Læs også:

Close
pige lytte headset vindue kigge ud (Foto: Pexels)

De 10 bedste og mest (selv)udviklende podcast

Kultur  | 

Vi lytter og lytter og lytter … Vi bliver klogere, underholdes og får udvidet vores verden. Podcast hitter som aldrig før. Her får du de 10 bedste og mest (selv)udviklende podcast

2020 var året, hvor podcast for alvor blev et af danskernes mest anvendte – og elskede – medieformater. Fra diverse podcastplatforme fandt de mange lydhistorier vejen ind i de danske stuer, til alle dem der gerne ville have fordybelse, underholdning og et afbræk i den, til tider, lidt trivielle hverdag.

Vi har set på, hvilke podcast med fokus på selvudvikling og ‘personal stories’, der er specielt populært hos Podimo lige nu. Her får de top 10 listen …

pige lytte headset vindue kigge ud (Foto: Pexels)
Bliv inspireret til din næste podcast her …  (Foto: Pexels)

1. Den uperfekte skole

Hvorfor stræber vi efter det perfekte? Hvad gør denne stræben efter illusionen ved os? Og hvordan opnår vi mere trivsel og glæde i hverdagen ved at slippe idéen om det perfekte liv? I denne podcast vil Sara Maria Franch-Mærkedahl i samtale med lektor og master i positiv psykologi Sanne Østergaard Nissen belyse og udfolde, hvordan vi finder modet til at hylde det uperfekte og ufuldkomne i tilværelsen.

Med udgangspunkt i Sannes bog, ”Skønheden i det uperfekte”, ønsker denne podcast at gøre op med perfekthedskulturen – og give dig mulighed for mere trivsel i tilværelsen. For det er selve modet til at være uperfekt, der giver skønheden i livet. Velkommen til den uperfekte skole.

podcast podimo

Lyt til podcastenHER

2. Et kursus i mirakler

En opløftende søndagssamtale mellem to undervisere der elsker bogen ‘Et Kursus i Mirakler’. Det handler ikke om tryllestøv der daler ned fra himlen, for et mirakel er ikke andet end en ændring i dine tanker – fra frygt til kærlighed.

Så hvordan skaber du så mirakler – sådan helt lavpraktisk? Det får du svar på, når Kisser og Gitte deler gavmildt ud af egne erfaringer med, hvordan Kurset hjælper til at skrælle egoets lag af og vende tilbage til deres sande essens, som er kærlighed.

De dykker dybt ned i det smukke værk ‘Et Kursus i Mirakler’ og gør det lettere at forstå og praktisere. Så ønsker du at skabe mirakler og nå ind til din sande essens, som er kærlighed? Så er denne podcast noget for dig.

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

3. Spirituel med Rikke Hertz

Rikke Hertz er spirituel erhvervsrådgiver og clairvoyant. Hun har i øjeblikket flere års ventetid til private konsultationer, og til daglig rådgiver hun nogle af de allerstørste ikoner i dansk erhvervsliv såvel som virksomhedsejere, kunstnere, topledere og helt almindelige mennesker.

Men hvad er det egentlig, Rikke gør og kan? Hvordan modtager hun indsigter fra den spirituelle verden? Hvorfor er hun så voldsomt efterspurgt? Og hvordan i alverden stiller man sig selv til rådighed som kanal for information?

I denne podcastserie lærer vi Rikke Hertz og hendes spirituelle værktøjer indgående at kende. Vi er med, når Rikke laver såkaldte ‘readings’ på sine klienter, og vi undersøger, hvad det egentlig vil sige at være Spirituel med Rikke Hertz.

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

4. Hvad gør vi nu? – Med Jette Simon

I ‘Hvad gør vi nu?’ inviterer den internationalt anerkendte psykolog Jette Simon os med ind i det intime og sårbare rum, der udfolder sig under en session parterapi. Som lytter får du indblik i dele af det moderne parforholds svære udfordringer og i Jette Simons professionelle virke som emotionsfokuseret parterapeut.

Vi kommer med helt ind i soveværelset og tilbage i gamle barndomstraumer, når Jette Simon hjælper de medvirkende par med at identificere deres negative mønstre, erstatte reaktive samtaler med mere sårbare samtaler og finde vej i det landkort, som er svaret på: ‘Hvad gør vi nu?’

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

lytte natur pige havet natur (Foto: Unsplash)
Husk også at bruge nature, når du lytter til podcast. (Foto: Unsplash)

5. 4-0

40 års-krisen er en kliché. Lige indtil man står midt i den. For den er virkelig nok. I hvert fald for værterne Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl, som i denne podcast undersøger 40-årskrisen som fænomen.

Hver uge inviterer de en sej gæst i studiet og spørger, hvordan hun eller han har det med sin alder: Har de fået det ud af livet, som de gerne ville? Vil de affinde sig med tilværelsen og blive i det spor, de har lagt sig i, eller skal de følge impulserne og gøre noget spontant? Kan der overhovedet komme noget konstruktivt ud af 40-årskrisen?

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

6. Sex & Selvudvikling

Sex og Selvudvikling med Joan Ørting er en podcast med fokus på seksualitet, men også en podcast om hvordan du bliver den bedste udgave af dig selv.

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

7. Og så blev du en anden

Hvad gør man, når livet pludselig forandrer sig? Når fundamentet, som man har brugt hele sit voksenliv på at opbygge, pludselig smuldrer under en – hvem er man så egentlig? Det undersøger skuespiller Marie Louise Wille i en række samtaler med andre voksne under ombygning, der alle har prøvet at gennemleve en livskrise.

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

8. Kvart i sex

‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold – også det, der er svært og gør ondt.

Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

9. Detox din hjerne

Detox Din Hjerne er podcasten, der udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed. I hvert afsnit vil stifterne af VaneCoach-uddannelsen, Morten Elsøe og Anne Gaardmand, punkterer de myter om ernæring, træning og vægttab, der står i vejen for sund adfærd.

podcast podimo

Lyt til podcasten: HER

10. Om søndagen græder vi

Hella Joof og Marie Louise Tüxen taler med hinanden til de søndagsramte. Podcasten er skabt ud fra et simpelt credo om, at et menneske har brug for 3 specifikke elementer for at udholde og holde med søndagen: Tilgivelse, ensomhedsfordrivelse og salt. Hvert program indledes med en kort søndagsprosa og afsluttes med en sang skrevet til lejligheden.

Alt det inde i midten minder mest om et kamera, der zoomer ind og forstørrer menneskets ageren i de mest ualmindeligt almindelige situationer; som oftest i relation til andre mennesker. For eksempel dem med magt, dem, man elsker, dem, man synes skal tie stille, dem der får en til at føle sig lille, til at grine og ikke mindst dem, der får en til at græde. At værterne bruger sig selv, giver sig selv og skal forstås som en ublu prisning af det guf, der findes i navler.

podcast podimo

Link til podcast: HER

fødder sneakers sofa hygge blomst fødder stue (Foto: Unsplash)
Op med fødderne og lyt til en god podcast … (Foto: Unsplash)

 

Læs også:

Fem på stribe

 

fem på stribe bog bøger (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·