Læs også:

Close
Tundeller med ratatouille- solo

Solomad: Tundeller med ratatouille

Mad  | 

Maden går solo – altså vi laver mad til os selv – alene hjemme eller single. Derfor skal det alligevel være velsmagende og lækkert. Ditte Ingemann har lavet bogen SOLO fyldt med gode retter. Her får du tundeller med ratatouille

Tundeller er godt og sundt, og du kan peppe smagen op med andre smagsgivere som for eksempel citronskal, kapers,
hvidløg, feta eller andre typer af krydderurter. Dellerne er supernemme at lave og også gode kolde næste dag til frokost eller i madpakken. Derudover vil jeg slå et slag for at lave en stor portion ratatouille, da det kan bruges i utrolig mange sammenhænge, både morgen, middag og aften. Sammen med æg, brød, kød, fisk, i sandwich og wraps. … Mulighederne er mange …

Tundeller med ratatouille- solo
Lækker og nem aftensmad … (Foto: Ditte Ingemann)

Det skal du bruge

Ratatouille

1 lille løg
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
½ rød peberfrugt
½ squash, alternativt
kan du bruge
aubergine eller
fennikel
125 g cherrytomater
1 håndfuld basilikum
1 spsk balsamicoeddike

Deller

1 dåse tun
1 æg
2 spsk hvedemel
½ bdt purløg eller
dild, alternativt
tørret dild
salt og peber
olie til stegning

Sådan gør du

Hak løg og hvidløg fint. Rens de øvrige grøntsager.

Skær peberfrugt, squash og cherrytomater i mindre stykker, og hak basilikum fint.

Varm olien op i en pande, og svits løg og hvidløg ved svag varme; tilsæt efter et par minutter peberfrugt, squash og
tomater, og krydr med salt og peber.

Læg låg på panden, og lad retten småsimre i 12-15 minutter ved svag varme.

Tilsæt basilikum og balsamico, og kog igennem i 5 minutter.

Smag til med salt og peber.

Dræn tunen, kom den i en skål, og bland den med æg, hvedemel, hakket purløg eller dild, salt og peber.

Rør det hele godt sammen, og form farsen til 4-5 små, flade deller.

Steg tundellerne i olie på en varm pande ved middelvarme. De skal have 4-5 minutter på hver side, indtil de er sprøde og gyldne.

Server tundellerne sammen med den lune ratatouille.

 

Sådan ser bogen ud:

solo bog ditte ingemann

Læs også:

 

10 grunde til at elske singlelivet

 

gynge pige glad havet

· Mere fra samme kategori ·