Læs også:

Close
klumme træ horisont

Klumme: Mig og min ensomhed

Mit liv  | 

De sidste år har ordet ensomhed dukket op mange gange og steder. Det er som om, det først er ‘kommet på landkortet’ efter coronaens indtog. Men den har altid været der – i mange afskygninger. Her er mine tanker om ensomhed

Livet er jo en lang ‘uddannelse og rejse’ – og ingen af os kender den, men hver dag er vi i den – livet og rejsen … Og vores opfattelse af ting ændrer sig også i takt med årene og livserfaringerne. Måske – heldigvis – jeg er ikke helt sikker – ved man jo ikke, hvad der venter, eller hvordan mange ting hænger sammen. Måske skal det være sådan – ikke at det gør det nemmere at forstå – måske bare en konstatering og endeligt en accept, man skal lære at tage til sig.

alene ensom træ
At føle en eller anden form for ensomhed – har du ikke også prøvet det … (Foto: Unsplash)

Men som med corona og krig – men også med udviklingen i verden – så sker der nogle ryk (nogle af dem nogle gevaldige ryk) i vores liv eller livsopfattelser og livssituationer i disse år. I dag snakker man derfor meget om ensomhed og angst. Det er som om det først italesættes nu – men det er faktisk noget, jeg ofte har tænkt på op gennem livet. Ensomhed er nemlig for mig en mærkelig størrelse – der er intet facit eller rigtig eller forkert måde – stor eller lille – at føle den på. Ensomhed er en følelse – og ikke en rar en …

Ensomhed

Når folk (måske endelig) italesætter deres ensomhed, er det lidt som, at nogle er vilde med blå og andre orange. For ligesom med meninger kan den være så subjektiv og forskellig og dog alligevel så ens. For det er en følelse – ‘et stik i hjertet’ – en tung smerte – en mavepuster – en vejrtrækning der nærmest ikke er tilstede – eller bare en total tomhed i hele kroppen … Det kan være som at gå ved siden af sig selv og føle, at man slet ikke er til stede. Den kan være der lurende under smilet, så ingen ser den – men den kan også nogle gange ses så tydeligt, så den nærmest ‘stikker’, når en anden kigger på den ensomme.

Når man for eksempel får en arbejdsskade, bliver der ofte sat procenter på hvor arbejdsdygtig eller uarbejdsdygtig man er. DET ville være totalt umuligt med ensomhed. For lidt som med følelsen af kemi med et andet menneske – som jeg bedst kan beskrive som en form for X-faktor – altså der hvor man ser eller snakker med en – og der bare ER noget. Noget udefinerbart, så er det også lidt sådan med ensomhed – så uendeligt subjektivt og ubeskriveligt og nok svært for andre at forstå.

For med ensomhed kan der ikke sættes procenter på, eller være muligt at sætte den ind i en kasse. Den kan være så opslugende den ene dag og så måske lidt gemt væk en anden. Derfor er det også godt at italesætte ensomhed – så alle kan forstå – at vi måske alle kan føle den – og det også er ok – både i små eller større doser. Spørgsmålet er så bare, hvordan man kan leve med den eller gøre noget ved den …

pige trist ked
Der er mange niveauer og måder, man kan være ensom på … (Foto: Pexels)

I arbejdet

Vi bruger rigtig meget tid på at arbejde – tjene penge – gøre noget der både udvikler os og giver os indhold i vores liv og hverdag. Nogle har ultraspændende jobs – andre mere et job for at tjene penge. Her er der heller ingen facitliste. Men faktum er, at vi bruger mange timer på arbejdet. Og der er rent faktisk mange, der ikke sådan er overlykkelige på deres job eller for det at gå på arbejde.

Det kan være en ‘tough’ en at skulle være en del af et fællesskab eller afdeling – ikke mindst for introverte. Nogle bestemmer mere end andre – der er konflikter – KPI’er der forventes indfriet – der er voksenmobning – folk med tunge ambitioner, der vælter alle på deres vej mod toppen – og så er der alle de der små og store sociale aspekter, som også er en del af det at gå på job.

