Læs også:

Close
pige trist

NEWS: Stigende priser er danskernes største bekymring

Nyheder  | 

Stigende priser er danskernes største bekymring · 19-årig mand idømt seks års fængsel for drabsforsøg · Cubanerne stemte ja til adoption og ægteskab mellem homoseksuelle · Billig, billigere, BASALT: Ny butikskæde er langt billigere end discount · To mænd dømt for besiddelse af stor mængde kokain · Dagens video: Det mystiske gasudslip

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Stigende priser er danskernes største bekymring

Stigende priser topper danskernes liste over bekymringer i de kommende seks måneder. Hele syv ud af 10 danskere er bekymret for, at der vil komme yderligere prisstigninger, og hver anden dansker forventer, at inflationen fortsat vil stige i minimum samme tempo som vi har set de seneste 6 måneder. Det viser et nyt økonomisk tillidsbarometer fra PwC.

Det nye økonomiske tillidsbarometer, som PwC netop har lanceret i samarbejde med Epinion, tager temperaturen på danskernes oplevelse af den økonomiske situation i Danmark og deres egen personlige situation, deres økonomiske muligheder og bekymringer samt forventede adfærd.

– PwC’s økonomiske tillidsbarometer viser, at inflationen for alvor har fået tag i danskerne, der er allermest bekymret for, at priserne stiger. Prisstigninger topper listen efterfulgt af bekymringen for svækket købekraft og besparelse på offentlig velfærd, fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, administrerende direktør og Senior Partner.

pwc tillidsbarometer
PwC har sammen med Opinion lavet en tillidsbarometeret … (Grafik: PwC)

Blandt de danskere, der vurderer, at deres økonomiske situation er dårlig eller meget dårlig, er hele 88 % bekymrede for, at priserne stiger i løbet af de kommende 6 måneder. Heraf angiver 62 %, at de er ‘meget bekymrede’ for prisstigningerne.

– Det er klart, at prisstigninger rammer meget forskelligt alt efter ens økonomiske råderum, men det er nok de færreste, som ikke gør sig bekymringer om betydningen heraf på deres egen økonomi. Vi ser da også, hvordan danskerne er begyndt at tjekke el-priser på forskellige tidspunkter af døgnet, begrænse brugen af de største “strømslugere” i hjemmet, tørre tøj udenfor mv, udtaler Mogens Nørgaard Mogensen.

Danskerne forventer at bruge markant flere penge på el og opvarmning … Ifølge PwC’s økonomiske tillidsbarometer udtrykker danskerne flere økonomiske bekymringer overfor det kommende halvår, herunder forbereder danskerne sig på at skulle bruge markant flere penge på el og opvarmning i de kommende seks måneder sammenlignet med samme periode sidste år. 64 % af danskerne forventer således at skulle bruge flere penge på bolig, el og opvarmning, som dermed topper listen over danskernes merforbrug. På en andenplads ligger fødevarer og ikke-alkoholiske drikke (41 % forventer at bruge flere penge) og på en tredjeplads transport (31 % forventer at bruge flere penge).

– Danskerne er meget bevidste om, at de står over for en øget regning til el og opvarmning, der jo hænger tæt sammen med den energikrise, som krigen i Ukraine var med til at udløse. Til gengæld planlægger kun få danskere at købe luksusvarer som ure og smykker samt biler i de kommende seks måneder, forklarer Mogens Nørgaard Mogensen og henviser til, at kun 2 % af danskerne svarer, at de helt sikkert vil foretage et sådan køb.

Danskerne forventer at inflationen fortsætter … Det økonomiske tillidsbarometer viser desuden, at 85 % af danskerne forventer, at priserne vil fortsætte med at stige de kommende 6 måneder. Hver anden (49 %) forventer endda, at prisstigningerne vil stige i minimum samme takt som nu.

– Hvis danskerne får ret, har vi kun set starten af inflationen. Vi kan først og fremmest håbe på, at den tragiske krig i Ukraine ophører, og der skabes geopolitisk stabilitet. Det vil vil være med til at forbedre situationen i forhold til de globale forsyningskæder og energikrisen, som i øjeblikket sætter sig i prisstigninger til forbrugerne. Desuden kan vi håbe, at centralbankerne vil få held med at bekæmpe inflationen og dermed kunne sænke renterne igen, slutter Mogens Nørgaard Mogensen.

