Læs også:

Close
tivoli

NEWS: Tivoli fylder 179 år i dag

Nyheder  | 

Tivoli fylder 179 år i dag · Fyns Politi efterforsker flere voldssager i Kerteminde efter havnefest · Europæisk samarbejde skal accelerere omstillingen til bæredygtig transport · 26-årig mand sigtet for bedrageri af ældre kvinder · Cykelløbet PostNord Danmark rundt · Dagens billede: Unges forbrug af sociale medier

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Tivoli fylder 179 år i dag

Selvom man er ved at være oppe i årene, kan man godt holde en stor fødselsdagsfest på en mandag. Derfor fejrer Tivoli i dag den 15. august sine næsten 180 år med en stor fejring, hvor Tivolis fødselsdagsgæster blandt andet kan opleve Tivoli-Gardens medaljeoverrækkelse, flødeboller til de første tusind gæster og en stor klassisk fødselsdagskoncert fuld af overraskelser, inden fejringen sluttes af med fødselsdagsfyrværkeri.

Tivoli er for alle. Om man er til en god bøfsandwich i Rutschebanegrillen eller et gourmetmåltid i Det japanske Tårn. Om man er til en rockkoncert på Plænen eller en klassisk koncert. Om man er til en vild tur i Dæmonen eller en slentretur rundt om søen, så er der noget for enhver smag. Det bliver i den ånd, at Tivoli fejrer sin 179 års fødselsdag i dag mandag den 15. august 2022. Udover Tivolis normale program og udbud vil der være uddeling af flødeboller, medaljeoverrækkelse og parade ved Tivoli-Garden og en festlig fødselsdagskoncert inden festen slutter med fyrværkerishow.

En af de mest stolte varemærker i Tivoli er Tivoli Garden, som også vil være til stede under fødselsdagsfejringen. De fejrer Tivoli Garden ved at gå strøgparade fra Kongens Nytorv klokken 15.30, hvor de går gennem København og ender ved Tivolis Hovedindgang omkring klokken 15.50. Senere på dagen vil Tivoli Garden blive anerkendt med medaljeoverrækkelse på Plænen. Her uddeles medaljer til de gardere, som efter utallige parader og koncerter har nået pensionsalderen på 16 år og stopper i Tivoli-Garden. En bronzemedalje uddeles for tre sommersæsoner. Sølv for fem sommersæsoner og guldmedaljen uddeles for syv sommersæsoner.

Sammen med Tivoli Copenhagen Phil og dirigent Alexander Joel, synger Elsa Dreisig og den chilenske tenor Jonathan Tetelman arier og duetter fra det romantiske operarepertoires øverste hylde i Koncertsalen til en særlig fødselsdagskoncert. Præcis hvilke godbidder gæsterne kan forvente er stadig en hemmelighed – sådan nogle skal der jo være, når man holder fødselsdag … Men mon ikke der dukker nogle overraskelser op undervejs? (billetter til fødselsdagskoncerten kan købes på Tivolis hjemmeside).

Inden da spiller fem fremadstormende danske musikere kammermusik  sammen i den nydannede kvintet; Ung Dansk Klaverkvintet. Adgang til denne koncerten er med i entreen til Tivoli, så her kan alle fødselsdagsgæster få lejlighed til at høre de unge danske stjerneskud spille Mozart, Brahms og Jörg Widmann.

Som tak til fødselsdagsgæsterne deler fødselaren 1.000 flødeboller ud til de hurtige fra klokken 14.00, og for de gæster som er kommet sent, eller ikke har travlt med at komme hjem, vil der være et flot fyrværkerishow fra klokken 21.45 til at lukke festen og sige tillykke med de 179 år.

Program for Tivolis fødselsdagsfejring, mandag den 15. august:

Klokken 11.00: Haven åbner

Klokken 14.00: Gratis flødeboller til de første tusind gæster

Klokken 15:.30: Tivoli Garden går strøgparade fra Kongens Nytorv. Paraden når Tivolis Hovedindgang ca. klokken 15:50

Klokken 17.00: Tivoli-Gardens medaljeoverrækkelse på Plænen

Klokken 17.00: Ung Dansk Klaverkvintet – Stjernestunder i Glassalen

Klokken 20.00: Tivolis fødselsdagskoncert med Elsa Dreisig, Jonathan Tetelman, Copenhagen Phil og overraskelser

Klokken 21.45: Fødselsdagsfyrværkeri

tivoli
Så er der fødselsdag i Tivoli … (Foto: Tivoli/PR)

Læs også: Lav Cakenhagens mousse med hvid chokolade

Fyns Politi efterforsker flere voldssager i Kerteminde efter havnefest

Politiet efterforsker lige nu flere voldsepisode i forbindelse med havnefest i Kerteminde. Klokken 02:57 modtog politiet en anmeldelse, hvor en 15-årig ung mand blev slået ned, da han sammen med en bekendt kom gående på hjørnet af Vestergade og Longsvej. Han pådrog sig skader i ansigtet. Politiet vil gerne høre fra personer, der kan have set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet.

