
Nem konfekt med et nyt twist: Her er tre varianter at vælge imellem
Vi elsker konfekt. Og de sikre med marcipan og nougat holder altid. Men det kan også være en god ide at prøve noget andet og måske kombinere med de traditionelle stykker konfekt. Her får du tre varianter
Marcipan er perfekt til jul og juleslik og konfekt. Og Odense Marcipan har flere varianter, der gør arbejdet for at være kreativ lidt nemmere. Her ser du tre af varianterne. Her har vi brugt de to øverste. Men den med saltkaramel kan reelt bruges i alle tre, og det er nok den variant, som de fleste vil falde ekstra for.

Små hapsere med citron/lime marcipan og hvid chokolade
Hvid chokolade er lidt sødere, så derfor er det syrlige fra citron/lime et godt kompliment dertil.

Du skal blot bruge Odense Marcipans marcipan med citron/lime, hvid chokolade og M&M’s. Og lav dem i den størrelse, du kan lide – laver du dem større, så pynt med to-tre M&M’s.

Vælg kun de M&M’s der er røde, grønne og brune, så bliver de julet i sig selv
Marcipan med citron/lime og ruby chokolade
Du skal blot bruge Odense Marcipans variant med citron/lime og den lyserøde ruby chokolade, der lidt smagsmæssigt som hvid chokolade blot med en lidt syrlig og frugtig smag. Og så skal du finde noget fint at pynte stykkerne med.

Det er ikke så vigtigt (i hvert fald for nogen) at de er sådan helt perfekte. De må gerne være lidt rustikke, der er ingen der regner med at du er hverken konditor eller chocolatier. Ned skal de nok komme … Og lægger du dem på et fint julefad – som for eksempel det her fra Kählers Hammerhøis julestel, så bliver det fint.

Dadler med mandler og marcipan med lakrids
Du skal blot bruge Odense Marcipans variant med lakrids og en håndfuld (eller hvor mange mandler du nu kan lide) og så gode store dadler.


Start med at udsten dadlerne, hvis du køber nogle med sten. Skær dem endelig ikke helt over, men lav en fin ‘rende’ til fyldet …

Hak lige mandler groft og ælt dem sammen med marcipanen og tryk dem let ned i dadlerne, og luk den let til.

Læs også: