Læs også:

Close
pige kvinde kaffekrus boss chef job (Foto: Unsplash)

NEWS: Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

Nyheder  | 

Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder · Romanen om Jutlandia solgt til filmatisering · AstraZeneca-vacciner sættes midlertidigt på pause · Biden klar til at underskrive hjælpepakke · Blå Kors’ butikker genåbnede med rekordsalg · Dagens video: Justin Bieber hyldest · Fredagsfjol: Den fjollede frø

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. For ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder kun på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct.

Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som for eksempel dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct.

I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct. Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken.

Definition: Hvad er en direktør?
* En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab.
* Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre.
* For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører.

Kvinder leder oftere mindre virksomheder. Det ser man når man kigger på virksomhedernes størrelser, så er det nemlig blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (for eksempel frisørsaloner og skønhedsklinikker).

Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne. I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct.

Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører blot 10 pct.

danmarks statistik direktør
Her ses fordelingen mellem mænd og kvinder 2019 fordelt på brancher. Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk. (Diagram: Danmarks Statistik)

Læs også: Om 33 år er der lige så mange kvindelige som mandlige chefer

Romanen om Jutlandia solgt til filmatisering

Romanen handler om sygeplejersken Molly fra Odense, der i januar 1951 går om bord i hospitalsskibet Jutlandia i København for at sejle til Korea og gøre tjeneste i det krigshærgede land. I Korea flygter den elleveårige, forældreløse pige Yun samtidig fra nord til syd efter at hendes landsby er blevet udslettet. Bogen af forfatterne Jesper Bugge Kold og Mich Vraa er omgående strøget til tops på bestsellerlisterne siden udgivelsen i januar.

Filmselskabet Creative Alliance har sikret sig rettighederne foran en række andre selskaber og er gået i gang med udviklingsarbejdet, der skal sikre finansiering af det store projekt. Creative Alliance ejes af tre erfarne instruktører: Dagur Kári, Lone Scherfig og Ole Christian Madsen samt producer/CEO Malene Blenkov. Creative Alliance har adskillige nationale såvel som internationale spillefilm og tv-serier i udvikling med prominente instruktører.

– Jeg læste romanen lige efter udgivelsen. Vi blev i selskabet hurtigt enige om, at fortællingen om Jutlandia i de to forfatteres udlægning har et stort potentiale som medrivende, historisk tv-serie, udtaler Malene Blenkov, producer og CEO, Creative Alliance, og forsætter: Det er en bevægende historie om markante internationale begivenheder, der samtidig rummer nutidige dilemmaer. Jutlandias mission i Korea skabte stor opmærksomhed dengang og romanen bringer tiden og dramaet til live igen.

– Det er en drøm, der går i opfyldelse, når historien om de frivillige sygeplejersker og deres fantastiske arbejde bliver til en film eller en tv-serie. Vi er stolte over, at det internationalt anerkendte filmselskab Creative Alliance er interesseret i vores roman, udtaler en af de begejstrede forfattere bag bogen Jesper Bugge Kold.

– Det er en historie der fortjener at blive fortalt igen og igen. I disse måneder er det 70 år siden Jutlandia stævnede ud på sit første togt. Den danske besætning tog afsted for at hjælpe amerikanske soldater, men endte med også at tage sig af patienter fra civilbefolkningen og ikke mindst de børn, som også dengang var en brutal krigs mest hjerteskærende ofre, slutter Mich Vraa

‘Pigen fra det store hvide skib’ udkom den 23. januar på Lindhardt og Ringhof og indtager netop nu førstepladsen på flere bestsellerlister.

jutlandia bog filmatisering
Bogen Jutlandia er solgt til filmatisering. (Fotocover: Lindhardt og Ringhof)

Læs også: Boginspiration: Fem på stribe

AstraZeneca-vacciner sættes midlertidigt på pause

Mette Frederiksen bekræfter, at vaccinen fra AstraZeneca midlertidigt er sat på pause i Danmark. Det fortalte hun på pressemøde torsdag formiddag. COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca sættes på pause indtil videre, hvilket sker efter, at indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med COVID-19 vaccinen fra netop AstraZeneca. Én indberetning vedrører desuden også et dødsfald i Danmark. Det skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Magnus Heunicke har også på Twitter udtalt, at sundhedsmyndighederne har af forsigtighedshensyn sat vaccination med AstraZeneca i bero efter signal om en mulig alvorlig bivirkning i form af dødelige blodpropper. Han skriver dog også, at det ikke pt kan konkluderes, om der er en sammenhæng.