–  Vi vil meget høre, hvis nogen ved noget om den pågældende sag. Der var rigtig mange i byen i Kerteminde natten til søndag på grund af havnefesten, så derfor kan der være nogen, som sidder inde med oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til gerningsmanden. Det skal selvfølgelig været både sikkert og trygt at gå en havnefest, så derfor håber vi meget at få fat i den skyldige, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.

Politiet er bekendt med, at sagen er omtalt på de sociale medier, men kan ikke oplyser nærmere om den forurettede og omstændighederne af hensyn til politiets tavshedspligt.

Politiet har sigtet en 20-årig mand i forbindelse med tre voldsager:

Klokken 02:19 fik politiet en anmeldelse om, at en 18-årig mand var blevet væltet omkuld af flere gerningsmænd – herunder den anholdte. Det skete på Dosseringen.

Klokken 02:20 blev en 16-årig mand slået med knytnæve, det var også på Doseringen i Kerteminde. Han blev lettere tilskadekommen. Også i denne sag er den anholdte sigtet.

Endelig er den 20-årige sigtet i en sag fra klokken 02:39, hvor fik politiet en anmeldelse om, at en 19-årig mand var blev sparket i hovedet på Paludan Müllers Plads. Han blev lettere tilskadekommen.

Politiet blev tilkaldt i forbindelse med de to første episoder. På baggrund af signalement fra de forurettede fandt en patrulje klokken 03:25 frem til den nu sigtede mand, der blev anholdt og indbragt til Odense Politigård. Han blev løsladt efter afhøring.

– Det er umiddelbart vores vurdering, at der har været usædvanligt mange sager om vold ved dette års havnefest i Kerteminde i forhold til tidligere år, hvor der kun var ganske få sager. Det er svært at sige hvorfor, det blev anderledes, men der er jo i tre af sagerne formentlig tale om samme gerningsmand, og det er selvfølgelig tydeligt i tallene, slutter Anders Furbo Therkelsen.

politi politibil
Årets havnefest i Kerteminde havde flere voldelige tilfælde … (Foto: Niclas Jessen)

Læs også: Lang dom for grov vold

Europæisk samarbejde skal accelerere omstillingen til bæredygtig transport

Et stærkt konsortium, bestående af 30 europæiske virksomheder, forskningsorganisationer og foreninger, fra 9 forskellige lande, går sammen om at accelerere udbredelsen af elbiler i Europa. Fra Danmark deltager opladningsplatformen Spirii og DTU. Danmark er udvalgt som testland sammen med Spanien, Tjekkiet, Irland og Italien.

EU-parlamentet stemte for nylig for et forbud mod salg af fossile brændstoffer til biler, men en massiv udbredelse af elbiler kræver innovation i brugen af elnettet og intelligente ladeløsninger, som giver effektiv udveksling af energi mellem køretøjer, bygninger og elnettet, og som samtidig styrker brugen af vedvarende energi.

I dag samledes et bredt konsortium bestående af 30 europæiske organisationer og virksomheder i Barcelona for at kick-starte projektet FLOW. FLOW, som er et EU-finansieret projekt, skal fremme elektrisk mobillitet, som er tilpasset slutbrugerne, og samtidig skabe fordele for energisystemet og samfundet på tværs af Europa.

FLOW-projektet skal teste, validere og forbedre det såkaldte Vehicle-to-X hvor energi bliver udvekslet imellem biler, bygninger og elnettet.

Danmark skal sammen med Italien, Irland, Spanien og Tjekkiet være testlande og danske Spirii, der er en de ledende leverandører af e-mobillity platform-løsninger i Europa, og first-mover på mange Vehicle-Grid Interaction (VGI) services, skal levere den platform som skal bruges i FLOW-projektets demo-region i norden.

–  Projektet er et stort skridt fremad for de europæiske lande, der skalerer med den stærkt stigende udbredelse af elbiler, og tager den samfundsmæssige påvirkning af opladning af køretøjerne i betragtning. Den kontrollerede symbiose mellem EV-opladning og relateret påvirkning af elnettet tillader en accelereret udbredelse af elbiler, parallelt med enorme besparelser på elnettets påvirkning, slutt Torben Fog, medstifter og COO i Spirii.

