NEWS: Nu skal 167 millioner Arla yoghurt- og mælkekartoner sorteres i de danske hjem
Nu skal 167 millioner Arla yoghurt- og mælkekartoner sorteres i de danske hjem · De mindre modebutikker øgede indtjeningen under coronaåret · Folkekirkens Nødhjælp frygter millioner af klimaflygtninge · Taliban overtager byerne igen · Dagens billede: Elbiler er på Bidens agenda
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Nu skal 167 millioner Arla yoghurt- og mælkekartoner sorteres i de danske hjem
Fremover skal vi danskere affaldssortere vores yoghurt- og mælkekartoner, som en del af den nye nationale ordning for affaldssortering. Det betyder, at de 167 millioner yoghurt- og mælkekartoner, som Arla sælger hvert år, fremover kan blive sorteret og potentielt genanvendt fremfor at gå op i røg på forbrændingen i kommunerne. Arla sætter derfor et symbol på kartonerne, der skal guide danskerne til at sortere de brugte kartoner rigtigt.
En ny, national ordning for affaldssortering er netop trådt i kraft. Fremover skal vi danskerne sortere og inddele vores affald i ni og senere ti forskellige affaldstyper.
Det betyder, at Arlas yoghurt- og mælkekartoner fremover er en del af sorteringen og genanvendelsen. Og potentialet er stort. Fremover kan op mod 167 millioner yoghurt- og mælkekartoner fra Arla sorteres og potentielt genanvendes. Det svarer til hele 165 kartoner om året i alle danske hjem. Og på landsplan svarer det til, at hele 37.400 tons mad- og drikkekartoner kan sorteres og potentielt genanvendes.
– Det er et stort skridt, at mælkekartoner nu endelig bliver en del af affaldssorteringen. Hos Arla har vi gennem en lang årrække presset på for at få en landsdækkende ordning. Samtidig har vi investeret stort i at udvikle grøn og genanvendelig emballage, og derfor glæder det os, at vores emballage nu for alvor kommer til at gøre en forskel til gavn for klima og miljø, siger Helle Müller Petersen, landedirektør i Arla Danmark.
Hidtil er mælkekartoner blevet smidt ud med restaffaldet i husholdninger og blevet brændt på forbrændingen. Men fremadrettet vil emballagen kunne genanvendes til for eksempel nyt pap eller bølgepap. Det betyder, at kommunerne kan sælge de brugte kartoner til virksomheder, der fremstiller pap.
For at hjælpe forbrugerne har Arla sat et piktogram – et symbol for typen af affald – på yoghurt- og mælkekartonerne, så kartonerne havner i de rigtige affaldsspande. De brugte kartoner skal nemlig i affaldstypen ‘mad- og drikkekartoner’, som er ny for de fleste danskere.
– Vi vil gøre det så nemt som muligt for danskerne at sortere rigtigt. Derfor håber vi, at symbolerne på kartonen både vil guide dem i den rigtige retning og kan være med til, at alle hurtigt vænner sig til den nye affaldssortering, forklarer Helle Petersen, landechef hos Arla Danmark.
Og det er ikke bare kartoner, der vil få et symbol på. I løbet af 2021 og 2022 vil Arla sætte symboler for affaldstypen på al emballage.
En helt ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Arla viser, at danskerne bakker op om den nye affaldssortering. Her svarer 7 ud af 10 danskere, at de gerne vil affaldssortere deres brugte mælkekartoner og synes, at det er en god idé med den nye ordning, hvor vi nu skal sortere i ni forskellige affaldstyper.
– Det understreger, at danskerne gerne vil gøre en indsats for klimaet ved at affaldssortere derhjemme. Og det er godt nyt. For forbrugerne spiller en hovedrolle i at indfri det store potentiale, der er ved at genanvende de brugte yoghurt- og mælkekartoner, slutter Helle Müller Petersen.
Arlas overordnede klimaplan indebærer, at den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk skal reduceres med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015 og være helt neutraliseret inden 2050. Bæredygtig emballage er en af de vigtige brikker for at komme i mål. Derfor vil al Arlas emballage være genanvendeligt inden 2025. Det gælder hele produktionskæden fra mælkeproduktionen på gårdene til transporten og produktionen på mejerierne, emballageforbruget og distributionen ud til forbrugerne.
