Læs også:

Close
Indbrud, jul, julen, tyv, tyveri, stjæl, farlig

SOMMERNEWS: Tyverier stiger i takt med temperaturerne

Nyheder  | 

Tyverier stiger i takt med temperaturerne · Røde Kors-frivillige får nye kræfter · Stigende antal unge oplever diskrimination på arbejdspladsen · Vred bilist bankede på fotovogn og blev sigtet · Dagens billede: En flot dansk præstation · Sommerpostkort: Sommerhygge i Skagen😎

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Tyverier stiger i takt med temperaturerne

Udsigten til en ellers rastløs nat får mange til at lade vinduerne være på vid gab i håb om bedre ventilation og nattesøvn. Desværre stiger antallet af indbrud i takt med temperaturerne, og forsikringen dækker ikke fuldt ud, hvis tyven får adgang via et åbent vindue eller dør.

Tal fra forsikringsselskabet If viser, at en varm sommer medfører flere anmeldelser om tyverier end almindelige somre. Mere præcist 13 pct. flere.

Derfor lyder rådene: Skal soveværelsesvinduet være åbent, så sæt sikkerhedshasp på, så en eventuel opbrydning vil støje. Er du i haven, så sørg for kun at have vinduer eller døre åbne på den side af huset, hvor du selv opholder dig. Lås døre og luk vinduer helt i, når du ikke er hjemme.

Skulle en tyv få adgang til hjemmet gennem et åbent vindue eller dør, betragtes det i forsikringsmæssig forstand som ‘simpelt tyveri’. Det indebærer en begrænset forsikringsdækning af smykker, kontanter og særlig værdifuldt indbo, som elektronik og designermøbler. Skellet mellem et normalt indbrud og ‘simpelt tyveri’ består i, at et indbrud kræver, at døre og vinduer har været forsvarligt låst.

– Det giver ekstra grund til at være påpasselig med at lukke døre og vinduer, når man forlader hjemmet i denne varme periode. Der er givetvis indbrudstyve, der vil forsøge at indhente noget af det forsømte fra coronatiden, hvor nedlukning og hjemmearbejde har medført færre indbrud, siger kommunikationschef hos If Forsikring, Birgitte Ringbæk.

If anbefaler også at tage en snak med børnene om vigtigheden i at lukke vinduerne, når de forlader deres værelse. Budskabet er vigtigt hele året, men særligt i denne tid, hvor vinduerne ofte står på vid gab.

– Der er ofte både computer og andet dyrt elektronik på børneværelset, og det er mindst lige så hårdt for børnene at miste deres udstyr på grund af uopmærksomhed eller uvidenhed. Fokus i samtalen kan være på at hele familien skal bidrage til, at ingen risikerer at miste sit udstyr, i stedet for at skabe dystre billeder af en tyv, der bryder ind via børneværelset, slutter Ifs kommunikationschef.

tyveri indbrud
Desværre stiger antallet af indbrud i takt med temperaturerne, og forsikringen dækker ikke fuldt ud, hvis tyven får adgang via et åbent vindue eller dør … (Foto: If)

Læs også: Rekordlavt antal tyverier i sommerferien

Røde Kors-frivillige får nye kræfter

En saltvandsindsprøjtning fra Den A.P. Møllerske Støttefond ruster nu Røde Kors til at bekæmpe corona-følger.

Den A.P. Møllerske Støttefond har med en ekstraordinær donation valgt at støtte en landsdækkende frivillig indsats fra Røde Kors for at bekæmpe de mentale følger af corona-nedlukningen.

I dag oplever flere end 380.000 i alle aldre i Danmark alvorlig ensomhed. En del af dem har fået endnu vanskeligere ved at opsøge og deltage i fællesskaber efter uger og måneder alene på grund af corona.

Med en treårig donation på 14,7 million kroner får Røde Kors nu mulighed for at understøtte sit stærke netværk af frivillige i at komme i gang igen med hjælpearbejde, der bekæmper ensomhed og isolation.

– Vi får ekstra kræfter til at genstarte vores lokale fællesskaber, og til at genopbygge og understøtte netværket af mere end 200 lokale Røde Kors afdelinger. Det er gennem deres indsats, at vi kan skabe aktivitet og hjerterum til psykisk sårbare, ensomme og udsatte over hele landet, fortæller Røde Kors’ chef for hjælpearbejdet i Danmark, Marie-Louise Gotholdt.

At være en del af et fællesskab kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Røde Kors har tilbud om åbne fællesskaber for alle, drevet af frivilligt engagement. Men i det seneste år har mange aktiviteter været lukket ned på grund af restriktioner. At genstarte dem er krævende, fordi de både planlægges og gennemføres af frivillige, der selv har været nødt til at isolere sig og passe på sig selv.

– Derfor er vi glade for, at vi med hjælp fra Den A.P. Møllerske Støttefond nu får muligheden for at hjælpe alle de gode frivillige kræfter i gang, så de får overskuddet til at invitere indenfor i lokale aktiviteter og på den måde kan være med til at knække ensomheden og isolationen, slutter Marie Louise Gotholdt.