Mette Frederiksen sluttede pressemødet med at positiv melding; nemlig at hvis de gode takter fortsatte – både med smitte og vaccinationer, så ville hun ‘næsten love’ et helt normaliseret Danmark til sommer …

coronavaccine (Foto: Unsplas)
Vacciner fra AstraZeneca sættes midlertidigt i bero. (Foto: Unsplash)

Læs også: Har du coronakuller

Biden klar til at underskrive hjælpepakke

En gigantisk coronahjælpepakke til hele 1.900 milliarder dollar (hvilket svarer til næsten 12.000 milliarder danske kroner) er nu formentlig på vej til de mange amerikanere, der lider økonomisk. For onsdag blev pakken vedtaget i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

På forhånd har Senatet allerede godkendt pakken, så næste og dermed også sidste skridt er, at præsident Joe Biden skal underskrive den, hvilket for formentlig sker i dag fredag, hvilket Joe Bidens pressetalskvinde Jen Psaki fortalte på pressemøde i onsdags.

joe biden Obama White House on Visualhunt.com
Stor hjælpepakke er på vej til amerikanerne. (Foto: Visualhunt.com)

Læs også: Hvem er Joe Biden

Blå Kors’ butikker genåbnede med rekordsalg

Blå Kors’ butikker genåbnede med rekordsalg, og sigr, de virkelige kan mærke en kæmpe opbakning fra kunderne.
Efter to måneders lukning er landets genbrugsbutikker igen åbne og kan levere overskud til organisationernes sociale hjælpearbejde. Hos Blå Kors melder man om en travl åbningsuge med stor omsætning og kunder, der har været gode til at passe på hinanden.

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors, som driver 55 genbrugsbutikker over hele landet, har det været en forrygende åbningsuge, fortæller Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug:

– Vi åbnede med et brag, og flere butikker havde endda et rekordstort salg. Nogen solgte langt mere, end da vi for eksempel havde 125 års-jubilæumsdag i februar sidste år, hvor vi dengang kørte med særlige tilbud, siger han og sender en stor tak til kunderne:

– Vi mærker en kæmpe opbakning fra kunderne. Tak til danskerne for at vende tilbage til genbrugsbutikkerne. Vi har rigtig mange varer på lager, fordi vi har været så heldige at få doneret så mange nye ting under coronanedlukningen, så vi fylder op på hylderne hele tiden.

For at kunne leve op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer og gøre kundeoplevelsen så god som mulig, har Blå Kors udpeget en coronavagt i alle butikkerne, som bærer en synlig, gul badge.

Derudover har man i nogle af butikkerne lavet ensretning for at undgå for tæt kontakt og indført særlige systemer for at styre, hvor mange kunder, der er i butikken ad gangen.

– Kunderne er rigtig gode til at holde afstand og respektere hinanden. Samtidig gør de frivillige det simpelthen så godt og er virkelig kreative. I nogle butikker har man for eksempel lavet en ordning med tøjklemmer, hvor kunderne får en klemme på tøjet, når de går ind i butikken og skal aflevere den igen, når de går ud. På den måde kan vi holde øje med, om der er det antal kunder i butikken, som der må være, udtaler Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.

Udover fysiske genbrugsbutikker driver Blå Kors også en webshop med genbrugstøj og ting til hjemmet, som har oplevet ekstra stor travlhed, mens butikkerne havde lukket.

blå kors butik
Størstedelen af Blå Kors’ genbrugsbutikker genåbnede i uge 9 med glade kunder og frivillige. Og danskerne shopper løs. (Foto: Blå Kors)

Læs også: Blå Kors i sundhedsappel

Dagens video: Justin Bieber hyldest

Fredagsfjol: Den fjollede frø

· Mere fra samme kategori ·