NEWS: Unges hverdag og fremtidsplaner er stærkt påvirket af prisstigninger
Unges hverdag og fremtidsplaner er stærkt påvirket af prisstigninger · Lang fængselsstraf til 48-årig for kokainsmugling · Østersøens lande styrker samarbejde om mere havvind og øget energisikkerhed · Danmarks lægemiddeleksport steget 800 procent siden 1997 · Dømt for drabsforsøg i Høje Taastrup · Dagens video: En lille godbid
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Unges hverdag og fremtidsplaner er stærkt påvirket af prisstigninger
Unges hverdag er i forandring. Stigende priser skaber stress, og 70% af danske unge siger, at deres levevis og fremtidsplaner i betragtelig grad er påvirket. Næsten hver tredje ung føler, at de nu i mindre grad er del af det
sociale fællesskab. Det viser spritnye tal fra Aldis store forbrugerundersøgelse ALDImeter, der zoomer ind på unges hverdag. Ungdommens Folkemøde var sidste uge ramme om dialog med og mellem unge og eksperter om konklusionerne fra undersøgelsen.
Det er blevet væsentlig dyrere at være dansker de seneste seks måneder. Men særligt unge rammes af stigende forbrugerpriser, viser dagligvarekæden Aldis forbrugerundersøgelse ALDImeter. ALDImeter undersøger danskernes hverdag og har denne gang zoomet ind på de unge. 70% af unge mellem 18 og 30 år siger, at deres levevis og fremtidsplaner er blevet påvirket af de store prisstigninger. Det er 14 procentpoint flere end i aldersgruppen 31+ år, hvor 56% siger, at levevis og fremtidsplaner er blevet påvirket.
– Der er stor forskel på, hvordan danskernes levevis og fremtidsplaner påvirkes afhængigt af den enkeltes livssituation. To tredjedele af landets unge er bekymrede for deres privatøkonomi og føler sig pengepressede. Det er en samfundsudfordring, når ALDImeter viser os, at unge forsøger at løse deres økonomiske udfordringer ved at nedprioritere deres sociale liv og de fællesskaber, de er en del af. Det bør ikke alene være unges ansvar at håndtere denne økonomiske bekymring, der kan få afgørende betydning for deres livsvilkår og muligheder for at indgå og tage del i samfundet. I stedet skal det være en opgave, vi som samfund tager del i, fordi konsekvenserne af at isolere ungdommen fra afgørende dannende og demokratiske arenaer på sigt vil få endnu større konsekvenser, siger Olivia Grant fra Ungdomsbureaet, der står bag Ungdommens Folkemøde.
Fra februar til juli 2022 er forbrugerprisindekset steget fra 4,8 til 8,7. Det giver en årlig ekstraregning på op til 36.000 kroner for en gennemsnitlig børnefamilie. Unge single-husholdninger skal ’finde’ cirka 9.000 årligt.
– De store ekstraudgifter, danskerne oplever, skal der findes råd til, og det kan være ekstra udfordrende, når ens hovedindtægt er elevløn, lærlingeløn eller SU, siger Louise Wendelbo, kommunikationschef i Aldi, og fremhæver bekymrende fakta fra den seneste ALDImeter-undersøgelse:
– Mere end hver 10. ung har sprunget et måltid over for at spare. Det er uholdbart, og det er faktisk muligt at lave god mad på et stramt budget. Det inspirerer vi blandt andet til på mætpå-budget.dk og i samarbejde med Too Good To Go.
Mange unge har fokus på bæredygtighed og madspild. Langt flere unge bruger apps til at forhindre madspild, og ALDImeter viser, at unge i stigende grad køber Too Good To Go-poser med dagligvarer.
