
Bøf stroganoff med kartoffelmos
Ofte kan simremad eller gryderet være super lækkert en kold dag. Det her er en opskrift på en lækker bøf stroganoff fra bogen ‘Mummum – kun aftensmad’
Amanda Juul Jensen og Mathilde Munkebo Bentsen der står bag Mummum er kommet med endnu en lækker og brugbar kogebog, der er fyldt med retter, de fleste vil elske og som også er til at gå til at lave for alle.
Det her er en klassisk bøf stroganoff i tomatflødesauce med cremet kartoffelmos. Ren comfort food, som jo nærmest er lavet til de kolde efterårs- og vinteraftener. Ja, tak …
Retten er til 4 personer og tager 45 minutter at tilberede

Det skal du bruge
Ingredienser kartoffelmos
2 kg kartofler
2 tsk. salt
3 dl mælk
30 g smør
Ingredienser bøf stroganoff
800 g oksekød i strimler
4 spsk. paprika
2 løg
500 g champignon
Smør til stegning
200 g bacon i tern
140 g tomatpure
5 dl madlavningsfløde
Salt og peber
Frisk oregano
Sådan gør du
- Skræl kartofler til kartoffelmos og skær dem i små Kom dem i en gryde, dæk med vand og tilsæt lidt salt. Bring dem i kog og lad dem koge, til de er møre.
- Bland oksekødstrimler med paprika.
- Hak løg fint.
- Rens champignon og skær dem i skiver.
- Varm en gryde op med smør.
- Tilsæt løg og lad dem sautere et par minutter, eller til de er bløde.
- Tilsæt champignon og lad dem sautere med, til de er bløde.
- Tag løg og champignon af panden og hæld dem over i en skål.
- Sæt gryden tilbage på blusset.
- Kom bacontern i gryden og steg, til de er sprøde og gyldne.
- Hæld bacontern over i skålen med champignon og løg.
- Sæt gryden tilbage på blusset.
- Tilsæt lidt mere smør.
- Tilsæt oksekødsstrimler. Brun kødet, så det får farve over det hele.
- Tilsæt tomatpure og vend det godt.
- Tilsæt fløde, løg, champignon og bacon.
- Lad retten simre ved lav varme i 5-10 minutter.
- Smag til med salt og peber.
- Hæld vandet fra de kogte kartofler. Tilsæt de resterende ingredienser til mosen. og pisk den luftig med en elpisker.
- Server din bøf stroganoff med kartoffelmos.
Sådan ser bogen ud:
Læs også: