#Ensomhed: 9-trins-GUIDE til at forstå sorg

Sorg er ikke en sygdom. Men den kan ramme os alle. I sorg ligger ofte også en form for ensomhed gemt. Her giver psykoterapeut Lizl Rand dig en guide til, hvis du rammes af sorg. En guide alle kan have glæde af at læse

Af Lizl Rand, psykoterapeut og forfatter, www.lizl.dk

Hver dag i min praksis som psykoterapeut møder jeg mænd og kvinder, der har mistet og som i deres sorg føler sig ensomme, magtesløse og sommetider også forkerte og rådvilde. De oplever også, at omgivelserne kan have svært ved at forstå og rumme dem og måske også undgår dem.

Sorg er ikke en sygdom. Det er helt naturligt at være ked af det, når man har mistet noget betydningsfuldt. Og det kan være mennesker tæt på som ægtefælle, familiemedlemmer, venner, kollegaer, naboer. Eller kæledyr, førlighed, bolig, job og andet betydningsfuldt.

Desværre er vi i vores kultur ikke så gode til at håndtere følelsesmæssig smerte og mange føler sig isolerede eller misforståede, når omverdenen ignorerer og undgår for ikke at ”gøre dig ked af det” eller forsøger at løse sorgen, som var den et problem eller nedgør den: ”Nu må du da komme videre”, ” Skal du ikke tale med en professionel, nu er det gået så langt tid?” eller ”Det var jo bare en hund”. Sorg er kærlighed, og jo mere man tillader sorgen, jo nemmere er den at forstå og bære.

Her kommer 9 trin til at forstå sorg:

1. Erkend og accepter, at du efter din kæres død er i forskellige faser. Du vil opleve alt fra chok til vrede, til fortvivlelse, til at du på et tidspunkt kan bearbejde tabet og kan orientere dig mod en fremtid uden din kære. Jo mere du tillader, at du føler, som du gør, jo lettere er det at være med det, som er. Tillad alle dine følelser, og at du svinger mellem dyb sorg og til nærmest i korte øjeblikke at have glemt, at din kære er væk. Tal med andre om, hvordan du har det og del gode minder. Nogen kalder sorgen for stribet – andre for et pendul.

Man svinger mellem dyb gråd og desperation for så at fungere fuldkommen normalt et par timer og for eksempel varetage arbejdsopgaver som om intet var hændt. For derefter igen at kollapse i bilen eller på toilettet, eller hvor det lige er mulighed for at trække sig.

2. Symboler og ritualer kan være stor støtte. Man kan have fotos på sig og stående fremme. Nogle laver et slags alter med lys, blomster, smykker og billeder. Andre udsmykker graven og besøger den efter bestemte rutiner. Man kan bære smykker, tatoveringer, beklædning og så videre og på den både kan man have et minde med over alt. Nogle skriver breve til afdøde og får på den led sat ord på følelserne. Der er ikke en rigtig og en forkert måde at mindes på. Det er individuelt, hvad der giver mening for dig og mig.

3. Sorg kan ikke gradbøjes. Mange tror, at der er forskel på, hvor ked af det man må være over at miste en kær om det er menneske eller kæledyr. Mange kæledyr er som et familiemedlem, og ofte har vi en langt tættere tilknytning til dem end fjerne familiemedlemmer.

Selvom man kan være meget ulykkelig over at miste en slægtning, så har det måske ikke samme betydning for ens daglige liv, som hvis man mister en hund, man har haft en tæt relation til i mange år.

4. Du kan ikke tænke sorgen væk. Det er helt naturligt for vores hjerne at forsøge at finde en løsning på et problem. Og hjernen kan tro, at dét, at vi er kede af det, er et problem, der skal løses. Og så går hjernen i gang med at tænke. Det kan være, at du tænker på noget, du fortryder, at du gjorde eller ikke gjorde. Det kan være at du pludselig føler skyld og skam.

Når vi grubler og tankerne kører i ring, bliver vi både trætte og triste og slår os selv i hovedet med bebrejdelser eller tvivl. Derfor kan det hjælpe at erkende, at du ikke kan tænke dig ud af sorgen eller tænke dig til et svar, som vil mindske sorgen. Tværtimod er du i gang med at give dig selv et nyt problem, hvis du pines ved at fokusere på negative tanker. Derfor er det bedst at parkere tankerne og sige til sin hjerne: ”Jeg kan ikke tænke mig ud af sorgen.”

5. Græd. Lad tårerne komme, når de presser sig på. Giv efter for sorgen. Shakespeare beskrev det ret præcist: ”At græde er at mindske sorgens dybde”. Og det er faktisk dét, som sker psykologisk og fysisk. Når vi græder, trøstes vi indefra, da der udløses endorfiner i kroppen, som har en beroligende og opmuntrende effekt.

6. Tiden lindrer, men savnet vil altid være der og variere i sin styrke. Sorgen bliver, som tiden går, mere håndterbar og mindre påtrængende. Men vil altid være en følgesvend i varierende grad. Sorg er kærligheden.

7. ”Skal du ikke tale med en psykolog?”, ”Nu må du komme videre”. Kommentarer som er lidt i familie med: ”Se at blive gravid igen” eller ”Det var jo bare en hund”. Ofte handler det om, at omgivelserne forsøger at trøste og ikke kan udholde, at man er ked af det og ikke ved, hvad de skal sige.

På samme måde kan omgivelserne også have svært ved at håndtere, hvis man virker glad eller knytter sig til nye mennesker. For eksempel hvis en enke/enkemand bliver forelsket eller man bliver gravid igen, køber en ny hund eller gør noget nyt og anderledes efter dødsfaldet. Omgivelserne kan have svært ved at forstå, at man jo stadig sørger selvom man lever og nogle omgivelser kan have meninger om, hvor lang tid der skal gå før man kan det ene eller det andet … Men igen er der ikke en rigtig eller forkert måde at sørge på.

8. Døden adskiller ikke. Før elskede du din kære i live, nu elsker du vedkommende som død. Døden har afsluttet jeres fysiske forhold. Den har omformet jeres relation, men kærligheden er den samme. Følelserne er de samme – det er blot jeres måde at være sammen på, der er ændret.

9. Du er ikke alene om at have mistet. Vi er mange. Og det kan være en støtte at vide og dele med andre. Og at skulle sige farvel til familie, venner, kæledyr er noget alle kommer til at opleve, da døden er en del af livet.

Læs også:

 

#Ensomhed2020: 3 piger om ensomhed