– En stram økonomi behøver ikke betyde knurrende maver eller fravalg af bæredygtighed. Vi har de seneste år haft stort fokus på at engagere de unge i kampen mod madspild. Vi ved jo, at de unge hører til de mest klimabevidste. Vi ved også, at mange har en stram økonomi. Men samtidig har de unge indtil nu været de største madspildssyndere. Og det er jo paradoksalt. Derfor er jeg glad for at konstatere, at inflationen – ifølge ALDImeterundersøgelsen – har fået de unge til at købe flere overskudsvarer og bekæmpe madspild, siger Heidi Boye, landechef i Too Good To Go.
Too Good To Go er partner på ALDImeter og har desuden udviklet opskrifthæftet ’Mad med overskud’, som gør det lettere at forvandle madrester til nye retter i samarbejde med Aldi.
– ALDImeter viser, at forholdsvis mange unge, skærer tandlægebesøg væk, fravælger sociale arrangementer og frygter spærrede kreditkort på grund af prisstigningerne. Det er tankevækkende. Men forbrugerøkonom Lene Okholm og Danske Lejere, som vi samarbej-der med i forbindelse med ALDImeter, peger på madplaner, aktiv budgetlægning og ikke mindst stor agtpågivenhed ved ind- og udflytning af bolig som muligheder for at få penge-ne til at række. Og som discountsupermarked mener vi naturligvis også, at vi kan være en del af løsningen for unge og alle andre, der gerne vil slanke madbudgettet, slutter Louise Wendelbo fra Aldi.
Om ALDImeter:
Dagligvarekæden Aldi analyserer danskerne i en omfattende forbrugerundersøgelse flere gange årligt. Målet er at blive klogere på danskernes hverdag og dele viden om, hvad de tænker, hvordan de handler, og hvad der påvirker dem. Denne undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2.121 CAWI-interview med danskere i alderen 18-65+ år i perioden den 2. – 19. august 2022. Data fra ALDImeter er til rådighed på www.aldi.dk/aldimeter.
Læs også: Interessen for elpriser blandt forbrugerne er femdoblet
Lang fængselsstraf til 48-årig for kokainsmugling
En omfattende efterforskning af organiseret narkotikakriminalitet i både Danmark og i udlandet har fredag ført til, at en 48-årig mand har tilstået sin rolle og er blevet idømt ni års fængsel.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået en 48-årig mand til at tilstå over for en dommer at have modtaget 15 kilo kokain.
Det er sket fredag i Københavns Byret, hvor den 48-årige blev idømt ni års fængsel for at have modtaget, besiddet og videreoverdraget den store mængde kokain.
Den 48-årige afhentede i maj 2020 de 15 kilo kokain fra en adresse i Brøndby, hvorefter han fragtede narkotikaen til Vanløse. Her blev kokainen opbevaret i fem dage, inden størstedelen blev videreoverdraget ved en metrostation på Amager.
Sagen mod den 48-årige er en del af et støre sagskompleks kendt som ’Operation Sixpence,’ hvor politiet mener at have optrevlet et organiseret narkotika-netværk med tråde til udlandet, herunder Spanien. Efterforskningen har ført til flere anholdelser, herunder en større anholdelsesaktion i september 2021, hvor Særlig Efterforskning Øst – nu National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) – i samarbejde med spansk politi slog til på flere forskellige adresser og anholdte 13 personer i Danmark og to i Spanien.
Sagskomplekset involverer over 30 personer i alt, hvoraf flere har fået dom.
– Dygtigt politiarbejde har frembragt så overvældende beviser til brug for fremlæggelsen af sagen i retten, at domfældte har set skriften på væggen og tilstået sine kriminelle handlinger. Jeg er meget tilfreds med afgørelsen, der sender et klart signal om, at det straffes hårdt, når man medvirker til at samfundsskadelig narkotika ender på gaden i Danmark, slutter anklager ved NSK, Jelena Hansen.
Læs også: Brødre i fængsel i sag om narkohandel og våbenbesiddelse
Østersøens lande styrker samarbejde om mere havvind og øget energisikkerhed
Otte lande fra Østersø-regionen har taget første spadestik til at bygge en ny energialliance. Som afslutning på Østersøtopmødet underskrev de Marienborg-erklæringen og satte en fælles ambition om at syvdoble havvindskapaciteten i Østersøregionen og styrke el-samarbejdet på tværs af grænser.
Med krigen i Ukraine er uafhængighed af russiske fossile brændsler blevet en afgørende prioritet for Europa. Nu har Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen fundet en opskrift, der skal få os nærmere målet om et energiuafhængigt EU.
Ved Østersøtopmødet på Marienborg i slutningen af august blev landene enige om at indgå et tættere samarbejde om energi og udbygningen af vedvarende energi – og satte en fælles ambition om at syvdoble havvindskapaciteten i 2030. Målet er at bygge 19,6 GW havvind i Østersøen i 2030. I dag er der opført 2,8 GW.
På Marienborg skrev energiministrene, politiske repræsentanter for Østersøens lande og EU-Kommissionens energikommissær under på erklæringen, der beskriver hvordan ambitionerne konkret skal føres ud i livet
– Med Marienborg-erklæringen og syvdoblingen af havvind i Østersøen tager vi et vigtigt skridt for både klimaet og vores sikkerhed. Vi har nu fået landene i den absolutte frontlinje stærkere engageret i udbygningen af havvind. Målet er at sige farvel til sort energi og fratage Putin muligheden for at bruge energi som våben, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
På den lange bane er svaret på truslen mod forsyningssikkerheden vedvarende energi. Men for også at sikre uafhængighed af russisk energi på den korte bane er de otte lande også blevet enige om at samarbejde om alternativer som flydende gas (LNG) – og afsøge mulighederne for at etablere el-forbindelser på tværs af Østersøregionen, f.eks. ved brug af energiøer.
Danmark og Tyskland har for nylig indgået en aftale om, at Tyskland skal kobles på Energiø Bornholm. Det vil i 2030 sikre grøn strøm til op mod 4,5 millioner danske og tyske husstande. Danmark har på Østersøtopmødet også indgået et nyt myndighedssamarbejde med de baltiske lande om at overføre de danske erfaringer med at bygge havvind. Samarbejdet vil løbe frem til og med 2025.
Læs fakta om topmødet her.
Fakta:
Med Marienborg-erklæringen vil landene styrke deres nationale og EU’s uafhængighed af russiske fossile brændsler gennem et tættere samarbejde om energi og udbygning af vedvarende energi.
I dag er havvindskapaciteten i Østersøregionen 2,8 GW.
Danmark, Sverige, Polen, Finland, Estland, Letland, Litauen og Tyskland er blevet enige om en fælles ambition 19,6 GW i 2030.
På baggrund af de udmeldte ambitioner om 2030 ventes det, at Danmark med 6,3 GW vil have den største havvindskapacitet i Østersø-regionen, efterfulgt af Polen med 5,9 GW, Tyskland med 3,8 GW, Litauen på 1,4 GW, Estland med 1 GW, Sverige på 0,7 GW, Letland på 0,4 GW og Finland på 0,1 GW.
Den samlede danske udbygning af havvind i Østersøregionen frem mod 2030, der bl.a. omfatter nye parker ved Hesselø, Kriegers Flak II og Energiø Bornholm, kan skabe mellem 50.000 årsværk i byggefasen og 73.000 årsværk over den samlede levetid. Tallene er baseret på et dansk studie bestilt af brancheorganisationerne.
Hele Østersø-regionens udbygning af havvind frem mod 2030 kan skabe mellem 167.450 årsværk i byggefasen og 181.554 årsværk over den samlede levetid.
Læs også: Østersøen er fremtiden grønne kraftværk
Danmarks lægemiddeleksport steget 800 procent siden 1997
Lægemiddelindustriforeningen, Lif, fylder 25 år på et tidspunkt, hvor lægemidler er Danmarks største eksportvare. Fra 15 milliarder kroner til 136 milliarder kroner. Så meget er Danmarks lægemiddeleksport steget i kroner og øre siden 1997, hvor Medicinfabrikanterne og Medicinimportørerne slog sig sammen og skabte Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Lægemidler er i dag, hvor Lif fylder 25 år, Danmarks største eksportvare, og få andre danske industrier har skabt samme stabile, opadgående vækst – endda henover finans- og coronakriser.
