NEWS: Coronakrisen sendte ledigheden blandt nyuddannede i vejret
Coronakrisen sendte ledigheden blandt nyuddannede i vejret · De mest indtjenende musiknumre i 2020 · Ny strategi skal løfte dansk life science op i verdensklasse og sikre endnu bedre patientbehandling · Politi stopper uopmærksomme trafikanter i denne uge · Dagens video: Ikke alle er trætte af regnvejr
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Coronakrisen sendte ledigheden blandt nyuddannede i vejret
Da coronakrisen ramte sidste forår, gik det hårdt ud over jobchancerne for dem, der netop var blevet færdiguddannede, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Især akademikere begynder livet efter studierne med ledighed.
Hver fjerde nyuddannede begyndte livet efter studierne som ledig, da coronakrisen ramte dansk økonomi for et år siden. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I analysen har tænketanken på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, da coronakrisen ramte dansk økonomi i foråret 2020.
23,6 procent af dimittenderne fra første kvartal 2020 var ledige tre måneder efter endt uddannelse. Det er et langt højere niveau end blandt dem, der dimitterede samme kvartal året før. I 2019 var der således 16,7 procent, der var ledige tre måneder efter endt uddannelse.
– Coronapandemien lukkede rigtig mange døre for nyuddannede, da aktiviteten i samfundet røg i bund. Meget af arbejdsmarkedet lukkede ned. Det er trist, når så mange nyuddannede starter karrieren med at gå ledige, forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at den højere dimittendledighed ramte alle uddannelsesgrupper – fra erhvervsuddannede til akademikere.
Den største andel ledige finder man blandt personer med en lang videregående uddannelse. 31,6 procent af de nyuddannede akademikere fra første kvartal 2020 var ledige 13 uger efter endt uddannelse. Til sammenligning var 13,6 procent af de nyuddannede faglærte ledige.
– Det er ikke en ny tendens, at akademikere er den gruppe, der ligger højest, når man måler dimittendledighed. Men tallene viser, at coronakrisen har forstærket tendensen. Det er vigtigt, at vi som samfund er opmærksomme på dimittendledigheden. Vi ved, at dimittender, der går ledig længe, risikerer slet ikke at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fortsætter hun.
For alle uddannelsesgrupper viser tallene dog også, at de, der blev færdige med deres uddannelser i andet kvartal 2020, ikke var ramt af usædvanlig høj dimittendledighed. Især blandt faglærte og nyuddannede professionsbachelorer viser tallene, at overgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede blev lettere i takt med genåbningen sidste sommer.
– Vi kunne se i andet kvartal af 2020, at situationen for de nyuddannede blev bedre i takt med, at samfundet åbnede mere. Det bekræfter os i, at meget afhænger af den generelle situation på arbejdsmarkedet for de nyuddannede. Men der er ingen tvivl om, at vi skal tage situationen omkring akademikerne alvorligt, slutter Mie Dalskov Pihl.
Overblik: Dimittendledighed fordelt på uddannelsesgrupper (13 uger efter endt uddannelse):
| Uddannelsestype | Tidspunkt for endt uddannelse | 2019 | 2020 |
| Erhvervsuddannelse | 1. kvartal | 7,8 procent | 13,6 procent |
| 2. kvartal | 7,9 procent | 8,5 procent | |
| Kort videregående uddannelse | 1. kvartal | 16,1 procent | 24,9 procent |
| 2. kvartal | 11,9 procent | 14,4 procent | |
| Mellemlang videregående uddannelse | 1. kvartal | 18,2 procent | 25,8 procent |
| 2. kvartal | 16,2 procent | 16,5 procent | |
| Lang videregående uddannelse | 1. kvartal | 26,8 procent | 31,6 procent |
| 2. kvartal | 28,0 procent | 29,9 procent |
Læs analyse her.
Analysens hovedkonklusioner:
- I analysen er ledigheden blandt nyuddannede målt henholdsvis 13 og 26 uger efter endt uddannelse.
13 uger efter endt uddannelse var 23,6 procent af alle, der blev færdiguddannede i første kvartal 2020, ledige. - Til sammenligning gjaldt det kun for 16,7 procent af de nyuddannede fra samme kvartal i 2019.
- Nyuddannede akademikere blev ramt hårdest. Næsten hver tredje var ledig tre måneder efter endt uddannelse.
- De, der blev uddannet senere på foråret i 2020, var ikke nær så hårdt ramt af stigende ledighed. Det gjaldt særligt for nyuddannede faglærte og professionsbachelorer.
- Cirka 22 procent af de nyuddannede akademikere var ledige et halvt år efter endt uddannelse. Dermed er nyuddannede akademikere den gruppe, der havde den højeste dimittendledighed.
- For både faglærte og personer med videregående uddannelse betød coronakrisen også, at flere nyuddannede var ledige seks måneder efter endt uddannelse.
Læs også: Klumme: Hvem har ansvaret for at de nyuddannede får job
De mest indtjenende musiknumre i 2020
Årets Koda-hitliste, som indeholder top-10 over de mest indtjenende musiknumre i 2020, består af både regulære streaming- og radiohits. Listen understreger endnu engang, at det kræver popularitet på flere platforme at nå helt til tops.
At streaming fylder mere og mere ses tydeligt på årets Koda-hitliste. Her finder man fem sange, hvor mere end 25 procent af indtjeningen stammer fra streaming, mens resten primært kommer fra radio. Ud af de fem sange er to regulære streaminghits. For både ’Gonzo’ fra Suspekt og Emil Stabils ’En Sang’ kommer mere end 60 procent af indtjeningen fra streaming. Det er dog ikke kun hiphop-genren, der klarer sig godt på streamingtjenesterne. Også sangene ’Lovesong’ af Rasmus Seebach og ’Burnout’ af Calby henter mere end 30 procent af deres indtjening fra streamingtjenesterne.
Årets førsteplads, ’Paris’ med Lord Siva & Vera, har ligeledes haft stor succes på streamingtjenesterne, men er samtidig særdeles populær på flere danske radiostationer. Det ligner en god cocktail, hvis man skal nå toppen af hitlisten. ’Paris’, der også var at finde på listen sidste år med en ottendeplads, er den første sang, der er rykket frem på Kodas hitliste fra et år til det næste.
På listen er der igen i år et iøjnefaldende fravær af kvindelige sangskrivere. Ud af de 47 sangskrivere, der fremgår på hitlisten, er kun seks af dem kvinder.
”Fraværet af kvindelige sangskrivere bekræfter desværre en beklagelig tendens, der er generel i branchen, og som vil kræve at langt sejt træk at få gjort op med. Det ændrer dog ikke på, at der selvfølgelig er al mulig grund til at hylde de kunstnere, der nåede toppen i 2020 og ikke mindst Lord Siva & Vera, som har formået at fastholde en solid succes over så lang en periode,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Koda udgav ved årsskiftet en kønsstatistik, der påviste en markant kønsubalance i indtjeningen hos de danske musikskabere. Arbejdet med at fremme den kvindelige repræsentation i musikken er et centralt fokusområde i Kodas kulturelle strategi.
Hitlisten offentliggøres som optakt til Kodas årsberetning og -regnskab, som udkommer i morgen tirsdag den 27. april. Her vil man også kunne se de fem musiknumre, som har tjent mest i udlandet, samt de fem udenlandske musiknumre, der har tjent mest i Danmark.Koda Hitlisten 2020 Danmark
1. Paris
Lord Siva, Vera
Komponist/Sangskriver:
Andreas Dyre Odbjerg/William Frederik Asingh/Mads Koch Kjærgaard/Brian Sivabalan
2. Four Walls
Nicklas Sahl
Komponist/Sangskriver:
Nicklas Sahl Jensen/Birk Stenbæk Kristensen/Kristoffer Eriksson/Lina Hansson
3. Shadows
Alphabeat
Komponist/Sangskriver:
Anders Stig Gehrt-Bendixen/Anders Bønløkke/Stine Bramsen Simonsen/Troels Hansen/Anders Reinholdt Rasmussen/Rasmus Nikolaj Nagel
4. Lie
Lukas Graham
Komponist/Sangskriver:
Lukas Forchhammer/Stefan Forrest/David LaBrel/George Tizzard/Jaramye Daniels/Rick Parkhouse
5. Gonzo
Suspekt
Komponist/Sangskriver:
Andreas Bai Duelund/Rune L Rask/Emil Simonsen/Jonas Vestergaard
6. High Hopes
Panic! At The Disco
Komponist/Sangskriver:
Jonas Jeberg/Ilsey Juber/Jennifer Owen Youngs/Taylor Monet Parks/Brendon Boyd Urie/Lauren Pritchard/William Ernest Lobban Bean/Jake Sinclair/Samuel Hollander
7. Burnout
Calby
Komponist/Sangskriver:
Mik Thybo/Magnus Larsson/Mark Falgren Petersen/Morten Ristorp Jensen
8. Eyes Closed
Mads Langer
Komponist/Sangskriver:
Mads Langer Clausen/Francis Anthony White
9. Lovesong
Rasmus Seebach
Komponist/Sangskriver:
Nicolai Seebach/Rasmus Seebach/Andreas Martin Sommer
10. En Sang
Emil Stabil, Gucci Mane
Komponist/Sangskriver:
Emil Stabell/Casper Rank/Tais Vestergaard Stausholm/Christoffer Schlunzen/Malthe Guldberg Sørensen
Læs også: Se listen over Spotifys topliste over kvindelige kunstere
Ny strategi skal løfte dansk life science op i verdensklasse og sikre endnu bedre patientbehandling
Regeringen lancerer i dag 38 initiativer, der skal sikre en life science-industri i verdensklasse til gavn for patienter, det danske velfærdssamfund og dansk økonomi.
Danmark har længe været et af verdens førende lande, når det gælder udviklingen af blandt andet lægemidler, medicinsk udstyr samt sundheds- og velfærdsløsninger. Siden 1990 er life science-industrien blevet ni gange større målt på bidrag til landets BNP, mens industriens CO2-udledning er halveret.
