
Gæster: Lav en hurtig spinatlasagne
Gæster på en hverdag eller travl dag – hvad med at lave en hurtig spinatlasagne og lidt salat. Opskriften er fra bogen ‘Hverdagsfester & Weekendgæster’ af dygtige Anne-Sophie Lahme
Nogle gange skal det bare gå hurtigt, og så er det godt at kunne nogle velsmagende tricks. Her er lasagnepladerne derfor skiftet ud med raviolier. Og ja, det er en smule snyd, men så igen: Raviolien er det, der speeder processen op og gør det nemt at lave god hverdagsmad uden så meget hurlumhej, også når I er mange.
Opskrift er til 8 personer

Det skal du bruge
Ingredienser sovsen
500 g frossen spinat (optøet)
2 grønne squasher 700 g mosede tomater (cirka 1 flaske)
Skal fra 1 øko-citron
Friskrevet muskatnød
Pastapladerne
750 g ravioli med spinat og ricotta (3 pakker)
Det ekstra
2 bægre ricotta
200 g friske tomater 2 bdt. frisk basilikum
Først og sidst
Lidt olivenolie til fadet 250 g frisk mozzarella (2 kugler)

Sådan gør du
Fyldet først:
Sæt ovnen på 200 gr. varmluft.
Dræn spinaten, og hak den fint. Riv squasherne på et rivejern.
Kom begge dele op i en skål, og bland med de mosede tomater, citronskal, muskatnød, peber og et drys salt.
Så pastapladerne:
Kog raviolien, indtil den er halvt færdig.
Og så bygger du lasagnen:
Find et ovnfast fad, smør det med lidt olivenolie, og dæk nu hele bunden med et lag ravioli.
Læg herefter et lag af tomatblandingen ovenpå samt ricotta.
Gentag processen med pasta, sauce og ricotta, indtil du ikke har mere.
Skær tomaterne i skiver, og læg et enkelt lag øverst.
Hak basilikummen, og drys ovenpå.
Riv de 2 mozzarella-kugler fra hinanden, og fordel dem øverst.
Kom salt og peber på, og bag lasagnen i ovnen i 30 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.
Så nemt kan du lave mad til dig og dine gæster – velbekomme …
Sådan ser bogen ud:
Læs også:
Lav en lækker cocktail med gin og figen