Læs også:

Close
kødfri

Flexitar: Det betyder det at være flexitar

Sundhed  | 

Du kan være veganer, som ikke spiser nogen former for animalske produkter. Du kan også være vegetar, som ikke spiser kød, men som drikker mælk og/eller spiser æg. Men vidste du, at du også kan være flexitar?

Det lyder ikke nemt at være vegetar eller veganer. Hver dag skal man finde på opskrifter, hvor kød ikke indgår, og for kødspisere synes det som en umulighed. Men hvad hvis du kunne være flexitar – altså vegetar på deltid?

En flexitar, også kaldet en fleksibel vegetar, dækker over en person, som nogle gange spiser kød, men ofte spiser helt vegetarisk. Flexitarer har ofte taget et valg om kun at spise kød i meget små mængder og kun for at få den optimale ernæringsmæssige kombination af vegetariske og animalske produkter.

I Danmark har vegetarismen stor fremgang, og vegetariske restauranter skyder op overalt. Flexitar er de seneste år også blevet en “go to”-vegetarisme, da det er nemmere at tage hensyn til resten af familien, når man godt kan inddrage kød i mindre mængder.

De forskellige former for vegetarer

I den traditionelle forstand er man vegetar, hvis man lever af planteføde – hvilket vil sige frugt og grønt, korn og nødder med eller uden tilføjelse af mælkeprodukter eller æg. En vegetar spiser i oprindeligt forstand ingen former for kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr.

grøntsager
Grillede grøntsager med hjemmelavet pesto (Foto: arkiv)

LÆS OGSÅ: Drop nytårsforsætterne, de lykkes alligevel ikke

Dertil kommer den mest ekstreme form for kød-udelukkelse – nemlig veganisme. Veganere udelukker alle animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning og produkter, der er testet på dyr (kilde).

Selv om vi i daglig tale mest bruger termerne “veganer” eller “vegetar”, så eksisterer der mange underkategorier indenfor vegetarisme og madvare-udelukkelse:

  • Frugtar: Spiser frugt, nødder, frø og andre plantedele, som kan høstes uden at skade planten.
  • Rå veganer: Som almindelige veganere, men opvarmer kun maden til omkring 42 °C for at undgå at forringe råvaren.
  • Freeganer: Nægter at købe mad, og finder i stedet føde fra vilde planter, containere eller andre steder i “det fri”. Freeganisme er faktisk ikke en undertype af vegetarisme, da nogle freeganere spiser kød, æg eller mælkeprodukter
  • Pescetar: Spiser ikke kød eller fjerkræ, men spiser dog fisk og/eller skaldyr. Pescetarer betragtes af mange ikke som egentlige vegetarer.
  • Pollotar: Spiser ikke kød, fisk eller skaldyr, men spiser dog en eller flere former for fjerkræ. Pollotarer betragtes generelt ikke som vegetarer.
  • Flexitar: En “fleksibel vegetar”, hvilket vil sige en person, som generelt spiser vegetarisk, men godt kan gøre undtagelser og spise kød nu og da. Flexitarer betragtes generelt ikke som vegetarer.
  • Makrobiotiker: Har generelle “retningslinier” for, hvordan man bør spise. Fuldkorn og grønsager er de centrale bestanddele, men suppe, bønner, nødder og fisk indgår også ofte. En makrobiotiker er ikke en vegetar, da en vegetar ikke spiser fisk (kilde).

LÆS OGSÅ: Get shit done: Sådan stopper du overspringshandlingerne

· Mere fra samme kategori ·