Men industrien rummer fortsat et stort potentiale, og derfor præsenterer regeringen nu 38 konkrete initiativer, der omfatter hele økosystemet omkring life science-industrien. Initiativerne skal sikre, at Danmark står stærkt i den globale konkurrence på området, og at life science-industrien i endnu højere grad er til gavn for patienter, borgere og det danske velfærdssamfund.
Regeringen foreslår en række initiativer inden for syv hovedområder. Initiativerne skal blandt andet skabe bedre rammer for forskning og udvikling på sundhedsområdet, sikre bedre anvendelse af de danske sundhedsdata under hensyntagen til høj databeskyttelse og fortrolighed, understøtte det danske sundhedsvæsen som udstillingsvindue, sikre højt kvalificeret arbejdskraft, hjælpe eksportvirksomheder på de globale markeder, understøtte den grønne omstilling og styrke det offentlige-private samarbejde.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
– Med coronakrisen er det blevet endnu tydeligere, hvor vigtigt det er med en life science-industri og et sundhedsvæsen i verdensklasse. Med strategien bygger vi videre på det stærke fundament og løfter den danske life science-industri til det næste niveau. Det handler om bedre rammevilkår og om at udnytte viden og data til at skabe morgendagens løsninger, så vi tiltrækker investeringer og arbejdspladser, udvider eksporteventyret og skaber bedre løsninger for patienterne.
Sundhedsminister Magnus Heunicke:
– Jeg er sikker på, at Life Science strategien vil komme både industrien, sundhedsvæsenet og patienterne til gavn. Den skal blandt andet være med til at styrke kvaliteten i alle dele af indsatsen omkring kronisk sygdom – forebyggelse, behandling og rehabilitering. Samt bidrage til bedre brug af sundhedsdata til forskning, udvikling af nye produkter og innovative løsninger. Når sundhedsvæsenet bliver stærkere og dygtigere, så giver det en bedre behandling til den enkelte og det kan bidrage til at udligne den ulighed i sundhed, vi desværre ser.
Udenrigsminister Jeppe Kofod:
– Det er en af mine vigtigste opgaver som udenrigsminister at styrke den danske eksport og de over 800.000 danske arbejdspladser, der er knyttet til den. Life science-industrien har et enormt potentiale i de lande, vi handler med, og kan også være vores løftestang ind på nye markeder. Vi skal være verdensmestre i at udvikle og vise, hvor Danmark har gode life science-løsninger, som andre kan drage nytte af og dermed også sikre nye job i Ballerup, Odense eller Herning.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Det seneste år med COVID-19-krisen har tydeligt vist vigtigheden af den sundhedsvidenskabelige forskning. Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden – ikke mindst inden for sundhedsvidenskaben. Det skal vi blive ved med at være. Derfor er jeg glad for, at den nye life science-strategi styrker rammerne for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling både i Danmark og i relation til det internationale samarbejde.
Fakta om strategien:
Regeringens strategi for life science indeholder 38 initiativer inden for 7 temaer:
- Bedre rammer for forskning og udvikling
- Bedre brug af sundhedsdata
- Danmark som udstillingsvindue
- Højt kvalificeret arbejdskraft
- Målrettet internationalisering og myndighedssamarbejde
- Sund og grøn vækst
- Vidensdeling og samarbejdeDen nye life science strategi er finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020, hvor der blev afsat 70 mio. kr. årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til en national life science-strategi.
Læs også: Ny forskning viser vej til den optimale strålebehandling af brystkræft
Politi stopper uopmærksomme trafikanter i denne uge
I denne uge kontrollerer politiet uopmærksomme trafikanter på vejene. Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil.
Uopmærksomhed eller manglende orientering er en del af hver tredje dødsulykke i trafikken. For at få flere trafikanter til at holde fokus på at begå sig i trafikken, sætter Danmarks 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 10. til søndag den 16. maj.
– Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge, sforklarer politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i 2019, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet.
Undersøgelsen slår fast, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.
Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, hvor 1,0 % af alle førere af personbil og 3,8 % af lastbilchauffører talte i håndholdt mobiltelefon.
Herudover fastslår undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en distraherende handling, så som at tale i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser, drikker eller lignende.
Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Den samlede mængde distraherende handlinger er altså steget med 2 procentpoints siden den tilsvarende undersøgelse i 2017 for både førere af person-/varebiler og med 4 procentpoints for førere af lastbiler.
Generelt set er brugen af håndholdt mobiltelefon faldet. Denne udvikling har formentlig flere årsager, som fx indførelsen af klip i kørekortet for brug af håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater samt mediernes fokus på området. Desuden har politiets kontroltryk på området også haft en effekt. Endelig understøtter den teknologiske udvikling i bilerne i højere grad brug af håndfri mobiltelefon, som tydeligvis er steget.
– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken, slutter politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Læs også: Nu kan du få kørekort digitalt
