Læs også:

Close
Studerende studenter unge gruppe piger drenge skole (Foto: Pexels)

NEWS: Kæmpe festival skal inspirere tusindvis af unge til iværksætteri

Nyheder  | 

Kæmpe festival skal inspirere tusindvis af unge til iværksætteri · Legoland genåbner den 27. marts · Corona: Flere unge er begyndt at sugardate · Ny analyse: Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker · Pfizers topchef lover corona-vaccine til børn indenfor få uger · Dagens billede: Netflix tester teknologi, der forhindrer deling af konti

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Kæmpe festival skal inspirere tusindvis af unge til iværksætteri

Danish Entrepreneurship Festival er uddannelsernes entreprenørskabsuge, hvor elever og studerende fra hele landet kan være med. Festivalen afvikles online i hele uge 47 og vil være fyldt med inspirerende talks, interviews med spændende iværksættere og erhvervsfolk, workshops og massevis af ide- og opfinderkonkurrencer for spirende iværksættere. Målet er at give tusindvis af elever og studerende erfaring med og lyst til iværksætteri.

Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab afholdt Danish Entrepreneurship Award, en enkelt dags fysisk event, hvor op mod 7.000 elever, studerende, lærere og undervisere samledes for at deltage i konkurrencer og få ny inspiration til innovation og entreprenørskab i skoler og uddannelser. Det nye format Danish Entrepreneurship Festival, som afvikles online over en hel uge, gør festivalen tilgængelig for langt flere, inklusiv unge fra Grønland og Færøerne. Det skriver Fonden for Entreprenørskab i en pressemeddelelse.

– Det er mere end nogensinde vigtigt, at vi giver unge mulighed for at udfolde deres egne drømme. Vi har set, hvor stor en forskel det kan gøre for et ungt menneske, når de oplever, hvordan de selv kan få ideer og være med til at skabe løsninger på verdens store udfordringer. Nu intensiverer vi indsatsen og skaber en festival, som skal inspirere og hjælpe endnu flere unge med at udforske deres eget potentiale og opleve hvor meget de faktisk kan skabe selv, siger Christian Vintergaard, administerende direktør i Fonden for Entreprenørskab.

Festivalen afvikles online i uge 47, så alle har mulighed for at være med. Læs mere på festivalens hjemmeside her.

Studerende studenter unge gruppe piger drenge skole (Foto: Pexels)
Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab afholdt Danish Entrepreneurship Award. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Kommune belønnes for stærke resultater: Seks millioner kr. mere til Holbæks sårbare unge

Legoland genåbner den 27. marts

Om kort tid kan børn og barnlige sjæle igen besøge Legoland i Billund. Forlystelsesparken åbner nemlig 27. marts, skriver TV Syd.

For at leve op til regeringens krav for udendørs kulturinstitutioner skal alle gæster over 15 år medbringe en negativ coronatest, som er maks 72 timer gammel. De nye restriktioner vedrørende genåbningen betyder dog også, at alle de indendørs forlystelser holder lukket.

Derudover afventer man ifølge Legolands administrerende direktør Christian Woller mere information om, hvilke restriktioner parken skal overholde. Det skriver DR.

Samme gælder for Tivoli, der også genåbner fra den 27. marts.

Læs også: NEWS: Hver tredje dansker er mindre fysisk aktiv end før corona

Corona: Flere unge er begyndt at sugardate

Gennem det sidste års coronakrise har muligheden for at gå i byen eller på bar været ganske begrænset. Dette har ført til, at flere unge nu fortæller, at de er begyndt at sugardate, fordi det har været svært at gå i byen og mødes på almindelig vis. Efterspørgslen er simpelthen vokset. Det fortæller institutionsleder Gyda Heding i De Unges Hus i København, som tilføjer, at det er mere farligt for de unge, når de føler sig nødsaget til at tage hjem til de personer, de skal sugardate, nu hvor bylivet holder lukket. Det skriver DR.

– De bruger sugardating som flugtvej ,og ser det som et ‘quick fix’ til opmærksomhed og penge, udtaler Jannik Dobusz, der er leder af ungtilung.com.

hjerte date dating kærlighed (Foto: Pexels)
Flere unge er begyndt at sugardate under corona. (Foto: Pexels)

Læs også: Det at date i en corona-tid

Ny analyse: Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker

Uden hjælpepakker og stimuli ville stigningen i Danmarks offentlige nettogæld fra 2019 til 2021 have været cirka tre procent af BNP højere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mens Danmark gik ind til krisen med en nettoformue på mere end fem procent af BNP, er der udsigt til, at nettoformuen bliver vendt til en nettogæld i løbet af krisen. Uden hjælpepakkerne og den ekspansive finanspolitik ville gælden dog være vokset mindst lige så meget. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet på baggrund af en prognose fra Finansministeriet.

Konkret viser AE’s beregninger, at den offentlige nettogæld ville vokse med 8 procent af BNP fra 2019 til 2021, hvis ikke man havde holdt hånden under dansk økonomi med hjælpepakker og stimuli. I stedet forventes det, at gælden stiger med 4,9 procent af BNP. Det oplyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

– Hvis politikerne ikke havde foretaget sig noget, ville vores gæld være steget endnu mere. Det skyldes især udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge, og de penge, som Landsbyggefonden har fået lov til at bruge på renoveringer, som ikke belaster de offentlige budgetter, udtaler cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

penge forbrug fattig overforbrug (Foto: Unsplash)
Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Tusindvis af butikker har tømt kassen for at vise samfundssind

Pfizers topchef lover corona-vaccine til børn indenfor få uger

Israel planlægger at begynde vaccination af børn fra 12 år og op efter omkring maj-juni. Dog ved forskerne endnu ikke i hvilken grad, børn kan bære smitten videre. Det sagde Chezy Ley, der er generaldirektør i det israelske Sundhedsministerium tidligere i sidste uge.

Chezy Ley understreger, at beslutningen vil afhænge af de kliniske tests, som vaccineproducenten Pfizer regner med vil være klar i slutningen af foråret eller i begyndelsen af sommeren. Her bekræfter Pfizers direktør, Albert Bourla, at en vaccine til børn er på trapperne.

I et interview med den israelske tv-kanal Channel 12 udtaler Bourla, at en vaccine til børn mellem 12 og 16 år vil være klar ”i løbet af nogle uger”. Samtidig vil yngre børn kunne vaccineres ved årets udgang. Dog understreger Bourla, at udrulningen af vaccinationerne til børn afhænger af myndighedernes godkendelse. Det skriver TV2.

vaccine vaccination corona kræft cancer (Foto: Pexels)
Israel planlægger at begynde vaccination af børn fra 12 år og op efter omkring maj-juni. (Foto: Pexels)

Læs også: Øget skærmtid under corona overbelaster dine øjne

Dagens billede: Netflix tester teknologi, der forhindrer deling af konti

Læs også: NEWS: Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

pige kvinde kaffekrus boss chef job (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·