Men det er der en god grund til, lyder det fra Lifs koncernchef, Ida Sofie Jensen.
– Det kontinuerlige og massive fokus på forskning og udvikling samt etablering af nye produktionsfaciliteter er en del af forklaringen på, at Danmark sidste år eksporterede lægemidler for 136 mia.kr. – som udgør 17,3 procent af den samlede danske vareeksport. Dertil kommer, at udligning af sundhed og en stigning i kroniske sygdomme som fx diabetes, allergi, hudlidelser og neurologiske sygdomme i hele verden øger efterspørgslen efter danskproducerede lægemidler, siger Ida Sofie Jensen.
Sammensætningen af lægemiddelindustriens eksportmarkeder har dog ændret sig betydeligt de seneste 25 år. I 1997 var Tyskland og Japan de største eksportmarkeder for den danske lægemiddelindustri, men i dag står USA, sammen med Kina, tilsammen for 40 procent af Danmarks eksport af lægemidler.
Lægemiddelindustrien er også den eneste af de danske industrier, der har formået at øge antallet af beskæftigede siden 1997. I alle øvrige industribrancher er beskæftigelsen faldet med 140.338 personer, mens lægemiddelindustrien næsten har fordoblet antallet af medarbejdere fra 12.600 til over 24.500 i 2020.
– Det hænger blandt andet sammen med den store vækst i eksporten, der er forudsætning for, at lægemiddelindustrien kan udvide såvel forsknings- og udviklingsaktiviteter som produktion. Det er samtidig en efterspørgsel, der er mere robust over for bevægelser i de økonomiske konjunktioner set i forhold til andre industrier, lyder forklaringen fra koncernchef Ida Sofie Jensen.
Lægemiddelindustrien har øget antallet af beskæftigede både med en faglært uddannelse og en kort videregående uddannelse. Det vidner om en industri, der har brug for en bred vifte af kompetencer og personer.
– Ser vi tilbage på de seneste 25 år, har lægemiddelindustrien i Danmark bidraget massivt til vores samfund ved at skabe arbejdspladser, højere vækst og skatteindtægter fra både virksomheder og medarbejdere. Fremskrivninger viser, at vi – med de rigtige, konkurrencedygtige rammebetingelser – kan skabe 30.000 nye jobs og fordoble vores eksport i 2030, slutter Ida Sofie Jensen.
Læs også: Klinisk forskning i Danmark i stor fremgang
Dømt for drabsforsøg i Høje Taastrup
24-årig mand idømt seks et halvt års fængsel for blandt andet drabsforsøg. Den 24-årige mand var tiltalt for at have overfaldet en 35-årig bekendt med kniv i Høje Taastrup den 22. september 2021. Den 35-årig mand blev ramt flere gange af kniven, hvilket blandt andet medførte en delvist sammenklappet lunge.
Efter episoden blev han efterlyst offentligt af politiet og meldte sig selv efter fire dage. Dagen efter blev han varetægtsfængslet, hvilket han har været siden. Den dømte have i retten hævdet at han stak med kniv i selvforsvar – men det blev tilsidesat af et enigt nævningeting, da dommen faldt i går.
– I forbindelse med knivoverfald, ser vi ofte at gerningsmanden alene bliver dømt for grov vold. Her har retten dog vurderet at offeret var i livsfare på grund af stik i brystet, og det er derfor at der er sket dom for drabsforsøg, udtaler sagens anklager Anne-Kirstine Mathiesen.
Den 24-årig blev samtidig dømt for grov vold mod en mand i Lyngby og vold mod en politimand i forbindelse med en anholdelse i Bagenkop på Langeland. Den dømte valgte at anke dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet.
Læs også: Drab ved Skanderborg
