Læs også:

Close
kloden planet

Det kan du selv gøre for at begrænse dit klimaaftryk

Nyheder  | 

I dag er der generelt en stor lyst og vilje til at gøre en forskel for miljøet. At være miljøbevidst handler ikke kun om at skære ned på kød og ikke købe plastikposer. Det handler om at træffe flere fornuftige valg i hverdagen, der i det lange løb kan være med til at skåne miljøet

Selvfølgelig kan du ikke redde verden alene. Men du kan gøre en masse for at begrænse dit klimaaftryk. Alle kan nemlig gøre en forskel, men særligt mændene, er der noget der tyder på. Ved du ikke, hvor du skal starte, kan du her læse mere om simple ting, du selv kan gøre i dagligdagen.

1. Spar på vandet

De små ting kan gøre en stor forskel. Hver gang du slukker for vandet, mens du børster tænder, gør du noget godt. Har du en utæt vandhane, bør du fikse den. En utæt vandhane kan nemlig forbruge en langt større mængde vand, end du måske går og tror.

Derudover kan du stoppe med at købe vand i plastikflasker. Køb i stedet en drikkedunk og tag vand med hjemmefra.

vand vandhane
Husk at spare på vandet … (Foto: Unsplash)

2. Gå, tag cyklen eller vælg offentlig transport

At gå og cykle er oplagte måder at skåne miljøet på. Udover dette får du motion og forbrænder kalorier på samme tid. Bor du i et område, hvor det ikke er muligt at gå eller cykle fra sted til sted, kan du drage fordel af offentlig transport, hvis du kan. Selv en enkelt bil væk fra vejen gør en forskel.

elcykel cykel cykelhjelm piger (Foto: PR)
Stil bilen og tag cyklen i stedet … (Foto: PR)

3. Vælg LED-pærer

I dag kan du vælge mellem flere forskellige typer af lyspærer. Nogle pærer er forsynet med kviksølv, hvilket ikke er godt for miljøet. Det er her, at LED-pærer kommer ind i billedet.

Disse pærer indeholder nemlig ikke nogen miljøskadelige stoffer, hvorfor de er langt mere miljøvenlige end traditionelle pærer. Leder du LED-pærer i en høj kvalitet, kan du tage et kig her hos PlusLED.

lyskæde jul
Man kan også få LED-lyskæder … (Foto: PR)

4. Sortér alt dit affald

Har du mulighed for at sortere dit affald, er det helt klart noget, du bør gøre. Hvis du ikke sorterer det, bliver det hele blandet sammen, hvorefter det ryger til forbrænding. Det er der ingen grund til, da det bruger en masse ressourcer.
Affaldssorterer du derimod, er der en mulighed for at genbruge forskellige former for affald. Derudover udleder det også mindre CO2, hvis så meget affald som muligt bliver genbrugt.

Madspild, pose, grøntsager, lykkepose. (Foto: Unsplash)
Er du blevet god til at affaldssortere … (Foto: Unsplash)

5. Få styr på dine vaskevaner

Når det kommer til at vaske tøj, er det ikke sikkert, at du tænker over, om du gør det på en måde, der både skåner dit tøj og miljøet. Der findes mange gode råd, som kan hjælpe dig med at vaske dit tøj på bedste vis. Det er nemlig en fordel at have dette in mente, da det rent faktisk kan være med til at reducere din elregning.

Ført og fremmest bør du helt generelt vaske mindre og bruge dit tøj flere gange mellem hver vask. Desuden er det en god idé at vaske tøjet på 30 grader fremfor at vælge 40 grader.

vasketøj tøj hænder
Få styr på dine vaskevaner … (Foto: Unsplash)

Læs også:

 

Naturen er svar på klimakrisen

 

natur havet solnedgang træer

· Mere fra samme kategori ·