Det er en lidt speciel form for ensomhed, man kan føle på et job – og så er der jo også hele det økonomiske aspekt involveret. Og hvem er måske gået til en HR-afdeling for at sige, de føler sig udenfor eller ensomme på jobbet – DET kræver sin mand – og også modighed – for det vil oftest opfattes som et svaghedstegn (nærmest som om man er psykisk ustabil) …

Desværre er alle chefer eller firmaer ikke lige gode til også at have fokus på det enkelte menneskes trivsel – den der måske stikker lidt dybere end blot at passes sit job (godt eller dårligt) og sjældent kan sættes ord på. At være en del af en gruppe – et hierarki – en afdeling kan trække mange ressourcer ud. For reelt er det jo ikke bare nok at passe sit job – der ligger – der lige under overfladen – også mange andre små og store aspekter i det at være en del af en gruppe. Så jo den findes også – ensomheden på arbejdet.

kærlighed holde i hånden
Betyder fysisk kontakt meget for dig – det kan nemlig også være en del af det at føle ensomhed – at have hudsult … (Foto: Unsplash)

Læs også: Hvad er hudsult

I kærligheden

Ensomheden i forhold til kærligheden kunne jeg skrive en hel bog om. For den har så mange grimme og faktisk også lidt skjulte sider. Personligt synes jeg, den ensomhed som man kan føle i et forhold, er den der gør allermest ondt. Den ensomhed hvor du sidder ved siden af din mand eller kæreste, og måske endda holder i hånd, og så alligevel føler det vildeste stik af ensomhed. Uha – den gør absurd nas. Det er måske der, hvor den ene ikke mere elsker – eller man ikke er på samme ‘bølgelængde’ og sidder fast i en svær situation. Den ensomhed kræver styrke at komme ud af – og kan være svær selv at tackle. Ja, nogle lever endda med den et helt (voksen)liv uden at gøre op med den.

Ensomheden som alle singler – vil jeg tro – kan føle on eller off – og som jeg også selv til tider kan føle – den er en anden sag. For den kan man heldigvis lære at håndtere – altså sådan nogenlunde. For man kan skrue op eller ned for hvor meget man vil se sin familie og venner. Man kan gøre noget – gå til noget – tage ud – løbe en tur og så videre. Den er en lille smule mere ’tilvalgt’ ensomhed …

Der er det måske mere at have nogle ‘redskaber’, som kan tages i brug, når den rammer – for det gør den – ikke mindst ved en højtid som jul … Og nogle gange ville den skide ensomhed også være nemmere at acceptere, hvis man vidste, at den gik over – at man blev forelsket – at der skete noget godt – en positiv forandring – snart. Men det er jo så her, at vi desværre ingen spåkugle har, og du må bare tro og klø på …

hud, hud, kram, sult, skin
I morgen bliver forhåbentlig en bedre dag … (Foto: Unsplash)

Den der har overskud

Jeg synes tit, at der mangler lidt vilje til at give, og at folk hellere vil modtage. Jeg tror virkelig på, at man skal hjælpe andre, hvis man har overskud til det – måske kunne det endda give eller gøre noget for dig selv. Lidt som at vinde, så kan det at gøre noget for andre faktisk være en ret dejlig følelse, der kan fylde dig op.

At have overskud – det har nogle mennesker mere end andre – og det kan også være en variabel, der flyver op og ned – og det er vel også sådan livet og vores ‘mode’ kan være – at du i perioder har mere mentalt overskud end andre gange. Men kender du ikke det, at smiler du til folk på gaden, kan de nærmest kigge sådan helt overrasket og så smile tilbage – og det føles faktisk ret godt – ja man kunne jo også være den der startede med et smil …

kvinde pige tænker eftertænksom vindue (Foto: Unsplash)
Lad os få italesat ensomheden, som vi alle kan blive ramt af …  (Foto: Unsplash)

I morgen bliver en bedre dag

At skrive denne klumme giver jo også et indblik i mig og mit liv – og mine tanker om ensomhed – og også min ensomhed. For ja som vi også godt ved om for eksempel insta – så ser ingens liv så pænt og poleret ud som det ofte fremvises der … At man er god til at tage fotos og skrive den rigtige tekst er ikke lig med, at der ikke findes andre nuancer eller sider af ‘den historie’. Personligt er jeg både god med ord og til at tage fotos. Og på afstand er jeg sikker på, at nogle vil tænke, at ‘gid det var mig’, når de er ’tilskuer’ til mit liv. Men sådan er virkeligheden jo ikke – heller ikke hos mig.

Personligt har jeg haft glæde af i lidt tungere perioder at skrive mine tanker, glæder, frustrationer, og alt der imellem og udenfor, ned – sådan lidt tilfældig dagbog. En dagbog som jeg ikke er sikker på, at jeg ville have lyst til, at andre læste  – måske de endda ikke helt ville tro, det var mig, der havde skrevet den.