Røde Kors og Den A.P. Møllerske Støttefond prioriterer indsatser, der hjælper psykisk sårbare og udsatte familier som har været særligt ramt af isolation på grund af corona-nedlukning.

røde kors
Røde Kors gør noget ved ældres ensomhed … (Foto: Røde Kors)

Læs også: Spot en ensom ældre person, og gør noget

Stigende antal unge oplever diskrimination på arbejdspladsen

Aldrig har så mange københavnere mellem 18 og 29 oplevet diskrimination på jobbet som nu, viser ny undersøgelse. Det skal stoppes, og alle har et ansvar for at sige fra, siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

For mange københavnske unge er det en blandet fornøjelse at møde ind på værkstedet, passe studiejobbet eller lange rundstykker over disken hos bageren.

Andelen af unge københavnere, der oplever, at de bliver diskrimineret på grund af køn, etnicitet, religion eller seksualitet på deres arbejdsplads, har aldrig været højere end nu.

Det viser Københavns Kommunes Medborgerskabsundersøgelse 2021 blandt de 18-29-årige, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har fået lavet.

Cirka en fjerdedel af de unge københavnere har oplevet at blive diskrimineret i det hele taget inden for det seneste år, og her har omkring halvdelen, 42 procent, svaret, at det er foregået på arbejdspladsen. I 2019 var tallet 34 procent.

– Jeg er overrasket og synes, det er en meget trist udvikling. Jeg er bekymret over, at flere og flere er udsat for kommentarer om hudfarve, køn eller religion, eller måske oplever direkte chikane. Det er en ubehagelig oplevelse at blive diskrimineret, uanset om det foregår blandt kolleger, kommer fra chefen eller det er kunder, der gør det, udtaler Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

De unge med anden etnisk baggrund end dansk har større risiko for at få ubehagelige oplevelser på jobbet end jævnaldrende kammerater, viser undersøgelsen.

Og udviklingen går den forkerte vej, så tæt på hver anden af de minoritetsunges oplevelser med diskrimination nu foregår på arbejdspladsen.

Fra 2019-2021 steg tallet fra 32 til 44 procent for unge med ikke-vestlig baggrund.

– Jeg er skuffet over, at vi ikke er nået længere i det 21. århundrede. Alle har et ansvar for at gribe ind i situationen og gå til deres arbejdsgiver, chef eller en myndighed, når de har kendskab til diskrimination. Omvendt skal arbejdsgiverne også stille krav om, at deres medarbejdere behandler hinanden ordentligt og skride ind, hvis det ikke sker, slutter beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

Fakta om undersøgelsen:

  • Medborgerskabsundersøgelsen er foretaget blandt 18-29-årige borgere bosiddende i Københavns Kommune, hvor 3.433 har besvaret spørgeskemaet.
  • I alt 27 procent af de unge har inden for det seneste år følt sig diskrimineret.
  • Og heraf har 42 procent angivet, at det er foregået på arbejdspladsen. I 2019 var tallet 34 procent.
  • Hos gruppen af unge københavnere med ikke-vestlig oprindelse er det 44 procent i 2021 mod 32 procent i 2019, der har oplevet diskrimination på jobbet inden for det seneste år.
  • Der er flere kvinder (43 pct.) end mænd (34 pct.), som har følt sig diskrimineret.
  • Undersøgelsen viser også, at 34 procent af de unge med ikke-vestlig oprindelse har oplevet at blive diskrimineret i butikker. Det er en markant stigning fra 20 procent i 2019.
  • Medborgerskabsundersøgelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Moos-Bjerre i samarbejde med Danmarks Statistik, og den er gennemført i vinteren 2020/21.
unge sårbare læser studerer studerende arbejde lektier (Foto: Unsplash)
Stigende antal unge oplever diskrimination på arbejdspladsen … (Foto: Unsplash)

Læs også: Min kæreste er muslim

Vred bilist bankede på fotovogn og blev sigtet

En 31-årig mand blev torsdag kl. 10.51 så rasende over, at han blev blitzet af en fotovogn på Randersvej ved Mørke, at han standsede bilen, steg ud og begyndte at råbe af operatøren, der sad i vognen.

I første omgang forsøgte operatøren at tale den 31-årige til ro, men da han blev mere og mere aggressiv, valgte medarbejderen til sidst at rulle vinduet op og lukke døren. Det fik den 31-årige til at hamre på ruden og råbe, og til sidst ringede operatøren efter hjælp.

En patrulje kom kort efter til stedet og sigtede den 31-årige for at forstyrre den offentlige orden. Han var nu faldet til ro og beklagede sin opførsel, men sigtelsen stod ved magt.

bil speedometer
En vred billist bankede på fotovogn … (Foto: Unsplash)

Læs også: Folk tipper og der givers flere klip i kørekortet

Dagens billede: En flot dansk præstation

Sommerpostkort: Sommerhygge i Skagen 😎

 

· Mere fra samme kategori ·