Fakta om genanvendelse af Arlas yoghurt- og mælkekartoner:
- Hver dansk husstand bruger i gennemsnit 165 yoghurt- og mælkekartoner fra Arla hvert eneste år. Det betyder, at 167 millioner yoghurt- og mælkekartoner fra Arla nu kan sorteres hvert år i Danmark.
- Arla har sat piktogrammer på yoghurt- og mælkekartoner, som skal guide danskerne til at affaldssortere de brugte kartoner i affaldstypen ‘mad- og drikkekartoner.’
- I løbet af 2021 og 2022 vil Arla sætte symboler for affaldstypen på al emballage.
Nøgletal fra analyse om affaldssortering:
Befolkningsundersøgelsen baserer sig på ca. 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 23. juni – 6. juli 2021.
Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariabler er sikret ved efterfølgende vægtning.
77 procent af danskerne går op i at sortere affald.
68 procent af danskerne vil gerne affaldssortere brugte mælkekartoner.
73 procent af danskerne synes det er en god ide, at vi skal sortere vores affald i ti affaldstyper.
I henhold til en politiske aftale ‘Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’, som et bredt flertal i Folketinget indgik i juni 2020, skal alle kommuner fra den 1. juli 2021 indsamle husholdningsaffald i ni kategorier: Mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Senere skal også tekstilaffald indsamles.
Fakta om den nye affaldssorteringsplan:
12 kommuner er klar med en indsamling af mad- og drikkekartoner ved husstanden per 1/7 i år – en såkaldt henteordning. Det drejer sig om Fredericia, Randers, Svendborg, Sønderborg, Næstved, Herning, Kolding, Solrød, Herlev, Hedensted, København og Frederiksberg.
De øvrige kommuner har fået dispensation fra henteordningen. Det betyder, at de i stedet skal etablere en bringeordning, hvor borgerne selv skal bringe deres kartoner til genbrugspladsen. Senest ved udgangen af 2022 skal alle landets kommuner have en henteordning på plads.
Læs også: Sådan redder du dit yndlingstøj og skåner miljøet
De mindre modebutikker øgede indtjeningen under coronaåret
De små modebutikker med under 10 ansatte formåede at skabe markant økonomisk fremgang gennem det seneste år. Det viser ny analyse fra Deloitte, som hviler på virksomhedernes 2020-regnskaber. De mindre forhandlere har været gode til at tjene penge gennem alternative salgskanaler, vurderer ekspert.
Analysen fastslår, at de små virksomheder med 0-9 ansatte har oplevet en betydelig stigning i det gennemsnitlige driftsresultat pr. ansat gående fra 28.400 kroner i 2019 til knap 49.000 kroner i 2020. Det svarer til en vækst på cirka 70 procent.
Morten Gade Steinmetz, der er partner og brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte, vurderer, at de små forhandlere har udvist stor omstillingsevne og snarrådighed, ligesom de har været dygtige til at tjene penge gennem alternative salgskanaler.
– De små forhandlere er agile og har været gode til hurtigt at tilpasse sig kundernes ændrede shoppingsmønstre og købsadfærd, som vi har oplevet i det forgangne år. Mange har været dygtige til at søge nye, digitale græsgange og afsætte deres varer gennem salgskanaler som Instagram og Facebook, forklarer Morten Gade Steinmetz.
Omvendt viser modeanalysen også, at de store detailvirksomheder med over 50 ansatte har kæmpet for at holde sig oven vande. Her er det gennemsnitlige driftsresultat pr. ansat faldet med hele 60 procent – fra knap 52.000 kroner i 2019 til blot 20.700 kroner i 2020. Det faldende resultat pr. ansat kan blandt andet ses som et udtryk for, at butikkerne har kæmpet med at afsætte deres sæsonvarer med en fornuftig avance:
– Efterspørgslen på sæsonvarer er meget tidsbestemt, og efter et år med mindre fysisk salg har mange detailbutikker været nødsaget til at sælge deres sæsonvarer med store rabatter for at få solgt ud og gjort plads til de nye kollektioner. Det har gjort det svært at opnå en fornuftig avance, påpeger Morten Gade Steinmetz.
Morten Gade Steinmetz understreger, at det seneste år har illustreret, hvor centrale detailbranchens digitale tilstedeværelse og afsætningskanaler er. Foruden øget digitalt fokus bør modebranchen som helhed arbejde på at blive mere bæredygtig for at følge med udviklingen i kundernes præferencer samt den øgede regulering:
– Forbrugerne har i stigende grad flyttet forbruget online, og netsalget buldrer frem. Modevirksomhedernes digitale tilstedeværelse er derfor afgørende for at overleve. Samtidigt bør branchen fokusere på deres egen bæredygtige omstilling for dels at matche forbrugerne og dels at leve op til den lovgivning, som blandt andet kommer fra EU, slutter han.
Læs også: Shop blå items
Folkekirkens Nødhjælp frygter millioner af klimaflygtninge
Millioner af mennesker i udviklingslandene bliver fordrevet fra deres hjem, som et resultat af de katastrofer, der beskrives i den nye klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC.
– FN’s nye klimarapport er uhyggelig og skræmmende læsning. Med mulige temperaturstigninger på 3-5 grader vil store dele af verden blive ubeboelig. Vi bliver nødt til at lytte til videnskaben og tage FN’s klimabibel helt bogstaveligt. Vi har ganske enkelt passeret det punkt, hvor klimaforandringer kan stoppes. Nu handler det om at begrænse skaderne, udtaler Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Ifølge FN-rapporten bliver den globale temperatur ved med at stige, og dermed forstærkes effekterne af klimaforandringerne. I det værste scenario forudser klimapanelets 200 forskere temperaturstigninger på 3,3-5,7 grader, hvilket vil føre til markante havvandsstigninger, der vil være katastrofale for mennesker. Men selv med de optimistiske scenarier, hvor den globale temperaturstigning ikke overstiger 1,5 grad, risikerer vandet at stige med 2-3 meter på sigt.
– Der findes ganske enkelt en grænse for, hvor ekstremt vejr og høje temperaturer, folk kan leve under. Den grænse er allerede nået i dele af Afrika og Asien. Vi kan se frem til millioner af klimaflygtninge, der aldrig vil kunne sendes hjem, fordi deres hjem er forsvundet – eller ikke længere er beboeligt, fortsætter hun.
Folkekirkens Nødhjælp kommer derfor med en kraftig opfordring til verdens ledere og særligt danske politikere:
– Der skal handles nu. Og det skal være i en helt anden skala og med en helt anden hastighed, end vi hidtil har set. Der er globalt brug for et langt større fokus på både CO2-reduktion, klimatilpasning, genopbygning og udvikling til gavn for de millioner af mennesker i udviklingslandene, der allerede lider under klimaforandringerne.
Ifølge generalsekretæren er det uambitiøst og utilstrækkeligt, at Danmarks klimafinansiering til udviklings- og vækstlande bliver taget fra den eksisterende udviklingsbistand. Ifølge Paris-aftalen skal der afsættes 100 milliarder USD årligt i ekstra klimahjælp til verdens fattigste. Det løfte lever verdenssamfundet ikke op til. Og Danmark er blandt synderne.
På den seneste Finanslov blev der afsat 100 millioner kroner i klimabistand oven i udviklingsbistanden på 0,7 procent af BNI.
– Det er ikke godt nok, og bidrager ikke afgørende til den samlede internationale klimaindsats. Vi beder Folketinget skrue op for klimaambitionerne på den kommende finanslov. Der bør på Finansloven 2022 afsættes et betydeligt højere beløb til klimahjælp i udviklingslandene, end det hidtil har været tilfældet. Og klimapengene skal være ekstra penge udover den traditionelle udviklingsbistand, slutter Birgitte Qvist-Sørensen.
Læs også: Danmarks første klimaretssag
Taliban overtager igen byerne
Siden både USA og de allierede parter har forladt Afghanistan, har den militante islamistiske bevægelse Taliban med rekordfart overtaget en stor del af byerne igen. Det er sket efter intense kampe med regeringsstyrker.
De sidste danske soldater forlod landet den 22. juni i år. Der har i alt været omkring 12.000 danske soldater i landet. Hele tilbagetrækningen har efterladt et vakuum, der har givet plads til, at den militante bevægelse igen kan etablere sig, hvilket de også har gjort …
Læs også:
