 fed hvidløg
1 god håndfuld kogte bønner, kikærter eller linser (eventuelt fra dåse)
1 økologisk citron
Soja
Frisk timian

Sådan gør du

Hæld kogende vand på de tørrede svampe, og lad dem stå en times tid. Hvis du bruger friske svampe, så bræk dem i små stykker (smid stokkene ud, da de ikke kan spises).

Hak løget, skær kartoflerne i små tern, og del rosenkålene i kvarte. Riv grønkålen i små stykker, og snit bladsellerien.

Afdryp svampene, og svits dem i olie i en stor gryde sammen med løgene i 4-5 minutter. Tilsæt bouillon og tørret timian, og lad det koge i 5 minutter.

Tilsæt kartofler, rosenkål, grønkål og bladselleri, og kog suppen i cirka 10 minutter. Riv ingefæren fint, og tilsæt den sammen med gurkemeje og peber.

Skær squashen i små tern. Del broccolien i små buketter, og skær stokken i små tern. Hak hvidløget fint.

Kom squash, broccoli og hvidløg i suppen. Tilsæt bønner, kikærter eller linser til suppen. Bring den i kog, og sluk for varmen.

Riv cirka 1 spiseske citronskal, og kom det i suppen sammen med 1-2 spiseske citronsaft.

Smag suppen til med timian, peber, ingefær, citron og soja, og servér den med en sjat god olivenolie og et drys frisk timian på toppen.

 

Sådan ser bogen ud:

bog det kærlige måltid

 

Læs også:

 

Det betyder det at være flixitar

 

pestokartofler

· Mere fra samme kategori ·