Om undersøgelsen:

I samarbejde med Epinion udgiver PwC Økonomisk Tillidsbarometer, som tager temperaturen på danskernes oplevelse af den økonomiske situation, deres økonomiske muligheder samt forventede forbrugeradfærd. Målingen foretages hver 6. måned blandt et repræsentativt udsnit af danskerne og følger dermed udviklingen i den økonomiske tillid i befolkningen.

pige trist
Stigende priser bekymrer danskerne mest … (Foto: Unsplash)

Læs også: Seks gode tips til at spare på elregningen

19-årig mand idømt seks års fængsel for drabsforsøg

Drabsforsøget fandt sted i Esbjergs centrum den 5. september 2021. Den forurettede var en 43-årig mand.

En 19-årig mand fra Esbjerg er tirsdag ved en enig nævningeret ved Retten i Esbjerg idømt seks års fængsel for drabsforsøg ved at have stukket en 43-årig mand seks gange i overkroppen, herunder to stik i brystet, hvor det ene stik gik igennem venstre lunge og hjertet.

Den 19-årige blev også dømt for besiddelse af en kniv og en mindre mængde hash til eget brug.

Drabsforsøget fandt sted i Esbjerg den 5. september 2021 klokken cirka 05.15 om morgenen ved taxaholdepladserne i krydset Skolegade/Torvegade i Esbjerg, hvor både den 19-årige og den forurettede befandt sig efter en bytur i Esbjergs natteliv.

Den 19-årige og forurettede kendte ikke hinanden i forvejen og havde i følge vidner mødt hinanden kort tid inden overfaldet.

Nu dømte var på gerningstidspunktet 18 år, og han blev anholdt umiddelbart efter knivstikket af en politipatrulje, som befandt sig i nærheden af episoden. Politipatruljen fik hurtigt lagt den da 18-årige i håndjern, sikret kniven, tilkaldt en ambulance og tilkaldt hjælp fra politikolleger. Tilsvarende ydede betjente på stedet livreddende førstehjælp indtil ambulancens ankomst.

Den 19-årige havde under sagen erkendt to knivstik og erkendt at have begået vold, men nægtet forsæt til drab.
Retten fandt endvidere, at tiltalte ved at stikke forurettede to gange i venstre side af brystkassen, hvor der er flere vitale organer, heraf et stik med betydelig kraft ved hjertet, måtte have indset det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø.

Den 19-årige mand blev derfor fundet skyldig i drabsforsøg og tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

domstol dom retssal
Ung mand fik seks års fængsel for drabsforsøg … (Foto: Unsplash)

Læs også: Dømt for drabsforsøg i Høje Taastrup

Cubanerne stemte ja til adoption og ægteskab mellem homoseksuelle

Et stort flertal af cubanerne har ved en folkeafstemning søndag stemt for et forslag, der skal gøre det muligt for par af samme køn at gifte sig. Ligesom et flertal af cubanerne også vil gøre det lovligt for homoseksuelle par at adoptere. Det skriver Ritzau.

To tredjedele stemte for forslaget, mens 33 procent stemte nej. Det svarer til mere end 3,9 millioner cubanere, der stemte for, og 1,95 millioner, der stemte imod.

Ved folkeafstemningen stemte cubanerne om en godkendelse af et 100 sider langt ‘familiekodeks’. Ud over at legalisere adoption og ægteskab mellem par af samme køn stemte et flertal af cubanerne for, at der må indgås registreret partnerskab i det caribiske land. Derudover skal en række tiltag sikre en øget ligestilling mellem mænd og kvinder.

Resultatet vækker begejstring hos Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel. Han har været med til at føre kampagne for, at familiekodekset skal indføres.

– Retfærdigheden er sket fyldest, skriver han på Twitter. – På denne måde afbetaler vi en gæld over for flere generationer af cubanske mænd og kvinder, hvis familieprojekter har ventet på denne lov i årevis, tilføjer han.

74 procent af de 8,4 millioner stemmeberettigede borgere i Cuba deltog i søndagens folkeafstemning.

homoseksuelle cuba ægteskab
Et stort flertal af cubanerne stemte ja ved en folkeafstemning ja til at give homoseksuelle flerE rettigheder. (Foto: Unsplash)

Læs også: Stor undersøgelse viser, hvad udfordringer LGBTQ+-rejsende fortsat står overfor

Billig, billigere, BASALT: Ny butikskæde er langt billigere end discount

Salling Group går med butikskæden BASALT til angreb på inflationen med markedets laveste priser på basale dagligvarer. Opskriften er at halvere omkostninger til energi og at reducere sortiment og åbningstid. Dermed får kunderne priser, der i gennemsnit er 15 procent under discount.

Lige nu kæmper mange danskere med at få dagligdagen til at hænge sammen. Husholdningsbudgettet er spændt til det yderste, og med udsigt til fortsat galopperende energipriser og vedvarende inflation trækker de mørke skyer for alvor sammen over økonomien.