Men sådan er det jo også med mennesker, vi skal huske, at de indeholder mange mange sider. Nogle af disse ser vi mere end andre. Dagbogen er sådan en slags ledsager, og så kan jeg finde på at læse tilbage – og der kan det for eksempel så gå op for mig, at jeg en dag virkelig var trist, og så skete der noget tre dage senere, hvor jeg blev og var virkelig glad – og så tænker jeg lidt – okay – pyhh så er det ikke så slemt …

horisont himmel havet solen sol sky (Foto: Unsplash)
Har lyset svært ved at komme igennem til dig … (Foto: Unsplash)

Men som alle andre både har jeg følt og føler ensomhed. Og jeg er faktisk ikke bange for at italesætte den. For mig er det ikke svært at sige den højt. Jeg ser det ikke som en falliterklæring – faktisk bare at vi mennesker er så mange facetterede …

Vi går i livet mange epoker igennem – som for eksempel, da mine drenge flyttede hjemmefra. Der kan du tale om en rungende ensomhed i lejligheden (og i en moders hjerte) – for det første var der lige gået over 20 år af mit liv – og nu blev den dør lukket så eftertrykkeligt … Ikke at jeg ikke var glad på mine drenges vegne og vidste, de var på vej ind i en ny og spændende epoke i deres liv – men her var jeg tilbage og måtte selv tage hånd om at tage første skridt ind i en ny epoke i mit liv. Men havde væggene kunne tale eller vise følelser, så havde de nok grædt en lille tåre (eller to), som jeg også gjorde …

Sådan monumentale momenter af ensomhed har jeg følt mange gange – og jeg gør det stadig. Det er sikkert ganske normalt – ikke at det gør det nemmere. Jeg prøver bare på ikke at lade dem opsluge mig – og virkelig tænke at glasset er halvt fyldt – og ‘i morgen bliver en bedre dag’.

De tunge ensomhedstanker kommer tit lurende for mig i mørket på vej ind i søvnen – men så er det så heldigt, at næste dags morgenlys, som et gardin der trækkes fra, kan styrke mig til nye positive og lysere tanker … Ja, det er faktisk lidt som et motto, jeg elsker, ‘dæmoner dør i sollys’ – og som jeg faktisk både bruger og efterlever på mange måder. Sagt med andre ord – ‘gør noget’ – ikke bare gå og lade det ‘fylde til bunke’ – og ja lad lyset tage over …

kvinde ryg horisont havet skov zen ro (Foto: Unsplash)
Måske denne klumme også har fået dig til at få øjnene op for, hvad ensomhed er og kan være … (Foto: Unsplash)

Mere medmenneskelighed end samfundssind

Jeg synes ordet samfundssind er lidt ‘forstillet’ og også lidt blev et issue under corona – for helvede – vi forsøger vel alle at bidrage og gøre vores bedste – det må man da håbe. Men medmenneskelighed – husk vi skal ikke kun give folk et smil eller kram i december – give 100 kroner til brystkræft i oktober – eller sende en sms til en vens fødselsdag – det ord er så naturligt og vigtigt for mig … Alle må gerne gøre sig lidt mere umage og vise mere medmenneskelighed …

Jeg plejer at sige, at når folk er pressede eller det har noget at gøre med penge, så ved man aldrig, hvad der kan ske, eller de kan finde på. Med ensomhed tænker jeg lidt, at vi skal, som man siger, elske sig selv før man kan elske andre, og dermed sådan lidt overført – sørge for at passe på sig selv – for så vil man også have overskud til at hjælpe andre på sin vej.

Overskud – eller det modsatte – til at deale og håndtere en ensomhed ville måske også være nemmere, hvis man vidste ‘det gik over’ – lidt ligesom med regnvejret på første feriedag – vidste man det blot var en enkelt dag og ikke 14 dages silende regn – så var det nok nemmere at klare. Men det er jo det med følelsen af ensomhed – også når du er single – at du ved ikke, hvor det ender eller vender – eller hvad der skal til. Så som at bestige bjerge – må man tage det lidt i små portioner og i et tempo, man kan klare. Du kan ikke springe trin over – ‘one step at a time’ – også selvom det er mega frustrerende – men måske bare vigtigt at huske på. DET glemmer jeg selv ind imellem.

Har du brug for hjælp – så ræk ud – har du overskud – så hjælp – så simpelt kan det faktisk godt være. Vær åben både overfor dig selv og andre – giv og du vil sikkert også modtage. Handl selvom du er bange. Alle kan føle ensomhed – sådan er det bare … Og så lad os især have fokus på dem, der lider af den svære ensomhed – som ældre – den er jeg slet ikke kommet ind på her … Så vis medmenneskelighed (også overfor dig selv) – det vil klæde dig – og mig …

 

Læs også:

9-trinsguide til at forstå sorg

ensom ensomhed alene trist (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·