Læs også:

Close
tøj vasketøj tørresnor

Sådan redder du dit yndlingstøj og skåner miljøet

Mode  | 

Er du en af de mange, der er fanget i gamle vaskevaner? Så få gode råd her til, hvordan du redder du dit yndlingstøj og samtidig skåner miljøet

Der er netop landet en ny stor europæisk rapport med 12.000 deltagere – heraf med deltagelse af 1.000 danskere – om vores vaskevaner. Det er den største af sin slags, der er foretaget – og den viser desværre tydeligt, at vores måde at vaske tøj på belaster miljøet unødigt meget. Alene temperaturen på vores tøjvask svarer til forureningen fra 1,4 millioner biler. Og årsagen? Det skyldes blandt andet forældede vaskevaner, som går i arv fra generation til generation.

Men vidste du, at man med få simple justeringer i sine vaskerutiner kan skåne miljøet og samtidig forlænge sit tøjs levetid?

Læs mere nedenfor, og få vores tips til, hvordan du vasker dit tøj mere bæredygtigt.

Gamle vaner du bør ændre

Vasker du primært dit tøj på 40 eller 60 grader, så er du langt fra den eneste. Det er nemlig de mest anvendte vaskeprogrammer. Men var du klar over, at dine vaskevaner skader både dit tøj og miljøet?
electrolux vaskemaskine tøj
Du kan hjælpe miljøet – og faktisk også dit tøj – ved at vaske rigtigt … (Foto: Electrolux PR)

”Sænk temperaturen fra 40 grader til 30 grader, når du vasker.”

Du har sikkert hørt budskabet igen og igen i de seneste 10 år, men selvom vi er blevet opfordret til at skrue ned for temperaturen for at skåne miljøet og spare penge, skruer vi stadig op for højt op for temperaturen.

Det viser en helt ny stor europæisk rapport, Electrolux står bag. Rapporten er baseret på en undersøgelse, der er foretaget i 12 lande med 12.000 europæere, og det er den største af sin slags, der er foretaget i Europa.

Ifølge undersøgelsen vasker 63 procent af europæerne – og næsten 69 procent af danskerne – ved 40°C og derover. Det vil sige, at over 236 millioner husstande i Europa foretager 993 millioner vaske om ugen.

vaskemaskine tøj electrolux
Tænk dig om, når du skal vaske dit tøj næste gang … (Foto: Electrolux PR)

25 procent, af den forurening et stykke tøj udleder,[1] skyldes den måde, vi vasker vores tøj på, derfor er det problematisk, at så mange af os er låst fast i forældede vaskevaner.

Sænkede vi temperaturen med blot de 10° C til 30° C, kan man både forlænge levetiden på sit tøj samt reducere mængden af CO2 med 4.9 millioner tons om året – uden at gå på kompromis med renheden. Det svarer til, at man fjernede mere end 1 million biler fra vejene. Et vildt regnestykke og tankegang …

vasketøj tøj hænder
Vidste du, at dårlige vaskevaner ofte går i arv …(Foto: Unsplash)

Hvordan vasker din mor tøjet …

Rapporten viser, at vores dårlige vaskevaner går i arv. 51 procent af danskerne svarer, at de vasker på den måde, de fik det vist eller lært af eks. deres forældre. Og størstedelen fortæller, at de ganske enkelt ikke tror på, at deres vasketøj kan blive rent på temperaturer på 30 grader eller under.

Forskning viser, at hvis du vasker sit tøj i koldere temperaturer og i kortere tid, forlænger det dit tøjs levetid,[2] mens innovative teknologier i vaskemidler og vaskemaskiner rengør dit tøj i koldere temperaturer.

Så næste gang du har samlet en bunke tøj, så prøv at vaske det i så lave grader som muligt. Det vil skåne både dit tøj og miljøet – og det vil stadig være rent.

Sådan skåner du dit tøj og miljøet:

Hvis du følger nedenstående råd, skåner du både dit tøj og gør noget godt for miljøet. Og din elregning bliver faktisk også mindre. Tre gode grunde til at gøre det – NU …

  • Vask mindre
  • Brug dit tøj mere mellem hver vask
  • Brug flydende vaskemiddel i stedet for vaskepulver
  • Gør 30 grader til normen i stedet for 40 grader
  • Drop håndvask og vælg maskinens skåneprogram
  • Vælg så vidt muligt korte programmer
tøj vasketøj tørresnor
Hvordan vasker du dit tøj … (Foto: Unsplash)

Kilde: Electrolux

[1] http://fashionrevolution.org/dont-overwash-its-time-to-change-the-way-we-care/

 

¹ https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0143720819320431?via%3Dihub

 

Læs også:

 

Disse solbriller passer til din ansigtsfacon

pige solbrille

· Mere fra samme kategori ·