Med afsæt i danskernes hverdag giver Salling Group nu kunderne et supplement til eksisterende butikker med lanceringen af BASALT, der sikrer danske husholdninger markant lavere priser på de mest købte dagligvarer.

De lave priser er mulige, fordi BASALT fjerner en lang række omkostninger. Sortimentet er smallere end i discountmarkederne, hvilket gør det muligt at reducere antallet af ugentlige leverancer til butikken. Varerne vil desuden i vid udstrækning stå på paller i butikken og i emballagen direkte på hylderne, hvilket reducerer udgifterne til håndtering. Væk er ligeledes køle- og frostvarer og dermed halvdelen af omkostningerne til energi, som i disse måneder sætter nye rekorder. Hertil kommer, at BASALT holder lukket om aftenen, hvilket yderligere reducerer omkostningerne til energi og personale.

– Mange danskere oplever et voldsomt pres på privatøkonomien og har brug for, at dagligvarehandlen hjælper dem til at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Med et innovativt butikskoncept vælger vi derfor at tænke nyt frem for at skære ned, og mens inflationen har presset priserne op med ni procent, hugger vi nu gennemsnitligt 15 procent af priserne i BASALT, siger administrerende direktør i Salling Group, Per Bank.

BASALT vil være kendetegnet ved et bredt udvalg af de mest basale dagligvarer, der altså hverken kræver køl eller frost. Det vil sige almindelige basisvarer som pasta, havregryn, toiletpapir, bleer, tandpasta, langtidsholdbar mælk, mel og brød samt et basalt udvalg af frugt og grønt. Der er ingen mængderabatter, kun faste lave priser hver dag, hvor flere end 80% af varerne vil koste under 20 kroner per styk og halvdelen 10 kroner eller derunder.

– Vi sparer på drift, logistik og energi, og sender med BASALT besparelsen videre til kunderne. Ved at sænke vores faste omkostninger markant kan vi tilbyde danskerne markedets bedste priser på de allermest basale dagligvarer. Ligesom alle andre håber vi, at forbrugerpriserne vil falde, men med BASALT giver vi her og nu danskerne et meget konkret våben mod inflationen, siger Per Bank.

Første BASALTåbner tirsdag den 11. oktober på Amager Landevej i Kastrup, og allerede dagen efter kommer turen til Viby Jylland og Prøvestenscentret i Helsingør. Frem mod jul åbner i alt foreløbigt 10 BASALT-butikker spredt ud over hele landet, og BASALTtester dermed danskernes appetit på en ny butiksform, der altså er væsentligt billigere end discount.

– I første omgang lancerer vi 10 BASALT-butikker, men vi ser allerede nu på flere lokationer til nye placeringer. Vi glæder os til at invitere kunderne indenfor til at afprøve det nye koncept, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.

Efter åbningen af de første tre butikker følger foreløbigt syv yderligere butikker i Jylland, på Fyn og Sjælland samt i hovedstadsområdet.

Butiksplaceringer og åbningsdato for første BASALT-butikker:

Amager Landevej (Kastrup): 11/10
Prøvestenscentret (Helsingør): 12/10
Viby Ringvej (Aarhus): 12/10

Åbningstider:

Mandag-fredag: 08-19

Lørdag-søndag: 08-16

BASALT
BASALT – discount til priser billigere end discountpriser … (Grafik: PR)

Læs også: Fem tips til at bekæmpe madspild

To mænd dømt for besiddelse af stor mængde kokain

To mænd på 48 år og 60 år er den 21. september 2022 blevet dømt for besiddelse af en større mængde kokain

Sidste uge blev to mænd ved i Retten i Odense dømt for besiddelse af en større mængde kokain med henblik på videreoverdragelse.  De to mænd var tiltalt for i forening at have været i besiddelse af cirka 1 kilo kokain den 24. februar 2022 med henblik på videreoverdragelse.

Den 48-årige mand var derudover tiltalt for at have været i besiddelse af 1,4 kilo kokain den 22. februar 2022 med henblik på videreoverdragelse. Den 48-årige blev idømt 9,5 års fængsel inklusive en reststraf fra en tidligere afsoning. Den 48-årige modtog dommen. Den 60-årige blev idømt 4 års fængsel og udbad sig betænkningstid.

Begge blev varetægtsfængslet frem mod afsoning.

kokain narko
To mænd dømt for besiddelse af stor mængde kokain … (Foto: Pexels)

Læs også: Mand dømt for voldtægt af ægtefælle

Dagens video: Det mystiske gasudslip

· Mere fra samme kategori ·