Læs den officielle pressemeddelelse og lær mere om projektet her.

elbil spirii
Europæisk samarbejde skal accelerere omstillingen til bæredygtig transport … (Foto: PR)

Læs også: Ny undersøgelse forudser: Danmark vil have det tredjehøjeste salg af elbiler i 2035

26-årig mand sigtet for bedrageri af ældre kvinder

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en 26-årig mand og sigter ham for bedrageri af fire ældre kvinder i Aabenraa-området.

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt onsdag aften en 26-årig mand fra Faxe og har efter afhøring sigtet manden for fire tilfælde af bedrageri.

Manden er sigtet for at have udgivet sig for at være bankmand og forsøgt at lokke kreditkort fra fire ældre kvinder i Aabenraa-området tidligere på ugen. Kvinderne fik i telefonen at vide, at deres kort var blevet hacket og derfor ville blive afhentet på deres bopæl. En af kvinderne fattede mistanke, da den falske bankmand dukkede op, mens to andre kvinder udleverede deres kreditkort til bedrageren. På den ene  kvindes kort blev der efterfølgende hævet penge flere steder i Aabenraa.

Som et led i efterforskningen skaffede politiet videoovervågning fra de steder, hvor kortet var blevet brugt. Herefter blev patruljer gjort opmærksom på at holde udkig efter manden og onsdag klokken 20.25 blev han genkendt af betjente i Haderslev.

Manden erkender samtlige forhold. Efter afhøring er den 26-årige mand løsladt, da der ikke var grundlag for fremstilling i grundlovsforhør. Der venter nu den 26-årige et retligt efterspil.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil igen opfordre til, at man aldrig udleverer sine personlige data eller hævekort. Er man i tvivl, om man er udsat for bedrageri, kan man kontakte politiet på 1-1-4 og få hjælp.

pensionist ældre kvinde hænder
26-årig mand sigtet for bedrageri af ældre kvinder … (Foto: Unsplash)

Læs også: Ældre har svært ved at følge med i den digitale udvikling

Cykelløbet PostNord Danmark rundt

I dagene fra i morgen tirsdag den 16. august til lørdag den 20. august afvikles PostNord Danmark Rundt 2022. Cykelløbets 5 etaper på i alt 770 km køres på Sjælland, på Fyn og i Jylland – med start på 1. etape i Lillerød og mål på 5. etape i Vejle. Og igennem seks politikredse.

Når PostNord Danmark Rundt 2022 skydes i gang, er politiet naturligvis til stede for at sikre, at alt forløber trygt og sikkert for tilskuere, cykelryttere og borgere i øvrigt.

–  Vi ser frem til afviklingen af PostNord Danmark Rundt 2022, fortæller vicepolitiinspektør Jesper Engelund i Sydøstjyllands Politi – politikredsen varetager den koordinerende rolle for politiets indsats ved de fem etaper, og fortsætter:

–  Vores tilstedeværelse skal være med til at sikre, at PostNord Danmark Rundt bliver en festlig og sportslig begivenhed, som det er tiltænkt og vi har gode erfaringer at trække på, for cykelløbet har jo været afviklet flere gange før.

PostNord Danmark Rundt 2022 giver anledning til midlertidige afspærringer flere steder ved ruterne og politiet opfordrer derfor borgerne til, at man orienterer sig om trafikforholdene i god tid på de aktuelle kommuners hjemmeside, før man kører ud på vejene.

Der kan også være ændringer i for eksempel bustrafikken, hvorfor det ville være en god idé også at besøge busselskabernes hjemmeside, hvis man skal med offentlig transport den dag, hvor en etape afvikles i nærheden.

Politiet beder i øvrigt alle trafikanter i de områder, hvor cykelløbet foregår, om at bidrage til at trafikken kommer til at glide så smidigt som muligt, for eksempel ved at tage af sted i god tid og ved at vise hensyn til cykelrytterne.

De 5 etaper:

PostNord Danmark Rundt’s 5 etaper:

  • 1. etape: den 16. august Lillerød – Køge (Nordsjællands-, Sydsjællands- og Lolland Falsters – og Midt- og Vestsjællands politikreds)
  • 2. etape: den 17. august Assens – Enkeltstart (Fyns politikreds)
  • 3. etape: den 18. august Otterup – Herning (Fyns-, Sydøstjyllands- og Midt- og Vestjyllands politikreds)
  • 4. etape: den 19. august Skive – Skive (Midt- og Vestjyllands politikreds)
  • 5. etape: den 20. august Give – Vejle (Sydøstjyllands politikreds)

Du kan finde flere informationer her.

cykelrytter cykelløb
Så er der atter cykelfeber i Danmark … (Foto: Pexels)

Læs også: Tourfeberen har ramt Danmark

Dagens billede: Unges forbrug af sociale medier

· Mere fra samme kategori ·